Arbejdsmarkedsforsker: Det er uklogt af regeringen at droppe en national beskæftigelsesindsats

Der er en risiko for at ødelægge noget, der faktisk fungerer, når regeringen i sin iver efter at spare milliarder på beskæftigelsesområdet vil nedlægge jobcentrene, skriver Thomas Bredgaard.

Regeringen er på samme tid meget præcis og meget upræcis i sine formuleringer i regeringsgrundlaget om fremtiden for beskæftigelsesområdet.  

Det står klart, at jobcentrene skal nedlægges, udgifterne skal reduceres med tre milliarder kroner i 2030 25 procent af det samlede budget til den aktive beskæftigelsesindsats og kommunerne skal frisættes fra statslige proceskrav.  

Det er dog uklart, hvordan så store besparelser skal findes, hvad der kommer i stedet for jobcentrene, og hvordan a-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen.   

Pas på med besparelserne 

Jobcentrene har fået et virkeligt dårligt ry i den offentlige debat. De bliver kritiseret for at være bureaukratiske, dyre, dårlige og umenneskelige. Den lette løsning er derfor at nedlægge dem.

Det er dog langt sværere at svare på, hvad der skal komme i stedet for jobcentrene. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at kommunerne skal have større frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen og skal sættes fri af statslige proceskrav. 

Det er ikke svært at forestille sig, at det statslige logo på døren til jobcenteret bliver udskiftet med et kommunalt logo. Men vil det også være en ny beskæftigelsesindsats, der møder borgeren, når de kommer inden for døren?  

Der vil i hvert fald være færre medarbejdere ansat i kommunen til at hjælpe ledige ind på arbejdsmarkedet. De massive besparelser på beskæftigelsesområdet kan ikke findes alene ved afbureaukratiseringer. Der skal også prioriteres skarpere i, hvem der kan få en beskæftigelsesindsats.

Her antyder regeringen, at de mest arbejdsmarkedsparate ledige skal til færre samtaler i jobcentrene, og de allermest udsatte borgere skal skånes for flere ydmygende oplevelser. 

Kommunerne skal dog være påpasselige med at spare for meget på beskæftigelsesområdet. Vi ved fra forskningenat det kan betale sig at investere i beskæftigelsesindsatser og kvalificerede medarbejdere, som kan sikre et godt match med virksomhederne.  

Vi ved også, at større kommunale frihedsgrader på den ene side kan medføre større kommunalt ejerskab, opfindsomhed og arbejdsglæde, men på den anden side også skaber større forskelle mellem kommunerne og risiko for, at nogle kommuner nedprioriterer beskæftigelsesområdet.  

Behov for national ramme 

Regeringen lægger op til at A-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen. Det er fornuftigt at bruge a-kasserne til at vejlede deres ledige medlemmer i jobsøgningen. Det er dog vanskeligt for a-kasserne at formidle job uden for a-kassens fagområde.

{{toplink}}

Private leverandører bidrager allerede mange steder til at kvalificere beskæftigelsesindsatsen. Det er dog en stor og tung administrativ opgave at skabe og vedligeholde et marked for beskæftigelsesindsatser, som erfaringerne fra midten af 2000-tallet tydeligt viser.  

Markedet levede dengang heller ikke op til de politiske ambitioner om at være "bedre og billigere". Det vil derfor være klogt at tage ved lære af erfaringerne om udlicitering på beskæftigelsesområdet, før et nyt stort eksperiment indledes.

Det er fristende men uklogt af regeringen af smide håndklædet i ringen og overlade beskæftigelsesindsatsen til kommunerne, a-kasserne og private leverandører. Der er stadig behov for en national ramme omkring kommuner, a-kasser og private leverandører, som fastholder en national og aktiv beskæftigelsesindsats.  

Den skal sikre, at der ikke bliver for store forskelle mellem kommunerne, at borgernes rettigheder og pligter overholdes, at der formidles jobs på tværs af fag- og kommunegrænser, at borgere, som ikke står til rådighed, sanktioneres, og at det kan betale sig at opkvalificere ledige. 

Den aktive beskæftigelsesindsats har spillet en afgørende rolle i den danske flexicurity-model, som mange andre lande beundrer og har forsøgt at kopiere. Vi skal derfor kun reparere det, som ikke fungerer, og passe på med ikke at ødelægge det, som faktisk fungerer. 

Forrige artikel Vagtformand til regeringen: Tænk jer alvorligt om, inden I sender kortuddannede vagter ud i kommunerne Vagtformand til regeringen: Tænk jer alvorligt om, inden I sender kortuddannede vagter ud i kommunerne Næste artikel 3F: Vi skal sikre ledige frie valg og flere rettigheder i beskæftigelsesindsatsen 3F: Vi skal sikre ledige frie valg og flere rettigheder i beskæftigelsesindsatsen