Fødevareforbundet NNF og Dansk Metal fusionerer

SAMMENLÆGNING: Efter planen kan medarbejderne i Fødevareforbundet NNF allerede i 2016 se frem til en fusion med Dansk Metal. Det blev torsdag besluttet på et ekstraordinært møde i NNF. 

På et ekstraordinært møde har Fødevareforbundet NNFs hovedbestyrelse torsdag besluttet, at grundlaget for en fusion med Dansk Metal skal ligge klar i løbet af foråret 2015.

På mødet fremkom et ændringsforslag, der betyder, at der nu ikke bare skal forhandles om en fusion af de to a-kasser, men også de to forbund.

Målet er at indkalde til en ekstraordinær forbundskongres i efteråret 2015, og at fusionen kan træde i kraft 1. januar 2016.

Forbundsformand i Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast glæder sig over den tydelige opbakning til den videre proces:

"Det er en meget vigtig beslutning, hovedbestyrelsen i dag har truffet. Der er meget på spil både for medlemmer, tillidsrepræsentanter og valgte i forbundet. Derfor er det en styrke for de forhandlinger, vi nu skal i gang med, at det er en enig hovedbestyrelse, der står bag ønsket om en fusion," forklarer Ole Wehlast i en pressemeddelelse.

Fødevareforbundet NNF organiserer ansatte inden for brancherne: bager, slagter, mejeri, sukker- og chokoladeindustrien samt tobaksindustrien. Ifølge forbundets hjemmeside har man i dag cirka 23.000 medlemmer. 

 

Forrige artikel SF og EL advarer imod samtalecirkus på jobcentrene SF og EL advarer imod samtalecirkus på jobcentrene Næste artikel Regeringen præsenterer gymnasie-udspil
Fagforbund: Regeringen sparer på den danske model

Fagforbund: Regeringen sparer på den danske model

Regeringens beslutninger om at nedlægge centrale råd, der sikrer opretholdelsen af den danske model, vil hverken gavne lønmodtagere eller arbejdsgivere. Tværtimod vil det koste statskassen dyrt, skriver Henning Overgaard og Henrik W. Petersen.