Læge: Krisen skal bane vejen for mindre defensiv medicin i sundhedssystemet

Af Christina Frøslev-Friis
Læge og kandidat til formandsposten i Lægeforeningen

En omstilling af aktiviteter i sundhedsvæsenet skete på kort tid.

Hvad var det, der lykkedes? Hvorfor kunne et sundhedsvæsen med en kurs sat gennem årtier, som normalt beskrives som tung at danse med, så elegant ændre kurs og stikke afsted mod nye mål?

Coronakrisen gav en udfordring også for vores sundhedsvæsen. At målet er fælles, er essentielt for at samles. At målet gav mening fagligt, gjorde det nemt at skabe følgeskab. Og at målet var prioriteret af alle på tværs af sektorer, gjorde, at vi lykkedes.

Der skulle skabes løsninger fra dag til dag, det betød, at bureaukratiske strukturer måtte vige til fordel for smidige arbejdsgange.

Der var kortere vej fra tanke til handling. Organisationen satte retningen, men løsningerne skabtes ude ved patienterne. Det gav plads til tiltag, som er meningsfyldte i den kontekst, som de skal fungere i. 

Turde handle trods risiko for fejl
Pressemøde efter pressemøde beskrev krisens udfordringer og de tiltag, der skulle gøres. Samtidig blev det sagt, at vi træder på ukendt land. Vi vil begå fejl.

Når man i toppen af organisationen erkender, at det er svært, men nødvendigt, at vi handler, og at fejltrin er et vilkår, så skaber det følgeskab. Medarbejdere i sundhedsvæsenet turde handle med risiko for at fejle. Vi kom væk fra en defensiv tilgang.

De lægelige ledere fik reelt ledelsesrum at agere i. Deres ledelsesmæssige prioriteringer blev bakket op. Opgaver og ansvar blev uddelegeret. De blev placeret der, hvor det gav fagligt mening. Det skabte løsninger båret af faglighed. 

Var der ikke bump på vejen? Jo, der var mange udfordringer. Nye tiltag, der skulle implementeres fra dag til dag, mangel på uddannet personale, fysiske rammer, der ikke var optimale, nye opgaver til sundhedspersonalet, og bekymring for de patienter, der ikke kom som vanligt.

Men vi lykkedes. Vi var klar til stormen, der ikke kom.

Skal lære af omstillingen
Nu vi skal lære af det. Vi skal holde fast i de erfaringer, som vi gjorde. Vi lykkedes, fordi målet for udvikling gav fagligt mening. Vi ser til hverdag en kedelig tendens, hvor politiske dagsordner uden faglig baggrund er prioriteret. Det skaber manglende følgeskab og manglende fællesskab i organisationen.

Bureaukrati må ikke skabe barriere for udvikling. Et stærkt sundhedsvæsen er afhængig af, at der er gode rammer og smidige arbejdsgange, der understøtter forskning og kvalitetsudvikling. Desværre oplever vi ofte trange kår.

Løsninger blev skabt kliniknært. Løsninger skabt der, hvor udfordringen er, implementeres effektivt og gnidningsløst. Sundhedsvæsenet bliver langt mere agilt. Vi skal dog erfaringsudveksle mere, end vi gjorde under krisen.

Men vi skal ikke tro, at det, der fungerer et sted, altid vil fungere et andet. "One size doesn’t fit all". Med plads og accept for individuelle tilpasninger kan vi flytte os hurtigere og klogere i fremtiden.

Opgør med defensiv medicin
Åbenhed om fejl skabte tryghed og handlekraft.

Hele tilsynsområdet, evaluering af strammerpakken, manglende tillid til Styrelsen for Patientsikkerhed og fokus på individuel skyld skaber defensiv medicin. Det er til skade for patientsikkerheden og udviklingen af sundhedsvæsnet. Fundamentet for et robust sundhedsvæsen er gensidig tillid.

Lægelige ledere fik plads. Når man giver ledere reelt ledelsesrum, skaber de resultater. Ledelse er en disciplin, der kræver ordentlige vilkår. Rigtig mange af sundhedsvæsenets udfordringer kan løses, hvis man lytter til de lægelige ledere

Det kræver, at der er plads i dagligdagen til at udføre ledelse. Tid, hænder og økonomi skal være i balance, så ledere har reel mulighed for at prioritere og sætte retning. Sundhedsvæsenet har i årtier været underfinansieret, der er ikke balance, og ledelsesrummet er for smalt.

Jeg mener, at opgaven nu er at skabe politisk forståelse for, hvorfor vi lykkedes, fastholde og udbygge det, der gav os de gode resultater.

debat@altinget.dk