Finansminister fra østat, der er ved at forsvinde: "Vi lever med klimaforandringer hver eneste dag. Derfor må vi løse problemet nu, og ikke en gang ude i fremtiden"

SHARM EL-SHEIKH: For den lille østat Tuvalu i Stillehavet er klimaforandringerne mere alvorlige end for de fleste.

Havvandstanden stiger, og det kun 26 kvadratkilometer store land kan være ubeboeligt om mellem 50 og 100 år. To af Tuvalus i alt ni øer er ifølge regeringen allerede tæt på at blive oversvømmet.

På COP27 er Tuvalu og de omkring 40 andre små, lavtliggende østater blandt de varmeste fortalere for, at klimatopmøde skal slutte med en aftale om tab og skader.

Tab og skader er FN-sprog for økonomisk kompensation til de lande, der er og bliver hårdest ramt af klimaforandringer, som primært skyldes CO2-udledniger i rige lande.

En aftale ville være historisk. COP27 er i forvejen det første klimatopmøde nogensinde, hvor tab og skader er et punkt den officielle dagsorden.

Altinget fangede Tuvalus finansminister, Seve Paeniu, på COP27, efter et arrangement hos den danskledede BOGA – en forkortelse for Beyond Oil and Gas Alliance.

Sammen med Fiji, Kenya og Chile er Tuvalu nye medlemmer af alliancen, der blev stiftet sidste år i Glasgow på COP26 med daværende klimaminister Dan Jørgensen (S) i spidsen.

Tuvalu har ikke olie- eller gasreserver, så kan ikke selv bidrage med at mindske produktion af fossile brændsler. Men i COP-forhandlingerne er den lille østat kendt som en vigtig moralsk og larmende stemme. 

Hvor vigtig er tab og skader for jer?

"Det er kritisk. Vi har efterlyst en fond til tab og skader i årevis. Det er vores håb, at denne COP kan få parterne til at enes om det," siger Seve Paeniu.

Især USA, der historisk er verdens største udleder, er modstander af en fond.

Drømmer om ny hjælpefond

Jeg hørte, at Alok Sharma (britisk COP26-formand, red.) havde været rundt for at tale med østaterne og udviklingslandene for at sikre, at tab og skader ikke blev taget som gidsel i forhandlingerne. Er det et must, at I forlader COP'en med en aftale om tab og skader i kufferten?

"Den er i hvert fald ikke hjemme endnu. Der foregår stadig forhandlinger og samtaler. Vi holder fast i vores mål om at få en fond etableret. Så må vi se, hvordan det går i de kommende dage," siger Seve Paeniu.

Hvordan er det at leve med eksistentielle trusler som stigende vandstand og cykloner?

"Det er meget skræmmende. Især nu, hvor videnskaben slår helt klart fast, at havvandstanden stiger. Os, der bor på atol-øer (se billedet, red.), kan se det. Vi lever med det hver eneste dag i vores liv. Derfor må vi løse problemet nu, og ikke en gang ude i fremtiden."

Nødt til at samle regnvand

Hvordan oplever du det i dit eget liv hjemme i Tuvalu?

"Lige nu står vi midt i en voldsom tørkeperiode. Det har ikke regnet i flere måneder. Der er ingen floder i Tuvalu, så vi er nødt til at samle regnvand. Vi har heller ikke noget grundvand – det er blevet infiltreret af saltvand, fordi havet stiger," siger Seve Paeniu og fortsætter:

"Det er et klassisk, ægte eksempel på klimaforandringer, vi oplever."

Når du møder en olielobbyist her på COP'en, hvad siger du så til dem?

"Hele klimakatastrofen er skabt af fossile brændsler. Så vi vil gerne have dem ind i kampen og arbejde sammen med os om at udfase dem. Der er vedvarende energikilder, vi i stedet kunne bruge og skabe et renere miljø for vores børn og vores børns børn," siger finansministeren.

Worst case scenario

Er der klimatilpasning på Tuvalu? Har I en plan B?

"Plan A er en langsigtet klimatilpasning, hvor vi simpelthen bygger mere land og bygger opad. Det er den eneste måde, vi kan beskytte vores land og samfund mod stigende havvand," siger han.

"Vores plan B er for et worst case scenario, hvor vandstanden stiger hurtigere, end vi kan nå at tilpasse os, og vores land bliver ubeboeligt. Til det formål har vi Rising Nations Initiative, hvor målet i sidste ende er en global aftale, der anerkender os lande, der er ramt af stigende havvand og klimaforandringer, som suveræne stater," siger Seve Paeniu.

Rising Nations Initiative går altså ud på at bevare landets status som suveræn stat og dets havterritorium, selv hvis selve landet er ubeboeligt.

Tuvalu er også ved at skabe metaverse-version af sig selv – altså en digital kopi af landet, i fald dets kultur og landskab ikke kan bestå i det virkelige liv.

Landet blev medlem af FN i 2000.

Forhandlingerne på COP27 fortsætter torsdag og fredag.

raun@altinget.dk