Sundhedseksperter om overset prognose: Intet tyder på store kapacitetsproblemer under epidemien

Selv uden nedlukning af offentlige institutioner, forretninger og forbud mod store forsamlinger kunne det danske sundhedsvæsen formentlig have klaret presset under coronakrisen uden at bryde sammen, som mange ellers frygter.

Sådan lyder det samstemmigt fra fire professorer i sundhedsøkonomi, der alle har stor erfaring i at analysere kapacitet i sundhedsvæsenet.

De har gransket Sundhedsstyrelsens rapport, der udkom mandag i denne uge og ser på kapaciteten på de intensive sygehusafdelinger, når coronaepidemien topper.

"Der er ikke noget, der tyder på nogen form for nedsmeltning af sundhedsvæsenet, næsten ligegyldigt hvordan det går," siger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

"Jeg er ikke bekymret. Det er min vurdering, at kapaciteten kommer til at slå til," siger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik på Syddansk Universitet.

Professor og UCL-direktør Mickael Bech tilslutter sig vurderingen:

"Jeg har fuld tillid til de scenarier, Sundhedsstyrelsen har lavet, og vi kommer derfor efter min bedste overbevisning ikke til at komme over kapacitetsloftet på sygehusene. Sundhedsvæsenet har formået på rekordtid at omlægge, sådan at der nu står tilstrækkelig kapacitet til rådighed, både på hospitalerne og i kommunerne," siger han.

Jes Søgaard, professor ved Syddansk Universitet, bakker op om sine kollegers vurdering med det forbehold, at forudsætningerne for prognoserne ikke skal ændre sig meget, for at kapaciteten kan blive udfordret.

Intensive pladser nok
Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen vurderer, at i alt 11.600 patienter vil få behov for indlæggelse under første bølge af coronaepidemien. Og på epidemiens højeste vil mellem 830 og 990 patienter have behov for intensiv behandling og eventuelt skulle i respirator.

Regionerne har de seneste uger arbejdet på at frigøre sengepladser og personale til intensivbehandling af patienter med covid-19, og sundhedsvæsenet har kortlagt i alt 1.060 respiratorer.

Ifølge myndighedernes egen prognose lander vi dermed formentlig ikke på den forkerte kurve – altså den, som regeringen og myndigheder gang på gang har vist, hvor coronasmitten breder sig så hurtigt, at sygehusene ikke længere kan følge med.

Nedlukningen af Danmark er ikke regnet ind i prognosen, da man endnu ikke er sikker på effekten af regeringens tiltag, men det er en udbredt forventning, at den vil give endnu mere luft i prognosen.

"Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at der ved et peak i en worst-case-situation vil være brug for op mod 1.000 respiratorer, og den her analyse viser, at de kan frigøres," siger Jakob Kjellberg.

"Skulle det hele gå helt grassat, har vi jo også Forsvarets beredskab – altså beredskabshospitaler, som der slet ikke har været talt om endnu. Så jeg er ikke bekymret," siger Kjeld Møller Pedersen.

I en pressemeddelelse, der ledsager analysen af kapaciteten, understreger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, dog, at sundhedsvæsenet må forvente en række udfordringer, som ikke kun handler om senge- eller respiratorkapacitet, men også om personaleressourcer.

Livrem og seler
Går Sundhedsstyrelsen med livrem og seler, når de bliver ved med at anbefale yderligere tiltag?

"Her må man forstå, at Sundhedsstyrelsen ikke skal tænke i økonomi eller andre hensyn. Arbejdsdelingen er sådan, at de skal rådgive rent sundhedsfagligt, og så er det en politisk opgave at balancere det mod andre hensyn og afveje, hvor meget man vil risikere. Vi kan jo se, at i Sverige har de valgt en anden afvejning. Der mener man ikke, at overdødeligheden bliver meget større, selvom man ikke lukker en stor del af landet ned," siger Kjellberg.

Dermed bevæger han sig ind i den ømtålelige diskussion af omkostningerne ved fortsat at sætte alt ind på at flade epidemikurven yderligere ud.

"Som økonom mener jeg selvfølgelig, at vi også skal tage hensyn til økonomien. For ét er at satse hele butikken på overlevelse her og nu, men der er også et sundhedsvæsen, der skal finansieres efter epidemien. Og nogle skoler og et kulturliv. Hvis vi vitterlig går all in og absolut ikke vil løbe nogen risici, så bliver det meget, meget dyrt," siger Kjellberg.

Begrundelsen for politiske tiltag mangler
Økonomiprofessor på Københavns Universitet Mogens Fosgerau har også læst Sundhedsstyrelsens prognose.

Han savner klare argumenter for den stramme nedlukning og er derfor usikker på, om man overhovedet kan sige, at regeringen har styret hårdt efter sundhedsfaglige hensyn:

”Jeg forstår ikke sammenhængen mellem rapportens konklusioner og regeringens begrundelse for at gribe så hårdt ind,” siger han og understreger, at han ikke er ekspert i epidemiologi, men til daglig forsker i modeller.

For Mogens Fosgerau er det afgørende, at de hårde restriktioner har en fornuftig faglig vurdering bag sig. Han er bekymret for, om det er tilfældet her.

”Jeg kan være bekymret for, at den politiske vurdering erstatter den faglige vurdering. Altså at spørgsmål om risiko og effekt bliver noget, politikerne selv finder på. Og så er vi på den. For så har vi sat gang i den største krise i danmarkshistorien på baggrund af, hvad politikerne tror om epidemiologi. Det er tilsyneladende ikke det samme, som Sundhedsstyrelsen tror.”

Ordfører: Brug for endnu mere luft
Sundhedsordfører Stinus Lindgreen (R) har også læst analysen af kapaciteten. Han mener, der fortsat er god grund til at skabe luft i sundhedsvæsenet:

"Selv hvis vi kan håndtere epidemien og har nok respiratorer og nok personale til at håndtere det på toppen af epidemien, så er der stadig rigtig god grund til at minimere antallet af folk, som får brug for en intensivplads,” siger han og understreger, at det ikke kun handler om antallet af respiratorer.

"Den knappe ressource bliver nærmere intensivpersonalet, som kan betjene respiratorerne," siger han.

Stinus Lindgreen hæfter sig desuden ved usikkerhederne i Sundhedsstyrelsens prognose – blandt andet forudsætningen om, at coronasmittede patienter i gennemsnit er hospitalsindlagt i 14 dage. Hvis den gennemsnitlige indlæggelsestid stiger med bare få dage, så kan det udfordre kapaciteten.

”Desuden er der allerede nu ikke langt fra prognosens toppunkt til vores maks.-kapacitet. Så det skal ikke gå meget galt, før vi kommer over. Der er derfor god grund til at få toppen presset ned under alle omstændigheder,” pointerer Stinus Lindgreen.

For tidligt at vurdere
Ifølge Mickael Beck er det for tidligt at vurdere, om Danmark har overreageret på epidemien:

"Hvis afbødningsstrategien virker meget effektivt, så kan vi på bagkant af epidemien få en diskussion af, om man i virkeligheden fik lukket for meget ned og aflyst for meget på sygehusene, men det er ikke til at vurdere endnu, og det bliver i bagklogskabens klare skær," siger han.

Kjeld Møller Pedersen er enig:

"Sundhedsstyrelsen går med livrem og seler, og det skal de gøre. Når vi så kommer længere hen i epidemien, vil der være mange, der er bagkloge."

signe@altinget.dk, tyson@altinget.dk, ak@altinget.dk