Apotekerforening: Fordel medicintilskud over hele året

Af Anne Kahns
Formand for Danmarks Apotekerforening

Danmark har Europas laveste priser på kopimedicin.

Alligevel oplever hver anden af mine kollegaer, at der mindst en gang om ugen er en medicinbruger, der af økonomiske årsager vender om og forlader apoteket uden den medicin, som lægen har ordineret.

Det kan betyde dårlig eller manglende medicinering – og kan forværre medicinbrugeres situation.

Skylden ligger hos et tilskudssystem, som medfører, at man den ene dag selv skal betale for den medicin, som man kunne have fået fuldt tilskud til dagen før.

Tilskudsår giver uforudsete udgifter
Det personlige tilskudsår begynder den dag, man første gang tropper op på apoteket for at købe sin tilskudsberettigede medicin.

De første 965 kroner på regningen får man ikke noget tilskud til. Derefter begynder man at få tilskud fra det offentlige.

I første omgang dækker regionerne 50 procent af regningen, og det stiger trinvist, indtil man i alt har betalt 4.030 kroner, som er loftet for egenbetaling. Det svarer til, at man har købt medicin for godt 18.000 kroner.

De sidste mange måneder i et tilskudsår har mange med et stort medicinforbrug haft et tilskud på 85 eller 100 procent og har derfor haft ingen eller meget små månedlige udgifter til sin medicin.

Når man så rammer sit personlige ”tilskudsnytår”, så starter man forfra og skal pludselig selv til at betale de første 965 kroner igen.

Det betyder, at man fra den ene dag til den næste kan gå fra næsten ingen medicinudgifter til en medicinudgift på over 1.000 kroner.

Det kan være rigtig svært at holde styr på, især hvis man i forvejen er en af den cirka million danskere, som bruger mere end fem forskellige slags receptpligtig medicin i løbet af et år. Eller hvis man har svært ved at få økonomien til at hænge sammen og skal vende hver en krone.

Systemet øger uligheden i sundhed, fordi især de økonomisk svagest stillede borgere kan føle sig tvunget til at droppe medicinen.

Henstandsordning hjælper kun få
For at afhjælpe problemet er der indført en henstandsordning, så man sammen med sit lokale apotek kan dele sin egenbetaling op i rater.

Men den mulighed gælder kun de cirka to procent af medicinbrugerne, der har ramt det føromtalte loft for egenbetaling.

Så vidt vi kan se, har mindst ti gange så mange kunder så stort et medicinforbrug, at de burde have mulighed for at kunne udjævne deres betaling.

Ordningen er gammeldags, dyr og administrativt bøvlet.

Hvert enkelt apotek skal administrere ”sine” henstandsordninger. Det sker med debitorregister, betalingsservice og manuelle rykkerprocedurer.

Hertil kommer, at medicinbrugeren er stavnsbundet til netop det apotek, som har den pågældendes henstandsordning.

Løsningen er en ny digitaliseret ordning
Problemet er kendt af politikerne, og Sundhedsudvalget har tilbage i 2017 bedt regeringen om at finde en løsning på det ujævnt fordelte medicintilskud.

Løsningen er man ganske langt med. Den nuværende henstandsordning skal digitaliseres og udvides til at være et tilbud om en betalingsordning til alle medicinbrugere.

Borgere, der ønsker ordningen, skal fra starten kunne dele den maksimale egenbetaling i 12 lige store rater – så kommer der ingen uforudsete hop i egenbetalingen.

Ordningen skal være uafhængig af apotek, så de enkelte medicinbrugere ikke længere er bundet til at købe deres medicin på det samme apotek for at kunne gøre brug af henstandsordningen. Ligesom alle andre i samfundet.

Vi mener, at det vil være naturligt at få én central statslig styrelse til at stå for ordningen.

Der findes allerede systemer, der håndterer ind- og udbetalinger fra borgerne. Men det går desværre langsomt med at få denne ordning stablet på benene.

Imens oplever vi stadig uge efter uge medicinbrugere, som ikke kan betale for deres medicin, fordi egenbetalingen pludselig stiger. Kan vi være det bekendt?

De offentlige udgifter til medicintilskud påvirkes ikke af forslaget – det bliver blot nemmere, mere værdigt for alle og mere medicinsikkert.

debat@altinget.dk