Konservative: En stor del af ulandsbistanden skal gå til klimatiltag og økonomisk udvikling

Inden længe afslutter vi forhandlinger om ny udviklingspolitisk strategi på Christiansborg, og med en verden i konstant forandring bliver vi nødt til at prioritere men også hæve ambitionsniveauet. 

Derfor er der brug for et paradigmeskift, og det hjælper vi gerne med. I Det Konservative Folkeparti har vi fire konkrete hovedpunkter, som vi mener er essentielle for en god og ordentlig aftale, som både kan komme andre og os selv til gode. 

Vi ser ind i verden med fire store kriser: sundhedsmæssige og økonomiske kriser på grund af covid-19 og en grøn og demokratisk krise. Under covid-19 er presset vokset yderligere på menneskerettigheder og særligt piger og kvinders rettigheder i mange lande. 

Disse kriser forstærker udfordringer med fødevareknaphed, skrøbelighed, fattigdom, mangel på økonomiske muligheder, flygtninge og migration. 

Stor del af bistanden skal gå til klimatiltag

Vi kan ikke det hele og må vælge, hvor Danmark kan være i førertrøjen og bruge vores styrkepositioner til også at forsøge at vise vejen for resten af verden. Vi har rigtige gode forudsætninger for at gå forrest indenfor det ’grønne’ og ’demokrati’. 

Derfor ønsker vi, at en stor del af bistanden går til klimatiltag og naturbevarelse. En vigtig nøgle til udvikling er adgang til energi. Danmark er udvalgt til at køre en global dagsorden indenfor FN’s verdensmål 7 om ’Ren og Bæredygtig energi til alle’. 

Hver 5. person i verden mangler energi. Vi har nogle fremragende grønne virksomheder i Danmark, som kan skabe fornybar energi i stedet for kun at tænke fossile brændsler, vand og bæredygtigt erhverv. Vi har stor forskning og mange organisationer, som kan fremme landbrug, biodiversitet, natur og forbedre verdens have.

Klima og natur er ikke kun på jorden men lige så meget i havet. Vi har derfor også interesse i, at den grønne dagsorden bliver spredt ud til hele verden. 

Eftersyn af udviklingsinstrumenter 

Men som alt andet, så skal det gøres klogt. Og derfor skal vi hjælpe med økonomisk udvikling særligt her i slipstrømmen af covid-19. Cirka 25 procent af verdens lande er ramt af en alvorlig gældskrise, og i Afrika bruger adskillige lande nu flere ressourcer på at afbetale gæld end på sundhed.

Derfor skal vi hjælpe, og når danske virksomheder gerne vil udforske ulande som nye markeder og på den måde blive en drivkraft for økonomisk udvikling og jobskabelse, så skal vi hjælpe dem. Derfor foreslår vi er eftersyn af de forskellige erhvervs-, finansielle - og udviklingsinstrumenter, så vi kan fremme processen mest muligt.  

Det kræver, at tankegangen om bistand som en barmhjertighedsgave skal ændres til, at bistanden er risikovillige investeringer i opfyldelse af FN’s verdensmål, som kan tiltrække private investorer og virksomheder.

God regeringsførelse er en forudsætning

Det er ambitiøst, og det er nytænkende, men sådan kan vi skabe jobs, økonomisk udvikling, handel og i sidste ende bedre levevilkår i verdens fattigste lande. En forudsætning er god regeringsførelse, styrkelse af demokratiske rettigheder, herunder ytrings- og trosfrihed, og at stoppe forfølgelse af kristne. Undertrykkelse og korruption skal bekæmpes. 

I skrøbelige og konfliktramte lande skal vi fastholde vores ’nexus’-tilgang med en god sammenkobling af humanitær hjælp, stabilisering, udvikling med fokus på det, som virker i området, og styrke lokal modstandsdygtighed og kapacitet til at forebygge og håndtere konflikter. 

Det har vi taget med til forhandlingsbordet. Det kræver et paradigmeskift, men det er vi klar til.

debat@altinget.dk