Dansk Industri: Innovative sundhedsløsninger og teknologi kan afhjælpe sundhedsvæsenets udfordringer

De store udfordringer i sundhedsvæsenet kan blandt andet løses med øget brug af teknologi som robotter og kunstig intelligens. Men det kræver de rette rammebetingelser, som et nyt folketing må sikre, skriver Peder Søgaard-Pedersen.

Krig i Europa. Høj inflation. Mangel på arbejdskraft. Energikrise. Klimakrise. Risiko for global recession. Og et sundhedsvæsen under pres.

Kriserne står i kø for et nyt folketing og en ny regering. Det stiller krav til alle 14 partier i den nuværende valgkamp. De må og skal have fokus på substans og løsninger på de massive udfordringer, vi som land står overfor. For det er helt afgørende, at et nyt folketing og en ny regering forpligter sig selv på at reformere og udvikle Danmark til det bedre.

Uanset om Danmarks næste regering bliver rød, blå eller lilla, vil den stå med to bundne opgaver: At sikre et mere robust sundhedsvæsen og en mere robust økonomi, nu hvor risikoen for global recession truer i horisonten. Det er samtidig to valgtemaer, som lige nu optager flest vælgere. Danmarks life science- og sundhedsindustri kan hjælpe med begge dele.

Innovative sundhedsløsninger
Sundhedsvæsenets store udfordring med for få hænder kan i stor udstrækning afhjælpes ved brug af innovative sundhedsløsninger, som eksempelvis forebyggende medicin, intelligent medicinsk udstyr, robotter og kunstig intelligens, der kan automatisere administrativt arbejde, aflaste sundhedspersonalet og gøre patienterne mere selvhjulpne.

Tilsvarende kan life science- og sundhedsindustrien – et konjunkturrobust erhverv, der eksporterer for over 150 milliarder kroner årligt – være med til at sejle dansk økonomi sikkert igennem en kommende storm i verdensøkonomien. Men det kræver de rette rammebetingelser og en reel vilje til offentligt-privat samarbejde.

Vi opfordrer derfor en kommende regering til at sætte ind på fire områder:

  • Etabler en offentlig-privat teknologifond for et mere robust sundhedsvæsen
  • Byg én fælles sundhedsdatainfrastruktur på tværs af sundhedsvæsenet
  • Finansiér et permanent forskningsfradrag uden loft på 130 procent
  • Øg de offentlige investeringer i forskning til 1,5 procent af BNP med et stærkt fokus på sundhedsforskning

Fremtidssikring af sundhedsvæsenet
Dansk Industri og Danske Regioner har i fællesskab opfordret en kommende regering til at etablere en offentlig-privat teknologifond, der skal fremtidssikre vores sundhedsvæsen og afhjælpe den store mangel på hænder i sundhedsvæsenet.

Den nuværende regering har sammen med regionerne afsat 5 millioner kroner til at undersøge mulighederne for sådan en fond. Og Venstre har foreslået etablering af en teknologifond i deres sundhedsudspil, som Konservative bakker op om.

Nu er det vigtigt, at den politiske støtte gøres til konkret handling efter valget, så nye sundhedsløsningerne kan komme et presset sundhedsvæsen og patienterne til gavn så hurtigt som muligt.

Mere sammenhæng og tid til patienten
I dag oplever både patienter, pårørende og personale problemer med adgang til og deling af sundhedsdata. Det går ikke længere i et af verdens mest digitaliserede lande.

Vi skal have et mere datadrevet sundhedsvæsen, hvor patienter og sundhedspersonale har nem og sikker adgang til alle relevante sundhedsdata – på tværs af geografi og sektorer.

Derfor bør en ny regering etablere én fælles sundhedsdatainfrastruktur, som kan håndtere al databehandling i sundhedsvæsenet på en sikker og effektiv måde.

Lille land, store idéer

Forskning og udvikling er forudsætningen for udviklingen af al ny medicin, medicinsk udstyr og sundheds-it.

Hvis Danmark skal fastholde sin position som førende life science nation, skal den offentlige investering i forskning og udvikling øges fra 1 procent til 1,5 procent af BNP med et stærkt fokus på sundhedsforskning, ligesom det er nødvendigt at finde finansiering til et konkurrencedygtigt permanent forskningsfradrag 130 procent uden loft.

Danmark er et lille land, der lever af store ideer. Hvis vi mister vores globale førerposition indenfor sundhedsforskning, skrider grundlaget for vores sundhedseksport.

Hvis det lykkes at gennemføre disse fire tiltag, vil det både være med til at gøre sundhedsvæsenet, patienterne og samfundsøkonomien sundere. Derfor bør både valgdebatten og valgresultatet handle om hvordan vi – på tværs af den offentlige og private sektor – får skabt et sundere Danmark.

{{toplink}}

Forrige artikel Hjerteforeningen: En ny regering skal prioritere forebyggelse i sundhedsvæsenet Hjerteforeningen: En ny regering skal prioritere forebyggelse i sundhedsvæsenet Næste artikel Bedre Psykiatri: Valgkampen fokuserer for lidt på psykiatriens sværeste dilemmaer Bedre Psykiatri: Valgkampen fokuserer for lidt på psykiatriens sværeste dilemmaer
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.