Udviklingsprofessoren der snublede

Christian Friis Bach var det oplagte valg som udviklingsminister, da Radikales leder, Margrethe Vestager, skulle udpege sine ministre tilbage i oktober 2011.

Ikke på grund af Bachs politiske erfaring, der før valget kun bestod af en måned som suppleant i Folketinget i 2005 og to år i byrådet i Egedal Kommune. Men fordi Friis Bach var den bedste kandidat rent fagligt.

Den nu 47-årige Friis Bach har slået sine folder i det danske og internationale bistandsmiljø gennem mange år, hvor han blandt andet i 1997 blev udpeget som den yngste formand for Mellemfolkeligt Samvirke og senere blev international chef i Folkekirkens Nødhjælp.

Og med sin titel som adjungeret professor i international økonomi og udvikling ved Københavns Universitet kunne han træde ind i Udenrigsministeriet som en ekspert på sit felt.

Det fik embedsmændene hurtigt at føle. Christian Friis Bach betegnes som grundig, arbejdsom og helt nede i detaljerne. Indimellem til irritation for nogle af de stolte embedsmænd i Udenrigsministeriet, der ikke var vant til, at udviklingsministre satte spørgsmålstegn ved faglige udlægninger og vurderinger.

Ukendt - indtil nu
Men trods sin faglige styrke havde Friis Bach svært ved at bryde igennem lydmuren til den danske befolkning og medierne - han har ikke sin forgænger Søren Pinds (V) evne til at iscenesætte sit budskab.

Flere gange er Christian Friis Bach endda udråbt som den mindst kendte minister i regeringen af vælgerne. Efter et år på posten svarede 72 pct. af danskerne i en meningsmåling, at de ikke kendte ministeren. 

Det var alt sammen før den famøse GGGI-sag, der har kørt massivt i medierne, og som nu har trukket Christian Friis Bach med ned. Han blev kraftigt kritiseret for ikke at have orienteret Folketinget om rodet i GGGI's økonomi, men indtil onsdag var forventningen, at han ville klare skærene. 

Nedskæringer 
Christian Friis Bach beskrives som fuld af drive og visioner. Men det har ikke altid været lige let i et tungt bureaukrati, der de sidste år har lidt kraftigt under nedskæringer og manglende ressourcer.

Og Friis Bach har gang på gang udskudt målet om at give én procent af den danske BNI i udviklingsbistand på grund af den økonomiske krise - netop det punkt er ellers det eneste sted, udviklingspolitikken var nævnt i regeringsgrundlaget.

Reformisten
De fleste vil kunne huske regeringens reformer af blandt andet SU'en, førtidspensionen og kontanthjælpen. Derimod er det nok de færreste danskere, der vil vide, hvordan dansk udviklingspolitik har forandret sig markant de sidste to år.

Som noget af det første introducerede Christian Friis Bach sin såkaldte rettighedsbaserede tilgang, der var en bredere tilgang til rettigheder end "frihedsminister" Søren Pinds. Nu skulle det ikke kun handle om ejendomsret og ytringsfrihed. Også retten til skolegang, sundhed, ytringsfrihed, ligestilling osv. er vigtige, mener Friis Bach.

"Skiftet er markant, fordi en rettighedsbaseret tilgang giver mulighed for - i modsætning til almisser og gaver til mennesker med behov - at folk stiller krav til at få deres rettigheder indfriet," har han tidligere sagt i et interview med Altinget.dk.

Og selv om nogle partier var kritiske, og ministeren betegner sig selv som en, der ikke er god til strategi, lykkedes det ham at få et flertal med alle Folketingets partier lige fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti bag "Retten til et bedre liv".

Christian Friis Bach insisterede desuden på at give endnu mere støtte til de allermest skrøbelige stater - også de dybt korrupte stater. Men ud over kritik fra oppositionen og enkelte korruptionssager snoede han sig forholdsvist uden om store problemer på den front.

Også ngo'er, som langt hen ad vejen anså Friis Bach for at være "en af deres egne", fik en minister at føle, der havde en klar retning for, hvordan dansk udviklingspolitik skulle hen. Men de glædede sig over ministerens faglighed:

"Vi kunne starte fra et helt andet niveau. Derfor gik tingene bare meget hurtigere. Vi skulle ikke - som med nogle tidligere ministre - starte med at redegøre for, hvem vi var, og hvad vores eksistensberettigelse var," som en kilde udtrykker det. 

Blandt politiske venner og konkurrenter er Christian Friis Bach vellidt for sin imødekommende og rolige facon - udtrykket 'et ordentligt menneske' er flittigt brugt om Friis Bach. 

Åbenhedsfreak
Han tordnede også mod afrikanske høvdinge i sin iver efter at forbedre kvinders rettigheder. Men han gik for hårdt til "traditionelle kulturer", mente nogle kritikere, der betegnede udfaldet mod høvdinge som kulturimperialistisk. 

Ngo'er havde også fået en minister, der ville se klare resultater for de danske bistandskroner - efter nytår skal en ny form for kontrakter være klar, der belønner ngo'er efter deres resultater.

Og så har han forsøgt at åbne Udenrigsministeriet op mod omverdenen - åbenhedsfreak har Friis Bach kaldt sig selv. Nu skal f.eks. alle konceptnoter om nye handlingsplaner og sager om misbrug lægges frem for offentligheden, inden de er færdigbehandlet.

Det er en fuldstændigt ny tilgang i ministeriet, der er og har været præget af diplomati og fortrolighed. Og det da har heller ikke altid været lige nemt.

Det er endnu uvist, hvilken rolle Christian Friis Bach får nu, men som han tidligere har sagt til Jyllands-Posten:

"Jeg har været med i baglandet i mange år. Men jeg har ikke været politiker. Derfor har jeg det også sådan, at hvis jeg en dag ikke er politiker mere, så går det nok. Jeg ved, at man kan få indflydelse på mange måder." 

Privat er Friis Bach far til tre og driver sammen med hustruen et fritidslandbrug i Ganløse.

kafr@altinget.dk