Friis Bach: Bistandsmål må vente på væksten

INTERVIEW: Regeringens mål om at yde 1 procent i udviklingsbistand må vente på ny vækst i Danmark. Det mener udviklingsminister Christian Friis Bach (R), der dog lover, at viljen er der – men han og regeringen har lyttet til danskerne.

Kan du forstå, at 48 procent eller knap hver anden dansker vil sænke den danske udviklingsbistand?

"Ja, det kan jeg godt forstå. Der er krise i Danmark, og det mærker stort set alle danskere. Men det er en fejl, hvis vi sænker bistanden nu. Trods store problemer i Europa er der endnu større problemer andre steder i verden.

Samtidig kan vores investeringer i verden og et stærkere internationalt samarbejde hive Danmark ud af krisen. Det er her, fremtidens vækst og muligheder er. Det er grunden til, at udviklingsbistanden øges i Storbritannien, der netop på af et stort engagement i verden står stærkt i verden," siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R) til Altinget.dk.

Login