Danske Havne før forhandlinger: Husk nu, at havnene er kritisk infrastruktur

Af Tine Kirk Pedersen
Direktør, Danske Havne 

Det kan være svært at bryde gamle vaner. Det ved vi alle. 

Ikke desto mindre er der god grund til at gøre det nu. Den seneste langsigtede infrastrukturplan er fra 2009, og her 11 år senere må vi konstatere, at der ikke er etableret en vane med at arbejde med langsigtet mobilitet i Danmark.

Investeringer i infrastruktur skaber vækst i Danmark. Så det lange lys skal på, og klimaet skal betyde noget i de politiske prioriteringer, der nødvendigvis må foretages.

Og denne gang er det et nyt og friskt hold af transportordførere, der skal forhandle aftalen. Transportordførere, der alle har forpligtet sig til at levere en solid klimaindsats.

Der er derfor al mulig grund til at forvente et opgør med vanetænkning, når der i 2021 forhandles om en ny grøn mobilitetsplan.

Lav sammenhængende plan
Og hvordan gør vi så det? Tja, en ny mobilitetsplan skal være sammenhængende og se infrastrukturen som et samlet hele.

Tidligere planer for dansk infrastruktur har fokuseret på udvidelser af veje og tilpasninger af jernbanenettet. Det er også vigtigt, men det er efter min mening en lidt ensporet tilgang til infrastrukturforbedringer. Og trængselsproblemerne er ikke løst. 

I dag håndterer danske erhvervshavne omkring 80 procent af al import/eksport i Danmark målt i tons. Havnene er derfor en vital del af dansk infrastruktur og skaber med en årlig godsomsætning på omkring 94 millioner tons vækst og arbejdspladser i hele landet*.

Men det er nødvendigt at igangsætte nye projekter, der styrker adgangen til og fra havnene, hvis vi skal vokse i fremtiden. 

Er kritisk infrastruktur
Det kan ikke undre nogen, at jeg synes, at havnene skal vokse og fortjener en mere tydelig prioritering i en grøn mobilitetsplan. 

Havnene er kritisk infrastruktur, der under coronakrisen har oplevet vækst i blandt andet containertrafikken, fordi Danmark får en stor del af sine forsyninger via havnene. Så mere gods skal ud på sø, og adgangsvejene til havnene skal forbedres.

Men der er også en anden helt central grund til at prioritere havnene, for de er en vigtig forudsætning for Danmarks nationale styrkeposition inden for offshore vind.

Mere end 20 danske havne har forretning knyttet til vedvarende energi, primært vind, og det er derfor vigtigt, at oprensning og uddybning af blå motorveje indgår i en ny mobilitetsplan. Og at man samtidig let kan komme til og fra havnene på landsiden.

Stop for olieudvindingen i Nordsøen 
I starten af december blev det besluttet at stoppe olieudvindingen i Nordsøen per 2050. I aftalen blev der afsat 90 millioner kroner, som blandt andet kan bruges til uddybning af indsejlingen i Esbjerg havn.

Det er vigtigt, for vindmøllekomponenterne bliver stadig større. Det kræver større skibe, og det skal de blå motorveje kunne håndtere i en hel del danske havne. 

Også et af vores mindste medlemmer – Klintholm Havn – er i gang med et vindeventyr som servicehavn for Krigers Flak. Vindeventyret går altså gennem mange havne overalt i Danmark, og den styrkeposition skal vi værne om.

For globalt er der store planer for mere vindenergi. Den forretning skal Danmark have fat i, så vi kan skabe masser af nye grønne arbejdspladser.

Derfor skal en ny infrastrukturplan også se i havnenes retning. Vi bidrager til grøn jobskabelse inden for vedvarende energi overalt i Danmark. Og størstedelen af al import/eksport til Danmark går via en havn, så adgangsvejene skal være i topform.

Når vi flytter gods til sø, bliver der desuden bedre plads på det hårdt belastede vejnet. Danske Havne giver i vores infrastrukturplan et bud på klimavenlige infrastrukturinvesteringer i hele Danmark.

Det er nødvendigt, hvis vi skal nå 70 procents CO2-reduktion inden 2030.

-----

Rettelse, 10. december 2020, klokken 10.35: Det fremgik tidligere, at havnene "skaber med en årlig godsomsætning på omkring 80 tusind tons vækst og arbejdspladser i hele landet". Det retvisende tal er 94.000 tusind tons eller 94 millioner tons.

debat@altinget.dk