DH: Det nære sundhedsvæsen – også for mennesker med handicap

Af Thorkild Olesen 

Formand for Danske Handicaporganisationer

Har du, kære læser, mon prøvet at få set dine tænder efter af tandlægen på en travl gågade?

Formentlig ikke.

Men Ulla Ringgren Nielsen, kørestolsbruger og bosiddende i Aalborg, gør det fra tid til anden. Det skyldes, at den specialtandlæge, som Ulla har behov for at gå til, ikke har handicapvenlig adgang.

Ulla tager det med godt humør. Det samme gør tandlægen, der villigt stiller op nede på gågaden.

Men alligevel. Det er ikke en værdig eller ideel situation. At gå til læge, tandlæge, fysioterapeut eller lignende forbinder de fleste med noget privat. Det er bestemt ikke noget, man ønsker skal foregå i fuld offentlighed.

Indslaget med Ulla, som TV 2 Nord bragte i november sidste år, kan ses her.

For ringe tilgængelighed
Det er ikke bare tandlæger, der har problemer med tilgængeligheden for mennesker med handicap. Det gælder mange behandlere i det nære sundhedsvæsen. Fysioterapeuter, speciallæger, psykologer og mange andre tilbud.

Faktisk har under halvdelen af dem handicapvenlig adgang. Det viser en optælling lavet af DH i september sidste år via de tilgængelige data fra sundhed.dk.

Det betyder, at mange mennesker med funktionsnedsættelser har ringere adgang til det eksisterende nære sundhedsvæsen end andre. Deres frihed til at vælge klinik og behandler er også begrænset.

Sæt ambitiøse mål i planen
I DH mener vi, at den manglende tilgængelighed til det nære sundhedsvæsen er et problem, som regeringen og Folketinget bør forholde sig til.

Jeg håber, at den plan for det nære sundhedsvæsen, som regeringen forventes at komme med, vil indeholde ambitiøse mål for at forbedre tilgængeligheden. Hvis sundhedsvæsenets tilgængelighed forbedres, løftes sundheden for mange med kronisk sygdom eller handicap.

Det vil mindske den store ulighed i sundhed i dagens Danmark.

DH har lavet en undersøgelse af, hvad overenskomsterne for de praktiserende behandlere stiller af krav til tilgængelighed til sundhedsklinikker. Den viser, at reguleringen af handicapvenlig adgang varierer fra område til område.

Bestemmelser i én overenskomst findes ikke i en anden. Og graden af forpligtelse varierer.

Overenskomsten med tandlægerne har eksempelvis hensigtserklæringer om handicapvenlig adgang, men ingen egentlige forpligtelser. Overenskomster med fodterapeuter og kiropraktorer stiller derimod krav om indretning af niveaufri adgang eller handicaptoilet ved nybygning, flytning eller ombygning.

Også bestemmelserne om at overholde byggelovgivningens krav til handicapvenlig adgang varierer.

Ensret overenskomsterne
Der er behov for, at de mange overenskomster ensrettes, så der sikres handicapvenlig adgang på alle områder.

Danske Regioner og sundhedsbehandlernes organisationer bør sætte sig det mål, at de fremtidige overenskomster skal indeholde ambitiøse og fælles mål for tilgængelighed for mennesker med handicap. Helst suppleret med en pulje, der kan støtte, at eksisterende klinikker gøres tilgængelige.

I øjeblikket forhandles der overenskomst med PLO, og det er et godt sted at starte.

Det bør være sådan, at man som borger med handicap ikke er stillet forskelligt, alt efter om man skal til tandlæge, kiropraktor eller alment praktiserende læge.

Vi ved også, at vi har en aldrende befolkning. Dele af denne gruppe vil også have gavn af mere tilgængelighed, så det er kun fornuftigt at tage fat på problemet allerede nu.

Og sundhedsbehandling på gaden – ja, det er mit beskedne ønske, at det ikke skal være en del af fremtidens nære sundhedsvæsen.

debat@altinget.dk