Nye Borgerlige: Vi skal fjerne udviklingsbistanden og bruge pengene selv

Meget tyder på, at ulandsbistanden slet ikke hjælper, men risikerer at skade væksten og gøre modtagernationenerne afhængige af hjælp. Vi spilder pengene, fordi de ofte kun kommer den herskende elite til gavn, skriver Peter Seier Christensen (NB).

Regeringen prioriterer ulandsbistanden højt. Per automatik skal Danmark afsætte 0,7 procent af BNI (Danmarks bruttonationalindkomst) til udviklingsstøtte.

I 2021 forventes den danske skattefinansierede udviklingsstøtte således at udgøre over 17 milliarder kroner. I Nye Borgerlige mener vi ikke, tiden er til at forære 17 milliarder kroner væk.

Vi har rigeligt at bruge pengene på selv. Vi kan og skal hjælpe i akutte katastrofesituationer i ulandene. Men Danmark skal helt fjerne udviklingsbistanden.

I stedet kan Danmark hjælpe de fattige lande på den eneste måde, der har vist sig effektiv: Nemlig igennem samhandel. Det gør os alle rigere – både vores befolkning og deres.

Bistand kan have en direkte negativ effekt på væksten

Vi ved, at der ikke er meget, der tyder på, at ulandsbistand i det hele taget hjælper.

En lang række internationale undersøgelser afslører, at en række underliggende årsager gør, at hverken modtagerlandene eller donorlandene har fordele ved at såvel modtage som at give ulandsbistand.

Elendig forvaltning af bistanden i modtagerlandene, korruption og dårlig koordinering og samarbejde blandt hjælpeorganisationer og så videre. Det er bare få eksempler på bagvedliggende årsager til, at ulandsbistand er en dårlig forretning. For såvel ulandene som donorlandene.

Udenlandsk bistand kan have en direkte negativ indvirkning på væksten i ulandene. Et højt støtteniveau undergraver ligefrem den institutionelle kvalitet og øger korruption.

Modtagerlandenes mere eller mindre diktatoriske regeringer undlader jo ofte, at donationerne bliver brugt efter den oprindelige hensigt.

Gavner kun den herskende elite

Ulandsbistand er ofte penge overført fra FN eller de enkelte vestlige lande direkte til modtagerlandets mere eller mindre demokratiske regeringer. Således kan modtagerlandets elite helt egenrådig bestemme, hvordan de fordeler den udenlandske bistand.

Samtidig gør udenlandsk bistand ofte en modtagernation afhængig i stedet for at hjælpe den med at gøre sig økonomisk uafhængig af bistanden.

Et skrækeksempel er Somalia. Her viser undersøgelser, at den fødevarehjælp, der tilføres til Somalia, bringer fødevareunderskud til landet. Somalias befolkning er på den måde alarmerende blevet afhængig af importerede fødevarer.

I stedet for at skabe velstand og økonomisk udvikling har ulandsbistand potentielt bevirket, at eksempelvis de fleste afrikanere op gennem tiden har oplevet et nettofald i deres levestandard.

Den herskende elite i landene derimod er blevet rigere. Ulandsbistand er således en grund til, at den økonomiske vækst hæmmes i ulandene. Danske skattekroner gavner således ofte kun den herskende elite og topledelsen af ngo'er i ulandene.

Vi smider penge væk

Så det endelige mål for dansk ulandsbistand, mere velfærd og økonomisk vækst i ulandene, opnås sjældent med ulandsbistand.

Magtfulde herskere i ulandene behøver jo på grund af diktaturlignende tilstande i landene ikke at stå til ansvar over for nogen. De udnytter bare deres magt til at få fat i bistandsressourcerne.

Ofte lægger diktatorerne vægt på kortsigtede politiske egeninteresser og tidspræferencer for de udenlandske bistandsressourcer. Rentabilitet af støtten, i sådanne sammenhænge, gavner således kun den herskende elite, men sårer sjældent nationen på den lange bane.

Eksempelvis er Sydsahara den region, der modtager nogle af de største støttebeløb fra donorlandene. Herunder Danmark. Men de økonomiske resultater er fortsat ret dårlige.

Dette skyldes blandt andet udbredt korruption af højtstående embedsmænd samt regionens lempelse af de offentlige budgetbegrænsninger og dermed et voldsomt og stigende offentligt overforbrug.

I en tid med coronakrise, massiv låntagning, skattestigninger samt de mange ekstra milliarder til EU stiger ulandsbistanden dog stadigt.

Vi smider penge væk, som vi ikke har. Det er en helt forkert prioritering. Fokus må nu være på Danmark og de udfordringer, som vi nu står midt i.

Forrige artikel Turning Tables: Der er akut behov for nytænkning inden for jobskabelse i nærområderne Turning Tables: Der er akut behov for nytænkning inden for jobskabelse i nærområderne Næste artikel Enhedslisten før samråd om vaccine-patenter: Få kontrollen med produktionen over på politiske hænder Enhedslisten før samråd om vaccine-patenter: Få kontrollen med produktionen over på politiske hænder