DSR: Hvis regeringen skal lappe sundhedsvæsenet, skal der mere løn på bordet

Medarbejderne er fundamentet i sundhedsvæsenet, og når der eksempelvis mangler sygeplejersker, slår det revner. Det ser vi lige nu i form af lukkede senge, lange ventelister, større udgifter til vikarer og privathospitaler og dårlig udnyttelse af medarbejdernes tid. Det er der hverken god kvalitet eller god økonomi i.

Derfor er manglen på medarbejdere også sundhedsvæsenets allerstørste udfordring, og det vi først og fremmest bør prioritere at løse. Ja, det er faktisk forudsætningen for, at vi kan løse alt det andet.

Og det starter med lønnen. En lidt ubekvem sandhed for mange, for det er ikke nemt, og det er heller ikke billigt. Men vi må se i øjnene, at det ikke er lykkedes at rekruttere flere sygeplejersker på sygehusene – endsige holde på dem, man allerede har. Der skal mere til.

Flere ansatte – bare ikke sygeplejersker

Det var ellers med gode intentioner, da regeringen lovede at skaffe 1.000 flere sygeplejersker og også satte penge af til at ansætte dem. Vi er bare meget langt fra mål.

Nye tal fra Sundhedsministeriet viser, at der på tværs af alle faggrupper er blevet ansat 10.000 flere på de offentlige sygehuse de sidste tre år. 81 af dem er sygeplejersker. Men kun hvis man regner medicinstuderende, som tager vikararbejde som sygeplejersker med.

Når man fraregner dem, er der 76 færre sygeplejersker end for tre år siden. Vi er altså i minus!

Til sammenligning er der i samme periode ansat over 1.500 flere læger, over 700 flere social- og sundhedsassistenter og over 900 flere til administrativt arbejde.

Dyre lappeløsninger

Manglen på sygeplejersker har sendt sundhedsvæsnet ud i en nedadgående spiral. Jo flere, der mangler, jo hårdere bliver arbejdsvilkårene, og stadig flere søger væk.

Svaret har foreløbig været dyre lappeløsninger. Der lukkes huller med vikarer og tårnhøje udgifter til følge. Også udgifterne til privathospitalerne stiger, når patienterne i stort omfang sendes til behandling i det private.

Økonomisk er det uholdbart, men det er heller ikke nogen god løsning for patienterne. Og slet ikke for de mest syge. Lige nu venter nogle af dem, der har brug for de mest komplicerede operationer, på alenlange ventelister. Fordi de kun kan behandles i det offentlige sundhedsvæsen, mens mindre syge kommer hurtigere til på en privat operationsstue.

Samtidig hører vi fra Danske Regioner, at der er læger på sygehusene, som ikke har nok at lave, fordi sygeplejerskerne mangler. Det er sådan set ikke overraskende. De forskellige faggrupper arbejder tæt sammen og har brug for hinanden for at kunne udføre deres eget arbejde.

Det er også en lappeløsning, når man må bede andre faggrupper om at løse de sygeplejefaglige opgaver. Mange af de ledende sygeplejersker fortæller i en ny analyse fra DSR, at de på grund af mangel på sygeplejersker må bede andre faggrupper om at løse sygeplejefaglige opgaver. Prisen er ofte dårligere vagtplanlægning, dårligere kvalitet i sygeplejen og dårligere patientsikkerhed.

Der skal løn på bordet

For en ny regering bør det være højeste prioritet at vende denne udvikling. Der er brug for en løsning på det grundlæggende problem, at det ikke er muligt at fastholde og rekruttere sygeplejersker nok.

Løn er ikke den eneste del af løsningen, men vi kommer ikke uden om, at det er en afgørende del af løsningen. Derfor skal en ny regering afsætte penge til, at arbejdsmarkedets parter kan aftale en bedre løn for de faggrupper i sundhedsvæsnet, hvor lønnen ikke modsvarer arbejdets værdi, og hvor der derfor er mangel. 

Statsministeren har anerkendt, at der skal mere løn på bordet for at løse de store udfordringer. Vi mangler dog stadig svar på, hvor mange penge der er i spil og hvornår. De to udfordrere til statsministerposten fra V og K har endnu til gode at give et seriøst bud på, hvordan de vil løse sundhedsvæsenets største udfordring.

Både befolkningen og sygeplejerskerne fortjener klare svar, fra de politikere, som ønsker at lede landet efter det kommende folketingsvalg: Vil de tage ansvar for, at der er de løn- og arbejdsvilkår i det offentlige sundhedsvæsen, som er nødvendige for at sikre sygeplejersker og andre velfærdsprofessionelle nok?

{{toplink}}

debat@altinget.dk