Lønkommissionen lægger røgslør over ligeløn

DEBAT: Lønkommissionen har reelt ikke undersøgt, om der er problemer med ligeløn i den offentlige sektor, og både regeringen og Michael Christiansen fordrejer kommissionens konklusioner, skriver professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

Af Henning Jørgensen
Professor ved Aalborg Universitet, CARMA

Det var en dag, mange havde ventet på: 28. maj 2010. Lønkommissionen skulle offentliggøre sine betænkning, resultatet af halvandet års analysearbejde. Der havde været mange kampe undervejs mellem de aktørgrupper, der var repræsenteret i Kommissionen - om lønbegreber, analyser og konklusioner. Nu var der "slået søm i", rapporten med dens 500 sider lå klar, og formanden Michael Christiansen skulle fremlægge de samlede resultater. Medierne var også klar.

Faktiske er det forstemmende at konstatere, at offentliggørelsen og mediesnakken drejede diskussionen væk fra det, der er i rapporten, og over mod nogle konklusioner, som VK-regeringen gerne så - og selv drog. Både finansminister Claus Hjort Frederiksen, beskæftigelsesminister Inger Støjberg og Michael Christiansen selv har bidraget hertil. Der er lagt røgslør ud, som fjerner opmærksomhed fra det, der reelt er lavet i kommissionsarbejdet. Dygtigt spin, men fagligt og demokratisk set ulideligt.

Michael Christiansen blev regeringsvenlig
Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtalte øjeblikkeligt efter offentliggørelsen, at det "krystalklart" fremgår af rapporten, at der ikke er noget ligelønsproblem i den offentlige sektor. Ligelønsloven er overholdt.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg havde en pressemeddelelse liggende klar, som hun straks udsendte, og hvori hun slår fast, at rapporten "pointerer", at der ikke er behov for at ændre ligelønsloven, som indeholder alle nødvendige instrumenter til at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling på grund af køn.

Og Michael Christiansen selv var pludselig blevet meget regeringsvenlig og istemte med finansministeren, at der i den offentlige sektor er lige løn for det samme arbejde - men naturligvis også forskellig løn for forskelligt arbejde.

Rapporten undersøgte ikke ligeløn i den offentlige sektor
At det er ukorrekt og ikke i overensstemmelse med rapportens indhold og konklusioner, ligger klart: For det første er der ingen som helst konklusion i rapporten om, at der ikke er ligelønsproblemer i den offentlige sektor i ligelønslovens forstand. Det er slet ikke undersøgt! Rapporten er meget omhyggelig med at slå fast, at den form for analyse netop ikke er gennemført. Og for det andet lægger tallene op til en anden konklusion end finansministerens, beskæftigelsesministerens og kommissionsformandens.

Kommissionens analyser er gennemført ved hjælp af to lønbegreber, eet for timefortjeneste målt på præsteret tid (der afspejler arbejdsgiveromkostninger pr. produktionstime) og eet for "standarberegnet timefortjeneste", hvor der er taget højde for forskelligt fravær for mænd og kvinder, f.eks. også barsel. Det er det sidste, der er brugbart i ligelønsanalyser. Og disse tal viser klart en kønnet løndannelse.

Hele fire former for lønanalyser, er lavet, som alle indikerer uligelønsproblemer. Den første har SFI stået for, der afslører en gennemsnitlig forskel i aflønning for mænd og kvinder på 20 % med størst forskel i regionerne og mindst i staten. Undersøgelser, der baserer sig på det førstnævnte lønbegreb, peger på en lønforskel i den offentlige sektor på 3 %, men med hele 6,4 %´s forskel i regionerne, hvor der er mange kvinder ansat. Det er "uforklaret". Udearbejde præmieres frem for arbejde indenfor.

Lønkommissionen undersøgte ikke ligeløns-problemer
Dernæst er der lavet lønanalyser inden for 78 forskellige fagområder, og her er der i hele 72 områder påpeget negativt afkast til kvinder af deres uddannelse. For det tredje er der lavet en lang række jobsammenligninger mellem fag, og de viser næsten samstemmende, at mænd tjener mere end kvinder - også med samme uddannelses- og kvalifikationskrav til jobbene. Igen er det dog ikke ligelønsloven, der er lagt til grund. For det fjerde er der lavet analyser af lokal løndannelse. Her er det sværere at få et sikkert grundlagt, men billedet er, at mænd gennemgående får større del af lokalløn end kvinder. Lokallønnen synes altså at øge lønforskellene mellem mænd og kvinder. Det må også give stof til eftertanke.

Der er systematiske forskelle. Vi ved nu, at en murer f.eks. tjener mere end en sygeplejerske, og at de mænd, der gør rent udenfor, får mere i løn end kvinder, der gør rent indenfor. De lønforskelle kan ikke, som finansministeren har gjort, tilskrives kvindernes egne - forkerte - valg af job og branche eller deres forkerte "arbejdsværdier". Ministeren er uden blik for, at kønnene tillægges forskellig værdi i arbejdsgiverøjne, og at der er barrierer for kvinder - også vertikalt, karrieremæssigt. Der er meget mere end "det kønsopdelte arbejdsmarked", der skal forklare lønforskellene.

Lønkommissionen skulle undersøge, "om der i forhold til ligelønsloven er problemer med ligeløn på det offentlige område". Det har den faktisk ikke gjort. Og det er også vanskeligt, for ligelønsloven har ikke givet en definition af, hvad man skal forstå ved lige løn "for arbejde af samme værdi". Men det bliver regeringsmedlemmers og Michael Christiansens røgslør og fordrejninger af, hvad der faktisk står i rapporten, ikke mindre kritisable af.

Forrige artikel Offentlige arbejdspladser bryder loven Næste artikel K's førtidspensionsforslag rammer ikke rigtigt
Fagforbund: Regeringen sparer på den danske model

Fagforbund: Regeringen sparer på den danske model

Regeringens beslutninger om at nedlægge centrale råd, der sikrer opretholdelsen af den danske model, vil hverken gavne lønmodtagere eller arbejdsgivere. Tværtimod vil det koste statskassen dyrt, skriver Henning Overgaard og Henrik W. Petersen.