Ballisager: Prioriter de langtidsledige i beskæftigelsesindsatsen. Resten skal nok klare sig

Regeringen varsler ændringer i beskæftigelsesindsatsen. Det er risikabelt, da den danske jobindsats er forbilledlig i international sammenhæng: Ledigheden er kortvarig i Danmark sammenlignet med tilsvarende EU-lande.  

Men der er bestemt områder, hvor en opstramning er på sin plads. Kære Ane Halsboe (S) – her får du vores plan for en endnu bedre beskæftigelsesindsats. Den er samlet set omkostningsneutral. 

Regelregimet på området har fremmedgjort både medarbejdere og ledige i indsatsen. Fjern den politiske detailstyring af området – øg friheden for de ledige, og udstyr dem i stedet med stigende incitament til at finde job ved at lade dagpengesatsen falde over tid.  

Med den rette tilskyndelse og frisættelse tror vi på, at de ressourcestærke jobsøgere – som i antal er langt de fleste – kan navigere sig selv godt og effektivt igennem jobsøgningsperioden, hvis blot de udstyres med nogle selvhjælpsværktøjer. 

Udnyt digitale værktøjer 

Vi mener nemlig, at incitamenter og frisættelse skal suppleres med langt billigere support til jobsøgene, nemlig ved hjælp af de digitale rådgivningsværktøjer, hvor de ressourcestærke ledige selv henter rådgivning og jobmuligheder i de første tre til seks måneder af ledighedsperioden.

De digitale jobsøgningsværktøjer skal både klæde jobsøgene på til god og effektiv jobsøgning, og de skal lave digitale jobmatch, så den jobsøgende præsenteres for de mest oplagte jobs i nærområdet i forhold til den sin kompetence- og motivationsprofil.  

Og så skal ledige kunne vælge at chatte med rådgivere fra a-kassen, andre aktører og kommunen – alt efter, hvad den enkelte prioriterer, og ikke fordi en organisation har fået opgaven i en politisk studehandel. Den ledige bør selv kunne vælge rådgiver.  

De digitale selvhjælpsværktøjer findes allerede. Desværre implementeres værktøjerne lige nu i sneglefart. Og de udnyttes ikke godt nok. Det til trods for, at de sparer kroner, effektiviserer rådgivningen og sætter de ledige mere fri i til at erhverve sig den rådgivning, de har brug for.  

Tænk engang, hvor mange gange om dagen beskæftigelsesrådgivere sidder i forskellige kommuner og giver den samme rådgivning til forskellige jobsøgere. Det er ekstremt dyrt for samfundet. 60 til 70 procent af rådgivningen til de ressourcestærke jobsøgere kan digitaliseres. Tempo op. 

Pengene skal prioriteres til uddannelse 

Herudover ønsker vi, at der skal mere fokus på resultater i beskæftigelsesindsatsen – og mindre på proces og indsats. Det kan ikke være rigtigt, at en kommune, der skraber bunden resultatmæssigt i ministeriets udmærkede benchmark, fortsat og helt uforstyrret kan fortsætte med at præstere ringe uden at blive udfordret.

{{toplink}}

Det er ikke at sætte de ledige i centrum – det handler mere om at sætte organisationen forrest. Vi foreslår, at resultatfokus og konkurrence skærpes. Vi er ikke af den overbevisning, at de private er bedre end kommunerne og a-kasserne – eller omvendt. Men vi er ret sikre på, at monopol er skidt for resultaterne på længere sigt. Konkurrenceudsættelse er derimod et gode for de ledige og virksomhederne. 

En del af de midler, vi sparer på at styrke frihed og selvhjælp i den første fase af ledighedsperioden for de ressourcestærke, kanaliseres over til bedre uddannelse af de fagpersoner, som laver beskæftigelsesindsats for de langtidsledige.

Socialrådgivere er i dag den dominerende faglige baggrund i beskæftigelsesindsatsen, og vi må erkende, at beskæftigelsesfokusset i deres uddannelse er for magert i forhold til, hvor stor og central en rolle vi har givet dem i beskæftigelsesindsatsen. Så mere jobfokus ind i socialrådgiveruddannelsen og efteruddannelse til de langtidslediges jobrådgivere.   

Og afslutningsvis ønsker vi at stoppe den beskæftigelsesmæssige rovdrift på syge borgere. En lidt for smart politiker sagde engang: Vi må aldrig efterlade nogen på perronen. Det skulle forstås sådan, at vi aldrig måtte opgive nogen på arbejdsmarkedet – underforstået at førtidspensionen nærmest skulle udryddes.  

Politisk lyder det godt – nærmest ærværdigt – men i praksis er resultatet, at de svageste ledige jages igennem mange års uværdig og ressourcekrævende jobafklaring. Stop det, og indse, at nogle mennesker kan være så pressede, at job ikke er medicinen – i perioder. Job er vigtig medicin for mange udfordrede ledige, men ikke de mest udfordrede. Accepter det nu. 

Øget selvhjælp, styrkede jobincitamenter, færre regler, flere resultater, færre rådgivergentagelser og bedre faguddannelse – og så et ekstra lag af respekt for de syge – det er vejen frem i indsatsen.  

debat@altinget.dk