Forskningsleder: Sådan genskaber vi balancen mellem opgaver og ressourcer i den præhospitale indsats

Det akutte sundhedsvæsen oplever et stigende pres – det gælder også de præhospitale områder. Presset har skabt et tydeligt behov for grundigt at undersøge, hvordan vi kan tune systemet på en måde, hvor vi samtidig sikrer de bedste forløb for patienterne.

Her er en nødvendig erkendelse, at vi er nødt til at se på patienternes samlede akutforløb; fra første kontakt med sundhedsvæsnet til den rette hjælp er etableret. I den periode er der mange involverede, også langt flere end patienten oplever, og de hurtige beslutninger går på tværs af fagligheder og lokationer. Her vil der næsten uundgåeligt være områder, der kan og bør forbedres.

Lige nu har vi ikke viden nok om, hvordan samspillet mellem de forskellige systemer og medarbejdere fungerer, ligesom vi ikke ved, hvordan patienten oplever det. Det forventer vi at blive meget klogere på, når det forskningsprojekt, vi søsatte sammen med Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus og Aarhus Universitet i efteråret, evalueres i sommeren 2023.

Ny fordeling af ressourcer

Sideløbende med det øgede fokus på samarbejdsfladerne er det også nødvendigt at se på, om vi udnytter teknologien optimalt – både i de enkelte enheder men også på tværs af hele det akutte sundhedsvæsen.

Nye muligheder udvikles, og forskellige systemer skal spille sammen. Igen et område, hvor der uden tvivl er meget at hente, men hvor vi også skal sikre, at vi vælger de bedste løsninger. De skal både effektivisere arbejdsgangene og sikre et godt og sammenhængende patientforløb, samtidig med at vi har øje for belastningen af medarbejderne.

Den teknologiske udvikling – og udnyttelsen af den – vil også spille en betydelig rolle i opgaven med at fordele ressourcerne bedst muligt. Heller ikke det akutte sundhedsvæsen bør være statisk, og vi skal undersøge, om og hvor vi kan ændre og forbedre tingene til patienternes bedste.

Den præhospitale udvikling fra transportsystem til sundhedsfaglig behandling har allerede resulteret i betydelige ændringer for både sundhedsvæsen og patienter, men skal vi genskabe balancen mellem opgaver og ressourcer, er der brug for, at vi undersøger og afprøver endnu flere nye løsninger.

Vi har allerede set, hvordan Præhospitalets forskning i for eksempel stroke (blodprop eller blødning i hjernen) har optimeret behandlingsmulighederne til gavn for både patienter og sundhedsvæsen. Det er der også forventninger til, at den nuværende forskning i hovedtraumer og biomarkører får, og det vil få betydning for, hvor mange der skal sendes til behandling på hospitalerne.

Se på helheden

Den stærkere faglighed i ambulancerne med flere paramedicinere, bedre udnyttelse af teknologien, brug af video, forbedrede visitationsmuligheder for beredskabet og fortsat forskning vil betyde forbedringer for både patienter og hele det akutte sundhedsvæsen.

Ambulancemedarbejderne vil bruge mere tid med patienterne, hvilket må ses som en investering i det samlede akutforløb. Indsatsen vil nemlig alt andet lige betyde færre patienter til de akutte modtagelser og sengeafsnit, da de tidlige, kvalificerede indsatser vil betyde, at flere patienter kan behandles i eget hjem eller visiteres til andre, bedre egnede kommunale eller regionale enheder.

Det er altså tydeligt, at vi ikke kan nøjes med at se på muligheder inden for egne snævre rammer, hvis vi skal løse de nuværende og kommende ressourceproblematikker i sundhedsvæsenet. Vi skal se på helheden med patienten i centrum. Det skal vi gøre klogt, og derfor er nysgerrighed, åbenhed, forskning og udvikling en nødvendig og vigtig del af løsningen.

{{toplink}}

debat@altinget.dk