Diabetesforeningen: En ny regering bør love kronikerne tre ting

Folketingsvalget 2022 vil blive afholdt i skyggen af sikkerhedskrise, inflation og eksploderende energipriser.

Men vi står også i en sundhedskrise, som det kommende folketingsvalg og den kommende regering ikke undgår at forholde sig til. Antallet af mennesker med kroniske diagnoser stiger voldsomt, mens antallet af sundhedsprofessionelle bliver færre.

I 2030 er vi 700.000 mennesker over 75 år. Og det er selvfølgelig glædeligt. Men med alderen følger de kroniske diagnoser. Alene tallene for diabetes er voldsomme: 280.000 mennesker lider i dag af diabetes – i 2030 er det steget til 467.000. Og de fagpersoner, der skal behandle dem, bliver færre: Antallet af praktiserende læger er faldet fra 3590 i 2015 til 3315 i 2021.

Vi er med rivende fart på vej mod den stille sundhedskatastrofe.

De fleste ved det. Alle kan se det. Men de færreste handler.

Derfor appellerer vi i Diabetesforeningen til den næste regering: Kom ind i kampen! Knæk den kroniske kurve, og giv området klar prioritering. Et nyt regeringsgrundlag eller forståelsespapir skal indeholde et kronikerløfte med tre mål.

Det bør vi love kronikerne

I 2032 skal andelen af danskere der udvikler kronisk sygdom falde, danskere med kronisk sygdom leve længere og bedre, og flere danskere med kronisk sygdom skal bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

De tre mål skal sikre et klart sundhedspolitisk fokus på kronisk sygdom. Det mangler i dag, og det er dyrt for os alle i kroner og øre og for den enkelte i levet liv. Vi kommer en del af vejen mod mål blot ved at stramme op på patientens vej gennem systemet og at indføre standarder.

Kroniske patienter oplever i dag at være pinballs, der puffes rundt i et system uden sammenhæng. Det kan vi gøre bedre.

Men der skal også investeres.

Diabetesforeningen foreslår fire helt konkrete politiske bud, som er lige til at samle op, og bruge for en kommende regering.

Prioritér sundhedsklyngerne

For det første: Lær af kræftområdets pakkeforløb og patientrettigheder. Er du som kronisk patient trådt ind ad døren hos lægen, slipper hun dig ikke, før næste led i systemet har grebet dig. Ingen må forsvinde i en bermudatrekant mellem sektorer. Ingen slipper en patient, før den næste har et fast greb i vedkommende. Og patientuddannelse af høj kvalitet skal være en mulighed for den enkelte.

For det andet: Vi skal opspore og finde de kroniske patienter tidligt, så alvorlige følgesygdomme undgås. Det skal ske ud fra fælles nationale standarder for tidlig opsporing og diagnosticering for alle væsentlige kroniske sygdomme.

For det tredje – og det burde være en no-brainer: Lever du med en kronisk sygdom, skal du have lige adgang til teknologi, der kan forbedre din behandling og dit liv. Uanset hvem du er, og hvor du bor. Det er lighed i sundhed og ret til den bedste behandling.

For det fjerde: Se sundhed som en investering i stedet for en omkostning.

Drømmen er, at den næste regering ikke bare vil tale om at prioritere nærhed og sammenhæng, men vil investere i det. Vi foreslår, at det sker ved at sætte penge af, som de nye sundhedsklynger kan få del i.

Men kun hvis de forpligter sig på resultater til at nå målene om, at andelen af kronisk syge skal falde, og at kronisk syge skal have bedre liv og blivende tilknytning til arbejdsmarkedet.

Se sundhed som en investering

Det er ikke uden omkostninger at knække den kroniske kurve og afværge en sundhedskatastrofe.

Men investeringer i sundhedsvæsenet giver mere end pengene igen. Og meget kan spares, hvis man indfører standarder og planer, der giver kroniske patienter en lige vej gennem sundhedssystemet.

For slet ikke at tale om den enkeltes liv, der bliver bedre og længere – og det er trods alt vigtigst.

Så vi skal investere. Vi skal løfte kvaliteten. Og vi skal stille alle lige.

Det koster, hvis den kroniske kurve skal knækkes. Men det er dyrere at lade stå til. Og vi kan simpelthen ikke længere være det bekendt.

{{toplink}}

debat@altinget.dk