Færre og færre siger på forhånd nej til genoplivning og livsforlængende behandling

2021 blev året, hvor færrest nye personer tilmeldte sig muligheden for på forhånd at sige nej til genoplivning og livsforlængende behandlinger via det såkaldte behandlingstestamente.

I 2021 oprettede nemlig 17.000 danskere et behandlingstestamente. Det er et fald siden 2020, hvor 28.000 tilmeldte sig. I 2019, da registret blev indført, oprettede 38.000 danskere et behandlingstestamente på sundhed.dk, viser en ny opgørelse som Sundhedsdatastyrelsen har lavet for Altinget. I alt er der oprettet 83.000 behandlingstestamenter.

Ældre Sagen: Behov for information
Hos Ældre Sagen ærgrer man sig over, at færre og færre danskere giver læger og pårørende mulighed for at se, hvilke ønsker de har til livsforlængende behandling, hvis de en dag ikke selv er i stand til at give besked.

De i alt 83.000 behandlingstestamenter syner heller ikke af meget i forhold til Ældre Sagens 900.000 medlemmer - eller det faktum, at knap 1,2 millioner danskere er over 65 år. 

”Der er rigtigt mange, som kunne have glæde af at udfylde dette testamente. Men mange ved ikke, at det eksisterer, og hvad man egentlig kan med dette testamente,” siger Anna Wilroth, der er seniorkonsulent i Ældre Sagen.

I Ældre Sagen er man på det rene med, at behandlingstestamentet ikke løser alle problemstillinger om fravalg af genoplivning og livsforlængende behandling.

{{toplink}}

Behandlingstestamentet træder først i kraft, når en læge vurderer, at en patient er varigt inhabil på grund af eksempelvis demens, andre sygdomme eller skader, der gør, at patienten ikke kan give sine ønsker til kende. 

Anna Wilroth mener, at både Ældre Sagen, myndigheder, sundhedspersoner i kommuner og almen praksis, skal være bedre til at fortælle borgerne i god tid om mulighederne med et behandlingstestamente.

Overlæge genoplivede debat om døden
Debatten om, hvornår man skal stoppe med et genoplive eller behandle døende, har fået nyt liv. Det skete, efter at ledende overlæge på Rigshospitalet Morten Ziebell i januar genstartede debatten om sundhedsvæsenets, politikernes og patienternes berøringsangst over for døden.

LÆS: Overlæge: Hvorfor må man ikke dø mere?

Det paradoksale er, at behandlingstestamentet netop blev indført, efter lignende debatter havde kørt mellem politikere, patientforeninger og sundhedsfaglige aktører.

Ellen Trane: Lægerne skal ikke bestemme
Behandlingstestamentet skulle give danskerne større selvbestemmelse over livets afslutning, forklarede daværende sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V), omkring lanceringen, som der var bred politisk opbakning til.

”Vi er vant til selv at bestemme over vigtige ting i vores liv. Derfor skal det ikke længere være sådan, at når det kommer til døden, så er det pludselig en læge, som har hele bestemmelsesretten. Vi giver bestemmelsesretten tilbage til borgeren,” skrev Ellen Trane Nørby på sum.dk, da behandlingstestamentet blev indført.  

Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt har blandt andet sammen med daværende sundhedsordfører for Socialdemokratiet Flemming Møller Mortensen været en af de politikere, som har presset på for at give danskerne bedre mulighed for at fravælge behandlinger i livets sidste fase.

Behandlingstestamentet blev indført i stedet for livstestamentet med flere muligheder for fravalg, og behandlingstestamentet er mere bindende for sundhedspersonalet.

Sundhedsministeriet: Ingen aktuelle planer
Men nu ser denne løsning også ud til at samle støv på internettet, med mindre at flere danskerne bliver gjort opmærksom på behandlingstestamentets muligheder og får lyst til at udfylde det.

I et skriftligt svar understreger man fra Sundhedsministeriets side, at ministeriet og den ansvarlige styrelse, Styrelsen for Patientsikkerhed, informerede offentligheden om muligheden, da behandlingstestamentet blev indført i 2019.

Sundhedsministeriet skriver, at man ikke har ”aktuelle planer” om at promovere behandlingstestamentet yderligere.

”Det indgår dog i ministeriets overvejelser, om der kan være behov for information om ordningen, f.eks. i forbindelse med håndtering af andre spørgsmål, der relaterer sig til livets afslutning,” skriver ministeriet i et svar til Altinget.

I Altinget kunne man forleden læse, at regeringen er på vej med et tiltag, hvor alle borgere over 60 år elektronisk på forhånd skal kunne fravælge genoplivning, hvis en række betingelser er opfyldt. Det fravalg skal akutlæger i og uden for sygehuse via et it-system nemt kunne få adgang til. 

LÆS: Regeringen vil give alle over 60 år ret til at sige nej til genoplivning

Den nye model for at fravælge genoplivning dækker langt fra altid de samme situationer som behandlingstestamentet, men det er uvist, om den kommende mulighed for fravalg af genoplivning for alle over 60 år kan eller skal linkes sammen med behandlingstestamentet. 

Forslaget om fravalg af genoplivning for alle over 60 år er endnu ikke fremsat. 

ole@altinget.dk