Institut for Menneskerettigheder: Tolkegebyr truer ny coronastrategi
DEBAT: Tolkegebyret bør afskaffes, hvis vi vil covid-19 til livs i Danmark, skriver Institut for Menneskerettigheders chefkonsulent, Line Vikkelsø Slot.
Af Line Vikkelsø Slot
Chefkonsulent, Institut for Menneskerettigheder
Lidt sløjhed, et par host og let hovedpine. Jo, man må hellere ringe og tale med lægen og lave en aftale om at blive testet. Det koster jo ikke noget.
Nej, ikke for de fleste. Men hvis du har boet mere end tre år i Danmark, og dit dansk ikke er godt nok til at forstå, hvad lægen siger, skal du altså selv betale for tolkning. Derfor venter du måske længere tid, inden du kontakter lægen, og måske undlader du det helt.
Nu med covid-19 i det danske samfund risikerer tolkegebyret at spænde ben for den store indsats, som politikere, sundhedsmyndigheder og andre vigtige aktører lægger for dagen for at stoppe smittespredningen. Også derfor mener vi, at tiden er inde til at fjerne gebyret på tolkning.
Fra en nyere dansk undersøgelse, som Lægeforeningen og Institut for Menneskerettigheder står bag, ved vi, at egenbetaling for tolkning kan medføre, at patienter undlader at møde op til almindelige konsultationer eller behandlinger. Det er erfaringen blandt mere end halvdelen af de medvirkende praktiserende læger.
Afskrækker syge
Når vi kigger til USA, har det brugerbetalte sundhedsvæsen formentlig forværret omfanget af corona. Tolkegebyret i Danmark kan have samme konsekvens.
Vi har allerede set, hvordan sene oversættelser af generel information om corona fra Sundhedsstyrelsen kan have bidraget til at skabe arnesteder for smitte. Vi har oplevet, hvordan virussen hurtigt spredes i bestemte miljøer, hvis den ikke bliver opdaget og inddæmmet i tide.
Nogle vil nok anføre, at de berørte kunne have lært dansk. Men ser vi situationen lidt fra oven, er opgaven her og nu at begrænse smittespredning. Det må være i alles interesse, og dette hensyn burde trumfe andre spørgsmål.
Kontakten mellem sundhedsvæsenet og etniske minoriteter, der ikke taler dansk, bør under en pandemi være effektiv. Et tolkegebyr må ikke stå i vejen.
Corona rammer skævt
Corona rammer i særlig grad etniske minoriteter.
Tal fra Statens Serum Institut fra maj 2020 viser, at indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige oprindelseslande stod for 18 procent af de påviste coronatilfælde i Danmark, mens de udgør 9 procent af befolkningen.
At etniske minoriteter bliver ramt hårdere af corona end etniske danskere, har flere årsager, viser en af vores undersøgelser af covid-19 og dens konsekvenser.
For det første bor etniske minoriteter oftere flere sammen på mindre plads, og isolation er stort set umulig. For det andet arbejder mange etniske minoriteter i brancher med ganske meget borgerkontakt, hvilket medfører stor eksponering for smitte. For det tredje risikerer mange at få et mere alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med corona, på grund af en generelt dårligere helbredstilstand.
Endelig udgør sproglige barrierer et stort problem, da nogle har vanskeligt ved at forstå information om smitterisici og forholdsregler. Oven i dette kommer så egenbetaling for tolkebistand, der kan svække kontakten med sundhedsvæsenet.
At alle opsøger lægehjælp, når der er tegn på sygdom, må være i samfundets interesse. Tolkegebyret er en oplagt hindring, der er nem at rydde af vejen – hvis man vil.
Danske Regioner lancerer udspil: Vi skal blive bedre til at tale om døden
Aktører: Tænderne giver stadig ulighed i sundhed
