Professor: Vend blikket mod Norge, og nedsæt en ulighedskommission

Af Pernille Tanggaard
Professor i sundhedssociologi og forskningsleder på SDU

Vi lever i et af de mest lige velfærdssamfund i verden, og alligevel er der en forskel på ti år mellem de rigeste og den fattigste del af befolkningen.

Ulighed i sundhed spiller ikke kun ind på dødelighed, men betyder samtidig, at sygdomsbyrden er skævt fordelt i befolkningen.

Anskues den sociale ulighed i sundhed, ses en social gradient, hvilket refererer til, at jo dårligere borgerne er stillet socialt set, jo højere sygelighed og dødelighed.

Nogle af de faktorer, som har størst betydning for den sociale gradient i sundhed, er: uddannelseslængde, indkomst, beskæftigelsesforhold, boligforhold, mental trivsel og levevilkår generelt.

Sundhedsudgifter for 25 milliarder kroner
Den nyeste forskning på området viser, at 10 sygdomme udgør 86 procent af den sociale gradient i sygdomsbyrden (rygerlunger, hjertesygdom, lungekræft, apopleksi, diabetes, hørenedsættelse, demens, depression, alkohol- og stofmisbrug).

De nyeste tal indenfor sundhedsøkonomi peger på, at de samlede sundhedsmæssige udgifter beløber sig til 25 milliarder kroner om året, der dækker over omkostninger til behandling (indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, skadestuebesøg primærsektor og receptpligtig medicin) samt pleje (hjemmehjælp/praktisk hjælp).

Yderligere betyder social ulighed i sundhed også et produktionstab, blandt andet løbende omkostninger til fravær fra arbejdsmarkedet ved sygedage, førtidspensioner og tidlig død.

Ikke nok med, at uligheden i sundhed er uretfærdig overfor den enkelte borger, det er samtidig meget dyrt for samfundet. Så spørgsmålet er: Har vi råd til ikke at gøre mere ved denne problematik, end tilfældet er i dag?

S-forslag kredser om ressourcer
Fra politisk side har forskellige partier markeret sig på dagsordenen om social ulighed i sundhed, senest Socialdemokratiet.

Deres sundhedsudspil kredser om tre pejlemærker; tid, nærhed og lighed, og udmøntes i 13 konkrete forslag til tiltag.

Hovedparten af forslagene kredser om ressourcer i sundhedsvæsenet, og tre punkter fokuserer mere bredt på forebyggelse, sundhedsfremme og tidlig indsats.

Der er mange centrale punkter i Socialdemokratiets udspil, men som andre politiske partiers udspil kredser de primært om organisering af sundhedsvæsenet. - Og de væsentlige årsager til ulighed i sundhed, blandt andet levevilkår og stigende sociale forskelle, kan opgradering og ny organisering af sundhedsvæsenet næppe ændre på.

Følg det norske eksempel
Problematikken om ulighed i sundhed bør tages mere alvorligt politisk. Derfor er der behov for langt mere politisk vilje og prioritering, når det gælder om at komme den sociale ulighed til livs.

Her mener jeg, at vi kan søge inspiration i vores naboland, Norge. I Norge har man valgt at nedsætte en kommission under Helsedirektoratet: ”Fagråd for sosial ulikhet i helse”.

Rådets, eller kommissionens, vigtigste opgave er at give faglige input, rådgive og udbrede kendskab til social ulighed i sundhed, samt udvikle strategier og tiltag til at reducere den sociale ulighed i sundhed.

Fagrådet blev nedsat i 2014 og har løbende arbejdet med problematikker omkring ulighed i sundhed, blandt andet forsøgt at samle systematisk viden på området og inddrage forskellige aktører.

Her i 2018 har rådet præsenteret 29 anbefalinger til at reducere uligheden i sundhed, og blandt disse anbefalinger handler få om selve sundhedsvæsenets organisering og ressourcer, hovedparten fokuserer på sundhedsfremmende tiltag og de sociale levevilkår.

Vi skal sætte turbo på bestræbelserne ligesom i Norge, og herfra er anbefalingen, at der er behov for en kommission på området. 

debat@altinget.dk