Læger: Sygeplejersker skal ikke have ansvar for udvalgte lægeopgaver

Af Anna Mette Nathan
Formand, Lægeforeningens Attestudvalg

Som praktiserende læge har jeg et glimrende samarbejde med sygeplejerskerne i min klinik i København og hjemmesygeplejerskerne i kommunen.

Vi har i det daglige både glæde og nytte af vores samspil i den såkaldte rammedelegation. Den betyder, at jeg kan uddelegere for eksempel blodprøvetagning og mere avancerede opgaver til mine sygeplejerskekollegaer, og at det sker på mit ansvar.

Det medvirker hver dag til, at behandlinger foregår gnidningsfrit til gavn for patienterne, samtidig med at jeg som læge kan beholde overblik over den enkeltes behandling og tilstand.

Gør ikke bekendtgørelse permanent
I forbindelse med den nuværende coronaepidemi er der udsendt en bekendtgørelse, hvori kommuner kan tildele hjemmesygeplejersker ansvaret for opgaver, som normalt hører til hos den praktiserende læge.

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, mener endog i et indlæg i Politiken, at ordet "midlertidig" bør skiftes ud med ordet "permanent", og at den midlertidige bekendtgørelse hurtigst muligt bør følges op af et permanent forbeholdt virksomhedsområde for alle sygeplejersker i alle dele af sundhedsvæsenet.

Det er jeg uenig i. Og jeg forstår slet ikke, hvad begrundelsen er for at indføre denne regel nu. For de nye regler har hjemmel i en paragraf i autorisationslovgivningen, som forudsætter, at der er mangel på læger til at løse opgaverne. Og det er ikke for nuværende tilfældet i den aktuelle situation.

Ugennemtænkt og forhastet
Derfor mener jeg, at det virker ugennemtænkt og meget forhastet, at kommunerne med den nye midlertidige bekendtgørelse kan give sygeplejersker selvstændigt ansvar for udvalgte lægeopgaver.

I dag er det jo allerede sådan, at jeg som læge kan bede en sygeplejerske om at igangsætte diverse prøver, hvis jeg vurderer, at patienten har behovet for disse.

Hvis en sygeplejerske på eget ansvar foretager en blodprøvemåling, følger en anden opgave i forhold til at tolke blodprøven og vurdere behovet for yderligere undersøgelser eller igangsætning af behandling, hvilket jeg som læge skal inddrages i.

Hvis alle prøvesvar alligevel skal tolkes af lægen, er der ikke opnået den omlægning af opgaven, som er tilsigtet i bekendtgørelsen. Det gælder hverken for brug og udvikling af sygeplejerskernes kompetencer eller for aflastning af lægen.

Kan give kvalitetsproblemer i behandling
Jeg synes, at det kan være problematisk, hvis prøver kan bestilles af en sygeplejerske, som så efterfølgende ikke kan tage ansvaret for korrekt tolkning af prøveresultatet og iværksættelse af relevant behandling derefter.

Det kan også tage tid fra andre opgaver og i sidste ende overlade ansvaret til lægen for prøver, som der måske efter lægens vurdering ikke var brug for.

Og værre er det, at den praktiserende læge kommer for sent ind i forløbet og ikke har det samme kendskab til patienten, som hvis lægen havde været med fra start. Det kan selvsagt give kvalitetsproblemer i behandlingen.

Sundhedsvæsenet skal ikke splittes mere op
Vi har brug for stærke tværgående teams, som arbejder sammen for at give patienterne den bedst mulige behandling fra start til slut uden unødige omveje.

Naturligvis skal vi bruge sygeplejerskernes høje kompetenceniveau dér, hvor det giver allermest mening. Men det er ikke meningsfuldt at splitte sundhedsvæsenet mere op og give hjemmesygeplejerskerne beføjelser til at iværksætte forskellige prøver på borgerne uden lægens faglige vurdering og kliniske blik.

Lad os i stedet arbejde for at udvide den tidligere nævnte rammedelegation, som allerede fungerer så fint mange steder i dag.

debat@altinget.dk