DSR: Faglige repræsentanter skal udgøre flertal i nyt behandlingsråd

DEBAT: Hvis behandlingsrådet skal kunne levere anbefalinger på baggrund af faglighed og ikke politiske hensyn, skal rådet også bygges op på en måde, der sikrer faglige beslutninger, skriver Dansk Sygeplejeråds formand.

Af Grete Christensen
Formand, Dansk Sygeplejeråd

Vi har i Dansk Sygeplejeråd længe ønsket et behandlingsråd, der kan sikre en systematisk prioritering af behandlingen, og vi er meget tilfredse med, at det nu bliver en realitet.

Vi ser Danske Regioners forslag til et behandlingsråd som et skridt i den rigtige retning. Det er positivt, at der er udsigt til en faglighed og kvalitet i prioriteringen i sundhedsvæsnet, og at der er lagt op til en bred faglig sammensætning af rådet.

Men vi har også en række ønsker til, hvordan man i endnu højere grad kunne sikre faglighed, kvalitet for patienten og retfærdighed i prioriteringen af ressourcer.

Danske Regioner lægger op til, at rådets arbejde skal baseres på fire grundlæggende principper: Mere sundhed for pengene, faglighed for armslængde til det politiske system, åbenhed og lighed.

Det er gode principper, som vi bakker helt op om, men vi mener også, at den praktiske opbygning af rådet ikke understøtter alle principperne i tilstrækkelig grad.

Klarere værdigrundlag mangler
I det fjerde princip om lighed ligger også et ønske om en mere retfærdig fordeling af ressourcerne på tværs af sygdomme og patientgrupper, og her kunne vi godt ønske os et stærkere fokus i behandlingsrådet.

Etisk Råd har i en rapport fra 2018 påvist, at der er meget stor forskel på prioriteringen af forskellige patient­grupper i sundhedsvæsenet, hvor man blandt andet fremhæver KOL-patienter og svært skizofrene som grupper, der er svært syge, men underprioriterede i sundhedsvæsenet.  

Det er afgørende, at prioriteringen af behandling foregår på et retfærdigt grundlag, så alle patienter oplever at have adgang til behandling af høj kvalitet uanset sygdom.

Det bliver en af behandlingsrådets kerneopgaver at sikre, og derfor mener vi, at der bør arbejdes med et klarere værdigrundlag for prioriteringerne. Her kan vi tage udgangspunkt i Etisk Råds rapport, der lægger op til at indføre etiske minimumskrav om ikke-diskrimination, retfærdig fordeling, og en retfærdig proces.

Ved at indskrive disse krav i rådets principper kan vi sikre, at alle beslutninger og prioriteringer lever op til en grundlæggende retfærdighed.

Rådet skal omfatte kommunerne
En retfærdig prioritering indebærer også, at man kigger på patienternes samlede behandlingsforløb. Skal det kommende behandlingsråd lykkes med målsætningen om at bidrage til højere kvalitet i sundhedsvæsenet og dæmpe udgiftspresset, er det vigtigt, at alle dele af sundhedsvæsenet indtænkes i forslaget.

Det er væsentligt, at hele behandlingsforløbet indtænkes, når man skal vurdere nye teknologier og behandlingsformer – også når patienten overgår til kommunalt regi. Derfor foreslår vi, at et nyt behandlingsråd også omfatter kommunerne, og at KL får en plads i rådet.

Det andet princip om, at rådet skal baseres på faglighed og have armslængde til det politiske system, er også positivt og peger i den rigtige retning. Men når man læser detaljerne i regionernes forslag, kan man komme i tvivl, om princippet også kommer til at holde i praksis.

Regionerne lægger op til en sammensætning, hvor de udpeger seks medlemmer af rådet, herunder formanden. Dertil kommer en repræsentant fra De Lægevidenskabelige Selskaber, Dansk Sygepleje Selskab, Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer.

Regioner har absolut flertal i rådet
De ti faste medlemmer af rådet skal derefter udpege to sundhedsøkonomer og to faglige repræsentanter ved et simpelt flertal. Danske Regioner sikrer sig altså et absolut flertal i rådet, hvilket ikke harmonerer med et armslængdeprincip i vores ører.

Vi forslår derfor, at man lader rådet udpege faglige repræsentanter og sundhedsøkonomer ud fra et kvalificeret flertal, hvor for eksempel to tredjedele af rådet skal være enige, fremfor at lade regionernes forudbestemte flertal bestemme.

Hvis rådet skal kunne levere anbefalinger på baggrund af faglighed og ikke politiske hensyn, skal rådet også bygges op på en måde, der sikrer faglige beslutninger. Et ægte armslængdeprincip betyder, at man tør lade de uafhængige sundhedsfaglige repræsentanter få et flertal. Det er for os at se hele pointen i et behandlingsråd. 

Derfor går vi glade ind i arbejdet med det længe ventede behandlingsråd, og med de foreslåede ændringer i opbygningen får vi nu i Danmark et stærkt råd, der kan sikre faglighed, kvalitet og retfærdighed i behandlingerne på tværs af sundhedsvæsenet.

Forrige artikel Sundhedsøkonom: Der mangler fokus på behandlingsrådets økonomiske evalueringer Sundhedsøkonom: Der mangler fokus på behandlingsrådets økonomiske evalueringer Næste artikel 3F og Tandlægeforeningen: Sæt brugerbetaling hos tandlægen ned 3F og Tandlægeforeningen: Sæt brugerbetaling hos tandlægen ned
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.