"Det største udviklingspolitiske skifte i 40 år”

Hele fundamentet for dansk udviklingspolitik er under kraftig forandring. Og det kræver store omvæltninger i den måde, som Udenrigsministeriet og de danske organisationer arbejder med udvikling i de fattige lande.

Sådan karakteriserer udviklingsminister Christian Friis Bach (R) overgangen til en såkaldt rettighedsbaseret tilgang for dansk udviklingspolitik, der er i fuld gang med at blive indfaset. 

"Det er et fundamentalt skifte, når udviklingsbistanden går fra at være drevet af, at der er mennesker med behov for f.eks. mad, vand, medicin og skoler til at fokusere på mennesker, der har nogle rettigheder," siger han i et interview med Altinget.dk.

Skiftet er ifølge Christian Friis Bach de første "rent tekniske skifte" i udviklingspolitikken siden bistandsloven fra 1971. Den nye udviklingspolitik "Retten til et bedre liv" blev vedtaget med støtte fra alle partier i Folketinget i foråret 2012.

"Det har været en løbende bevægelse i udviklingspolitik over en årrække, men det formelle skifte kommer med den lov og strategi," siger han.

Men der er også folk med helt basale behov, som stadig har brug for hjælp?

"Og det er det, det handler om. Her adskiller jeg mig meget fra Søren Pind (tidligere udviklingsminister, red), som fokuserede på frihedsrettigheder og ytringsfrihed. I stedet baserer jeg mig på de brede rettigheder, der handler om ret til skolegang, sundhed, ytringsfrihed, ligestilling osv.," siger han og fortsætter:

"Skiftet er markant, fordi en rettighedsbaseret tilgang giver mulighed for i modsætning til almisser og gaver til mennesker med behov, at folk stiller krav til at få deres rettigheder indfriet. I yderste instans kan fattige lande og fattige mennesker lægge sag an mod os ved Den Internationale Domstol, fordi vi ikke har indfriet internationale konventioner."

Selvom han slår fast, at Danmark formentlig ikke bliver overløbet af børn fra hele verden, der ikke kommer i skole og vil lægge sag an mod Danmark, "er det en helt anden tænkning, der forandrer vores samarbejde med udviklingslandene".

Forandringer i ministeriet
En rettighedsbaseret tilgang kræver ifølge Christian Friis Bach også, at Udenrigsministeriet åbnes mere for omverdenen.

"Derfor har Udenrigsministeriet skabt fuld åbenhed om alle korruptionssager og beslutningsprocesser, lige fra vi får de første ideer til den endelige beslutning. Hvis borgere skal have indflydelse, skal de kunne vide, hvad der bliver diskuteret, og hvordan man kan påvirke beslutningerne," siger han.

Derudover har ministeriet oprettet en klagemekanisme, hvor borgere fra hele verden kan klage over den danske udviklingsstøtte.

"Borgere i Tanzania kan sende klager på lige fod med borgere i Bogense. En rettighedsbaseret tilgang handler om, at borgere kan påvirke os, så vi bliver ansvarlige over for dem, vi forsøger at hjælpe," slår han fast.

At åbne Udenrigsministeriet for omverdenen har ikke været nemt.

"Det her er et hus med en enhedstjeneste, der er og har været præget af diplomati og fortrolighed. At være rettighedsbaseret handler om åbenhed, deltagelse, inddragelse og ansvarlighed, og det kan nogen gange stå i modsætning til fortrolighed og forsigtighed. Men folk er positive, og vi er godt på vej," siger han.

Også organisationerne skal lige vende sig til den nye åbenhed i ministeriet.

"Jeg oplever stadig organisationer, der spørger, om vi kan vente med at offentliggøre kritiske korruptionssager, fordi det ikke er så godt lige nu. Men svaret er nej," siger han.

Ballade og budgetstøtte
Christian Friis Bach beskriver den rettighedsbaserede tilgang med to ord: Ballade og budgetstøtte.

I Indien vakte han opstand, da han fortalte, at Danmarks nye strategi handler om "at sikre, at borgere kan råbe op og skabe demokratisk ballade". En række indiske aviser kædede budskabet sammen med Niels Holck-sagen og troede, han opfordrede til oprør i Indien.

"Men det handler ikke om optøjer og oprør. Borgerne i udviklingslande skal engagere sig i den politiske debat med adgang til information og inddrages i beslutninger for at kunne påvirke beslutninger. Det er ikke en selvfølgelighed i fattige lange, hvor man har været vant til undertrykkelse og ofte løber en stor risiko ved at engagere sig i samfundet," siger han.

Den danske udviklingsstøtte skal fremover i endnu højere grad gå direkte til regeringer i udviklingslande. Det handler ifølge Christian Friis Bach om, at man i udviklingsbranchen i mange år har skabt en "negativ spiral", fordi man har lavet sine egne projekter og gået uden om landenes regeringer.

"Budgetstøtte handler om at skabe ansvarlige regeringer, der kan levere ydelser til deres borgere. Uden penge får regeringer ikke et samfund til at fungere, og dermed mister de opbakningen i befolkningen," siger han.

Den danske regering øger støtten til skrøbelige stater som Somalia og Afghanistan med 600 millioner kroner, så den i år kommer op på i alt 1,3 milliarder kroner.

"Det er bøvlet og besværligt at arbejde i disse lande, som ligger på listen over nogle af de mest korrupte lande. Der vil være en stor risiko for, at nogle af vores støttekroner forsvinder en dag. Jeg har tidligere forsvaret støtten i Folketinget, og det skal jeg igen gøre, når danske støttepenge forsvinder på grund af korruption," siger han.