Nye organisationer er med i kampen om milliardstøtte

Udskilningsløbet mellem danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer er i fuld gang.

De første er ude, og nye er kommet til i spillet om, hvem der bliver en del af de nye strategiske partnerskabsaftaler.

Det er resultatet af, at regeringen for første gang nogensinde har konkurrenceudsat civilsamfundsstøtten på ca. en milliard ulandskroner til organisationers arbejde i udviklingslandene, oplyser Udenrigsministeriet.

16 organisationer er gået videre i første runde, men til sommer vil maksimalt 14 organisationer stå på den liste, hvor man er sikret økonomiske støtte de næste fem år.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) ønsker at ”ryste posen”, når fordelingen af ngo-støtten skal fordeles. Og det ser ud til at være lykkedes.

I hvert fald er tre organisationer, der i dag ikke får fast støtte på finansloven, gået videre til anden ansøgningsrunde.

Børnefonden er en af de nye organisationer, der ikke tidligere har fået faste bevillinger på finansloven. Men er gået videre til anden runde, der også er sidste runde, før de endelige partnerskabsaftaler afsløres lige før sommerferien.

”Hvis vi ender med at få pengene, vil det være en stor mulighed for os for at skalere vores arbejde med unge væsentligt op i Vestafrika. Vi har dokumenteret, at vores arbejde med at gøre unge erhvervsaktive virker – de får færdigheder og lærer at begå sig i livet, så de kan være med til at bevæge Afrika frem på en god måde,” siger Bolette Christensen, der er adm. direktør i Børnefonden.

Vigtigt med nye
Hun påpeger blandt andet, at Børnefonden har stærke partnerskaber med danske virksomheder, som regeringen gerne ser, at organisationerne også gør mere af i fremtiden. Den type samarbejder vil Børnefonden også kunne opgradere, påpeger Bolette Christensen.

”Og hvis man virkelig ønsker at ryste posen, så er det jo også vigtigt, at der kommer nye aktører med,” siger hun.

Der har været kritik af, at ngo’erne risikerer at blive mindre kritiske over for regeringen og staten, når de i højere grad skal ansøge om at få pengene. Hvad tænker du om det?

”Jeg frygter ikke, vi bliver mindre kritiske. For samfundet og i ministerierne er det vigtigt, at vi faktisk har et frit og uafhængigt civilsamfund, som der også er tradition for i dansk foreningsliv. Og vi er uafhængige. Vi får midler mange forskellige steder fra - størstedelen af vores midler er private indsamlede midler,” siger hun. 

Stor spredning
Alle organisationer har fået oplyst et beløb, som de maksimalt kan ansøge for. Børnefonden har mulighed for at ansøge om 30,4 millioner kroner. I dag omsætter organisationen for ca. 200 millioner kroner.

Derudover får Folkekirkens Nødhjælp mulighed for at ansøge om mest med et ansøgningsloft på 206,5 millioner kroner, mens fem organisationer som blandre andre WWF og Sex & Samfund ligger i bunden med et loft på 25 millioner kroner.

Udover Børnefonden har heller ikke Plan Danmark og International Media Support fået faste bevillinger på finansloven tidligere år som såkaldte ramme-organisationer.

Skuffede
Men selvom de tre organisationer er med på listen over præ-kvalificerede organisationer, er de ikke sikret statsstøtte til deres arbejde i 2018.

Feltet er nede på 16 organisationer og et såkaldt konsortium bestående af Ulandssekretariatet, 3F og DI. I sidste ende vil Udenrigsministeriet højst indgå 14 partnerskabsaftaler. Så der er organisationer, der ryger ud.

Verdens Skove får i år ca. 12 millioner kroner i finansloven. Men organisationen droppede at ansøge om at blive en del af de nye partnerskabsaftaler af den simple grund, at de ikke levede op til kravet om at være i mindst to af de nye danske prioritetslande.
 
Organisationen laver nemlig projekter i Nicaragua, Bolivia, Panama og Nicaragua, og dermed opfylder man ikke kravet. Og det ærgrer Jan Ole Haagensen, sekretariatsleder hos Verdens Skove.

”Vi er skuffede over det, når vi faktisk er en af de organisationer, der har fået de bedste bedømmelser for vores arbejde. Det er frustrerende, at vi får smæk, selvom vi har klaret det rigtigt godt,” siger han.

"Vi havde set frem til konkurrencen, men nu er vi slet ikke inviteret med," fortsætter han. 

Skal nok klare sig
Men er det ikke fair, at man ønsker at lave nye aftaler med de organisationer, der matcher med regeringens eget fokus?

”Vi kunne have omstillet os. Det gode arbejde, vi laver i Latinamerika, kunne vi sagtens have lavet i andre lande. Til næste runde vil vi forsøge at tilpasse os, så vi kan komme med igen. Men kriterierne fra ministeriet kan jo være nogle helt andre til den tid,” lyder det.

I første omgang forventer han, at man er sikret nogenlunde sammen støtteniveau i 2018 og 2019, som i 2017 er på knapt 12 millioner kroner. Fra 2018 ser det ud til, at de organisationer, der ryger af finansloven, får mulighed for at få midler igennem CISU, der uddeler midler til mindre danske civilsamfundsorganisationer.

”Vi forventer derfor at kunne fastholde niveauet de næste to år. Herefter ved vi ikke, hvordan det bliver. Men vi skal nok klare os. Vi har vist, vi også kan finde finansiering andre steder," siger han.     

Ansøgningsfristen for sidste runde er 15. maj, mens offentliggørelsen af de nye partnerskabsaftaler forventes at blive i slutningen af juni.

* Der er tale om et maksimalt bevillingsloft, som ansøgere vil kunne ansøge om. Det endelige bevillingsniveau for udvalgte strategiske partnere vil blive justeret på baggrund af scoring af de fremsendte ansøgninger og de samlede tilgængelige midler til de pågældende områder på Finansloven for 2018.

kafr@altinget.dk