Ældre Sagen til Forsikring og Pension: I er ikke klogere end uafhængige økonomer

Af Bjarne Hastrup,
Administrerende direktør, Ældre Sagen

Per Bremer fra Forsikring & Pension skriver i sit svar til Ældre Sagen, at ”Ældre Sagen erkender, at de nuværende pensionister ikke har et samspilsproblem, når man anskuer det i den rette sammenhæng”.

Det er ikke sandt. Vi pointerer tværtimod: ”Der er fortsat en betydelig gruppe blandt de nuværende pensionister, som oplever en samlet beskatning af deres pensionsudbetaling, der er langt højere end det skattefradrag, de fik i sin tid, da pengene blev indbetalt på deres pensionsordning.”

Hvordan i alverden kan Forsikring og Pension udlægge dette som en erkendelse af, at nuværende pensionister ikke har et samspilsproblem?

Ældre Sagen har beregnet forskellen mellem at få udbetaling fra en ratepension, der medfører et samspilsproblem, og en kapitalpension, der er omlagt til ”samspilsfri” aldersopsparing, for en folkepensionist i lejebolig.

Forskellen kan løbe op i en halv million kroner over 15 år, hvis man sammenligner en løbende udbetaling på 90.000 kroner med det tilsvarende fra aldersopsparing.

For en udbetaling på 30.000 kroner, der nok er tættere på niveauet i de nye arbejdsmarkedspensionsordninger, er forskellen på knap 180.000 kroner over 15 år.

Strider mod god skik
Forsikring og Pension demonstrerer klart, at man tager mere hensyn til pensionsselskabernes interesser end til pensionisternes. Og pensionsselskaberne er først og fremmest interesserede i at modtage størst mulige indbetalinger.

Det hensyn tilgodeser regeringens forslag: Der er ikke noget, der sælger pension så godt som udsigten til et skattefradrag – og derfor støtter pensionsbranchen naturligvis regeringens forslag.

Men pensionsbranchen skylder at forklare, hvorfor man har taget imod bidrag fra medlemmer i lav- og mellemindkomstgruppen, selv om det har været klart, at indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetaling har været økonomisk ufordelagtige de sidste cirka 10 år?

Flere fra branchen har tidligere sagt, at reglerne var så ufordelagtige, at det nærmest stred mod god skik at tage mod indbetalinger.

Men langt de fleste indbetalinger sker i obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger, hvor det ikke er den enkelte lønmodtager, der bestemmer, hvor meget der indbetales eller hvordan opsparingen fordeles.

Ja, selv Finansministeriet har sort på hvidt dokumenteret, hvor elendig en forretning arbejdsmarkedspensionsordninger har været for dele af befolkningen.

Klogere end uafhængige økonomer
Flere fra pensionsbranchen samt en række uafhængige økonomer har ligeledes kritiseret regeringens komplicerede skatteløsning og anbefalet, at man løser samspilsproblemet mere fundamentalt.

Men Forsikring og Pension er åbenbart klogere end såvel sine medlemmer som de uafhængige økonomer.

Ældre Sagen har foreslået en omlægning af pensionssystemet, der både løser problemet for restgruppen, som ikke har en pensionsordning, og for lav- og mellemindkomstgruppen, der er ramt af høj modregning.

Løsningen består i at sikre, at alle har en pensionsordning, der giver en udbetaling på cirka 70.000 kroner, så behovet for ældrecheck og andre tillæg til folkepensionen bortfalder, samtidig med at samspilsproblemet løses ved at halvere modregningen i folkepensionens pensionstillæg.

I Ældre Sagens forslag til en pensionsordning for restgruppen er det forudsat, at en væsentlig del finansieres af staten, simpelthen fordi staten står til at få langt de fleste penge ind igen i skat og sparede sociale udgifter.

Det ved Forsikring og Pension udmærket og taler derfor mod bedre vidende, når man skriver, at svage grupper skal frygte Ældre Sagens forslag.

Gevinsten for restgruppen ved at få en pensionsordning er dels lidt højere indkomst og dels, at det sammen med halveringen af modregningen i pensionstillægget vil betyde en gevinst, hvis man kommer i arbejde og indbetaler til en arbejdsmarkedspension.

Ældre Sagen står på pensionisternes side – både nuværende folkepensionister og fremtidige.

debat@altinget.dk