DI: Grøn trafikaftale bliver en succes med langsigtede investeringer

DEBAT: En vellykket grøn trafikaftale kræver, at et bredt politisk flertal satser på langsigtede investeringer og rullende planlægning med fokus på helheden og mobilitet, skriver Michael Svane.

Af Michael Svane
Branchedirektør, DI Transport

Fundamentet for investeringerne i den trafikale infrastruktur har siden 2009 bygget på aftalen om en grøn transportpolitik. Aftalen lagde op til en række afgørende ændringer.

Blandt de væsentligste var en aftale om en hel ny beskatning af trafikken fra 2015, samt at der blev afsat flere midler til kollektiv trafik end til vejene. Vejene fik dog cirka 40 procent af det samlede beløb på 94 milliarder kroner.

Den grønne trafikaftale var den hidtil største og bredeste politiske aftale på trafikområdet. Det brede politiske fundament holdt dog kun nogle få år, da S-SF-R regeringen i 2012 indgik en aftale om bedre og billigere kollektiv trafik.

Starter ikke fra bunden af
I januar 2014 indgik den samme regering aftalen om den såkaldte togfond. Et afgørende træk ved de sidste to aftaler var, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti fandt sammen. 

Umiddelbart før folketingsvalget i 2019 opsagde Dansk Folkeparti begge aftaler, som dog fortsat eksisterer i kraft af S-regeringen og dets parlamentariske grundlag.

Som optakt til folketingsvalget i 2019 indgik den daværende VLAK-regering samt Dansk Folkeparti en historisk aftale om en investeringsplan på godt 112 milliarder kroner. Denne aftale er skrottet af S-regeringen, da det politiske flertal i Folketinget skiftede.

Betyder det så, at vi skal begynde fra bunden af, når de nye forhandlinger kommer i gang? De fleste vil vide, at svaret er nej.

Konkrete projekter er grundlaget
De konkrete projekter, som kommer til at indgå i forhandlingerne, er velkendte.

Paradoksalt var der på projektplan næsten en til en sammenfald mellem VLAK-regeringens investeringsplan og den projektplan, som Socialdemokratiet offentliggjorde i januar 2019. Sågar omfartsvejen ved Mariager var der enighed om at fremhæve.

Når jeg gør lidt ud af historien her, så er det for at fremhæve, at til trods for skiftende politiske vinde er og bliver det grundlaget for de kommende forhandlingers konkrete projekter. Det gælder en lang række vejprojekter.

Der er næppe heller ikke den helt store uenighed om at afsætte flere midler til cykelfremme og trafikstøj. Jeg forudser heller ikke den helt store uenighed om bæredygtighed. Det synes også givet, at hensynet til et Danmark i balance vil vægte hos alle partier.

Fokus på kollektiv trafik
Det største konfliktpunkt knytter sig til togfonden og ikke mindst togfondens såkaldte fase to.

Her bliver det interessant at se, hvilken "pris" måske især Enhedslisten og SF vil kræve af regeringen for, at regeringen i givet fald vil kunne indgå en bred aftale, som "kan skabe ro om de kommende års investeringer i infrastrukturen"?

Enhedslisten valgte at stå uden for den grønne trafikaftale i 2009 trods en overvægt af investeringer i kollektiv trafik. Mon ikke at det samme kan vise sig at blive tilfældet i en ny aftale?

Mit udgangspunkt er erhvervslivets mobilitet, som omfatter såvel varetransport som arbejdskraft, der pendler til og fra virksomhederne.

Vi ønsker en langsigtet investeringsplan med rullende planlægning, der rækker frem til 2030 og om muligt 2032. Vi ønsker fokus på helheden og med mobilitet som afgørende fikspunkter.

Stabile og langsigtede investeringer
Det er afgørende for Dansk Industri, at en ny plan hviler på et bredt politisk flertal for at sikre stabilitet og sammenhæng i de offentlige investeringer. Det sikrer virksomhederne vished om investeringerne, herunder ikke mindst hvilke projekter der anlægges og hvornår.

Beløbsrammen er naturligvis afgørende for, hvor mange konkrete projekter som kan realiseres. I Dansk Industris 2030-plan har vi afsat 75 milliarder kroner til nye projekter frem mod 2030.

Hertil kommer en lang række brugerbetalte projekter samt allerede indgåede aftaler om eksempelvis Femern-forbindelsen og Fremtidens tog. Tiden vil vise, om regeringen vil kunne matche en sådan beløbsramme.

De kommende forhandlinger har som mål at etablere en grøn mobilitetsplan. Det betyder, at det bliver et miks mellem konkrete anlægsprojekter og transportpolitiske virkemidler til eksempelvis at styrke overflytningen til kollektiv trafik og cykling.

Byg bro mellem blokkene
I mine øjne et helt naturligt fokus på at sikre, at en kommende plan bedst muligt bidrager til det overordnede politiske mål om at reducere udslippet af drivhusgasser.

Her er en kolossal udfordring, og det vil navnlig kalde på de afgørende argumenter for ikke mindst prioritering af vejprojekter. Her bliver der afgjort brug for at tydeliggøre de samfunds- og erhvervsmæssige gevinster, herunder bredere økonomiske gevinster.

Hvis jeg afslutningsvis skal nævne et konkret projekt, som jeg forventer vil være en game changer, så er det en fast Kattegat-forbindelse. Den vil være normerende for en række projekter på land såvel i Jylland som på Sjælland.

Mon ikke en politisk principaftale vil kunne bygge bro mellem togfondspartier og den blå blok?

Forrige artikel Borgmester om infrastrukturaftalen: Giv sikkerhed for fremtiden i alle landsdele Borgmester om infrastrukturaftalen: Giv sikkerhed for fremtiden i alle landsdele Næste artikel Vognmænd: Klimazoner er en dyr og besværlig løsning Vognmænd: Klimazoner er en dyr og besværlig løsning