Fysioterapeuter: Det er historisk hårdt at være nyuddannet i sundhedsvæsenet
DEBAT: Nyuddannede har ikke samme livserfaring som tidligere. Det øger kravene til arbejdspladserne om at være trygge steder at begynde karrieren, skriver Tina Lambrecht fra Danske Fysioterapeuter.
Af Tina Lambrecht
Formand for Danske Fysioterapeuter
Den 23. november kunne man her på Altinget læse et indlæg af hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth, som gav sine bud på årsager til, at nogle personalegrupper oplever stort frafald.
Det var et spændende indlæg, men personligt savnede jeg et blik for, at ændringer af sundhedsuddannelserne og større arbejdspres gør det historisk hårdt at være nyuddannet i det danske sundhedsvæsen.
Det er ikke kun et problem for sygeplejersker, men for mange faggrupper.
Seks procent har været sygemeldt
Vores seneste undersøgelse af de fysioterapeutiske dimittenders arbejdsmiljø var trist læsning.
49 procent oplevede problemer med for lidt tid til patienterne. 39 procent savnede instruktion eller oplæring og allerværst; 6 procent har været sygemeldt som følge af psykiske eller fysiske konsekvenser af arbejdspresset.
Samtidig betyder arbejdspresset, at erfarne kollegaer ofte ikke har mulighed for at hjælpe deres nyuddannede kollegaer, når de står i en ukendt situation.
Netop erfarne kollegaer med tid til at lære fra sig er ellers det sikkerhedsnet, man har allermest brug for som nyuddannet.
De nyuddannede bliver yngre
Et af de forhold, man bliver nødt til at tage højde for, er, at de nyuddannede, der kommer ud på arbejdspladserne, er væsentligt yngre end tidligere.
Det skyldes ikke mindst, at omlægninger af optagelseskravene igennem tiden har betydet mindre fokus på livserfaring og mere på karakterer.
De nyuddannede får dermed glæde af deres uddannelse i flere år på arbejdsmarkedet, men har omvendt ikke samme ballast som tidligere.
Det øger kravene til hospitaler og andre arbejdspladser om at være trygge steder at begynde sin karriere som sundhedsperson.
Samtidig har indholdet af uddannelserne ændret sig i retning af mere teori og forskningsbaseret undervisning. Det har blandt andet været på bekostning af det tidligere meget stærke fokus på det praktiske.
På den ene side er det rigtigt godt, at professionsbacheloruddannelserne inden for sundhed er blevet mere akademiske. For det giver både bedre mulighed for at omsætte ny viden og skaber grundlaget for at holde sig opdateret hele arbejdslivet.
På den anden side så øger det kravene til, hvordan arbejdspladserne tager imod de nyuddannede.
Struktureret forløb
I Danske Fysioterapeuter arbejder vi for at få udvidet vores uddannelser og så gerne en reel turnusordning, så man som nyuddannet bliver ført igennem et struktureret forløb, der sikrer en god overgang fra studie til arbejdslivet.
Når det kommer til øvrige tiltag, så er jeg enig med Bente Ourø Rørth i, at uddannelse er et væsentligt område at se på. Det gælder især mulighederne for specialisering.
Samtidig bør man sætte ind på at sikre tid og rammer til god oplæring. Både for den nyuddannedes skyld, og fordi det betaler sig at få dem ordentligt i gang.
Endelig er vi nødt til at tale om det arbejdspres, man møder som både nyuddannet og erfaren. For vi kan ikke løbe fra, at det, uanset hvad man ellers gør, aldrig bliver tilfredsstillende at gå på arbejde, hvis man ikke oplever, at man har tid til at hjælpe sine patienter ordentligt.
Der ligger en klar ledelsesmæssig og politisk opgave i at skabe rammer, der sikrer, at vi som sundhedspersoner kan gøre vores arbejde godt.
Hjerteforeningen: Øget social lighed i sundhed starter i kommunerne
Professor: Vend blikket mod Norge, og nedsæt en ulighedskommission
