Hvor der er vilje, er der vej
DEBAT: Jobcentrene bruger lige så mange ressourcer på at afslå som at bevilge førtidspensioner, for for mange borgere tror, at lettere begrænsninger i arbejdsevnen er nok til en bevilling. Derfor skal borgerne motiveres til at blive på arbejdsmarkedet, skriver Lise Willer, jobcenterchef i Esbjerg Kommune.
Af Lise Willer
Jobcenterchef i Esbjerg Kommune
Dette gamle motto er måske lidt for bombastisk til emnet, som jeg har valgt til dette indlæg. Det passer lidt bedre, hvis man giver mottoet en let omskrivning til "hvis der ikke er vilje, er det meget svært at finde vej". På denne lidt kryptiske måde er jeg ved at nærme mig problemstillingen, at nogle af jobcentrenes brugere har en anden dagsorden end jobcentret. For dem handler det ikke om hurtigst muligt i job eller uddannelse.
LBR for Esbjerg og Fanø Kommuner lavede for et par år siden en analyse af sygefraværet i området. En af de overraskende konklusioner i undersøgelsen var, at mindre end en tredjedel af de borgere, som har været sygemeldt i 8 uger, forestiller sig at vende tilbage til arbejdsmarkedet på almindelig fuld tid.
Hovedparten mener, at de skal i fleksjob, have førtidspension eller revalideres.
Undersøgelsen fortæller meget om de udfordringer, som jobcentret er oppe imod, når sygemeldte skal hjælpes tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcentret skal arbejde med at finde en løsning på arbejdsforholdene, der passer til den sygemeldtes helbred, og i mange tilfælde med at motivere den sygemeldte borger til overhovedet at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Afslag på fleksjob er lige så dyrt som at bevilge den
Jobcentret har med sygefraværsreformen fået mange gode redskaber til at hjælpe sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet. Vi kan hjælpe med at fastholde kontakten til arbejdspladsen, med at forhindre, at den sygemeldte opbygger en sygeidentitet, og med uddannelse eller træning, hvis den sygemeldte ikke kan vende tilbage til sine hidtidige jobfunktioner.
Det er meget vanskeligt at få et fleksjob eller en førtidspension. Forud ligger et stort arbejde med afprøvninger og dokumentation. Problemet her er, at det er et lige så stort arbejde at give afslag på fleksjob eller førtidspension som med at bevilge en. I alle tilfælde kræves en fyldig dokumentation.
Jobcentrene bruger mange kræfter på borgere, som tror, at lettere begrænsninger i arbejdsevnen eller et igangværende behandlingsforløb kan give adgang til fleksjob eller førtidspension. Dokumentationsforpligtelsen ligger hos jobcentret, og den er dyr i arbejdstimer og lægeattester.
Borgerne skal motiveres mere
Jobcentrenes ressourcer kunne bruges meget bedre og med bedre effekt, hvis der i de forskellige beskæftigelsesordninger i højere grad var indtænkt en motivation til borgerne. Det kunne være til at komme hurtigt tilbage til arbejdet efter en sygeperiode, til at arbejde i så mange timer som muligt for den enkelte i et fleksjob eller til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis helbredet efter en periode på førtidspension blev bedre.
Når den positive vilje hos såvel borger som jobcenter mødes, skal vi nok finde en vej, hvor borgerens arbejdsevne kan anvendes bedst muligt.
