Forening: Machokulturen i byggeriet skræmmer både mænd og kvinder væk

Af Vibeke Lydolph Lindblad og Palle Adamsen
Hhv. bestyrelsesmedlem og formand for Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA)

I 2011 viste en undersøgelse fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, at håndværksfagene er mandsdominerede. De kvinder, der alligevel vælger at uddanne sig som eksempelvis tømrer, murer eller håndværker, støder på seriøse udfordringer i forhold til arbejdsmiljø, skurvognsjargon og kulturen på byggepladsen generelt.

Et årti senere kigger vi ind i en uændret tendens. Det er alarmerende for landets fjerde største branche, hvor der hvert år omsættes for 250 milliarder kroner, at vi er så endimensionelle i vores rekruttering.

Allerede i dag har vi udfordringer med at skaffe kvalificeret faglig arbejdskraft inden for mange håndværksfag, blandt andet fordi vi ikke har fat i kvinderne.

Spørgsmålet er dog, om problemet ikke er endnu større. For hvorfor skulle byggeriets skurvognsjargon være attraktiv for de unge mænd?

Svært at tiltrække unge mænd
Ifølge Christian Groes, antropolog og lektor på Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på Roskilde Universitet, kan en machokultur, som den vi kender fra byggebranchen, give to udfordringer.

For det første kan den hårde tone (samt omverdenens fordomme og ideer om den), gøre det svært at tiltrække kvinder, men i særdeleshed også unge mænd til branchen.

Hvis unge mænd og kvinder ikke selv er vokset ind i branchen eller i et tilsvarende miljø (eksempelvis via sin far eller lignende), vil mange fravælge den, blandt andet fordi de ikke føler at de passer ind i jargonen.

For det andet vil mange unge mænd også se den hårde tone samt de dårlige vilkår for kvinder som et udtryk for, at branchen har en lav social status. Og har de andre muligheder, vælger de dem.

Med andre ord står vi med en branche, der ikke kan rekruttere kvinder, men også kun i begrænset omfang unge mænd. Og det er ikke hensigtsmæssigt. Hverken for virksomheder eller for samfundet generelt. Vi må derfor skabe en kulturforandringen i hele værdikæden.

Et spadestik dybere
I juni 2019 kunne man i en artikel fra DR læse om, hvordan praktikcentre er begyndt at forbyde ophængte plakater af letpåklædte kvinder på praktikcentre og arbejdspladser.

Det er en god start, men vi bør grave et spadestik dybere i den machokultur, der præger miljøet på mange af landets erhvervsskoler og byggepladser.

Vi har i tidens løb set aktører i branchen, der har taget kampen op. Boss Ladies, der var nomineret til Foreningen for Byggeriets Samfundsansvars Jubilæumspris for Samfundsansvar til Building Awards 2019, har blandt andet været dygtige til at udfordre vanetænkningen om stereotyperne i branchen. Men hvis vi skal nå i mål, er det ikke kun fortællingen der skal ændres, men også kulturen.

Ledere skal udarbejde initiativer
Én vej er, at der eksempelvis kommer flere kvinder på ledergangene, som vi satte fokus på i en kronik januar 2019. Men en god start kan også være, at byggeriets ledere sætter sig sammen og udarbejder initiativer, der kan ændre skurvognsjargonen og arbejdskulturen i deres egne virksomheder.

For hvis man skal ændre på en kultur, er det nødvendigt at ændre på det strukturelle fundament, den hviler på.

Bygninger skaber de fysiske rammer om vores hjemmeliv, arbejdsliv og fritidsliv og udgør 68 procent af vores nationalformue. Vi har behov for diversitet og en sund arbejdskultur i branchen, hvis vi skal kunne tiltrække medarbejdere og levere den innovation og nytænkning, som der så kraftigt er brug for, blandt andet for at kunne sikre en grøn omstilling i byggeriet.

debat@altinget.dk