Eldrup-kommissionen: Vores forslag adskiller sig markant fra bomringen

Vi foreslår et system for trængselsafgifter, som er langt billigere at etablere end bomringen, der krævede investeringer i infrastruktur og vejlukninger, skriver Eldrup-kommissionens medlem, Otto Anker Nielsen.

Vi har i Kommission for grøn omstilling af personbiler foreslået, at man nærmere undersøger indførelse af trængselsafgifter i København.

Personbiler pålægges allerede i dag mange afgifter, og det gennemsnitlige niveau svarer ifølge kommissionens analyser nogenlunde til omkostningerne for samfundet.

Men disse omkostninger fordeler sig meget skævt, idet omkostninger i form af ulykker, støj, partikelforurening og ikke mindst trængsel i de store byer og i myldretiden er væsentligt højere end afgiftsniveauet, mens de overbeskattes uden for byerne.

Dette forklarer, at en minutbaseret trængselsafgift trods det allerede høje afgiftsniveau giver en samfundsøkonomisk fordel med et overskud på cirka 240 millioner kroner om året, som det fremgår af kapitel fem i vores rapport.

Forslaget adskiller sig dermed markant fra bomringen, der var samfundsøkonomisk tabsgivende, og fra Trængselskommissionens GPS-system, der havde en usikker samfundsøkonomi og dertil en stor teknologirisiko.

Vil opnå retfærdig betaling
Vi foreslår et system, som er langt billigere at etablere end bomringen, der blandt andet krævede investeringer i infrastruktur og vejlukninger og ikke mindst igangsættelsen af et omfattende, offentligt it-projekt.

I stedet kan kontrolteknologien fra den eksisterende miljøzone for lastbiler i København og Frederiksberg genbruges, og brugerne kan benytte selvregistrering via app-løsninger på samme måde som med parkeringsbetaling og tilsvarende private leverandører kan stå for udviklingen.

Et minutbaseret system vil desuden ret præcist kunne regulere trængslen. Her vil korte bilture ind i betalingszonen kun koste lidt, mens de med en bomring ville være uforholdsmæssigt dyre. Lange bilture hele vejen gennem byen vil derimod koste mere.

Og ture internt i byen, som med en bomring ville være helt gratis, vil også skulle betale. Dermed kan man opnå en mere retfærdig betaling i forhold til trængsel, uheld, støj og forurening, og man kan samtidig undgå stor omvejskørsel uden om ringen og øget parkering lige uden for ringen.

Forslaget skal ikke begraves
Udfordringen ved forslaget er de store fordelingseffekter.

Bilister, der jævnligt kører i miljøzonen, kommer nemlig til at betale mere – også væsentligt mere end gevinsterne i form af især mindre trængsel. Samlet set får bilisterne merbetaling for cirka 0,5 milliarder kroner. 

Betalingen stammer først og fremmest fra bilister, der bor i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Derudover kommer en del af provenuet fra bilister fra Københavns forstæder, der jævnligt kører ind i zonen dels i forbindelse med pendling og dels i forbindelse med øvrige ture. Kun en meget lille del af provenuet stammer fra bilister bosat i andre dele af landet.

Det offentlige får et væsentligt ekstra provenu, og man kan forestille sig mange modeller for anvendelse af dette. De store fordelingsmæssige effekter bør dog tages med i overvejelserne om denne anvendelse. Tilbageførslen af provenuet bør derfor overvejes nærmere i et videre projektarbejde om systemet.

Desuden bør det undersøges, om en "fintuning" af takstniveauer og udvidelse af betalingszonen med differentieret takst har potentiale til yderligere fordele, og de systemmæssige udfordringer bør afdækkes.

Forslaget har mange potentielle fordele. Vi vil derfor beklage, hvis det hurtigt begraves.

Forrige artikel SLD: Dobbeltkontrol med lønvilkår skader virksomhederne SLD: Dobbeltkontrol med lønvilkår skader virksomhederne Næste artikel Region Hovedstaden og 29 kommuner: Vi har ti løsninger på fremtidens trafikudfordringer Region Hovedstaden og 29 kommuner: Vi har ti løsninger på fremtidens trafikudfordringer