Apotekerforeningen: Nye udfordringer kræver mod til at gå nye veje

Af Anne Kahns
Formand for Apotekerforeningen

Hvert år dør op mod 5.000 danskere på grund af forkert brug af medicin, og op mod 100.000 bliver hvert år indlagt på grund af medicinproblemer. Det er kendt viden.

Sundhedsvæsenet har i årevis og på mange fronter forsøgt at komme problemerne til livs. Hvis den indsats for alvor bar frugt, ville det være en stor gevinst af en relativt beskeden indsats. Mange borgere ville undgå alvorlig sygdom og endda dødsfald, og sundhedsvæsenet ville kunne bruge ressourcerne på andre vigtige opgaver.

Apoteket er ikke hele løsningen på denne udfordring. Jeg mener – som jeg også skrev i mit første indlæg i denne serie – at det er helt afgørende at bringe alle kræfter i sundhedsvæsenet i spil, hvis vi skal løfte de udfordringer, vi står med.

Men apoteket er et godt eksempel på det potentiale, som sundhedsvæsenet rummer, og jeg håber, eksemplet her kan være med til at påvirke den måde, aktørerne i sundhedsvæsenet møder udfordringerne på.

Tolv forslag

Vi har leveret tolv konkrete forslag til Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. De indeholder de mest nærliggende muligheder for at bruge apotekerne bedre her og nu. For eksempel er det oplagt, at apotekerne sammen med regioner og kommuner kan sikre plejepersonales og praksispersonales kompetencer inden for medicin og medicinhåndtering, så medicinsikkerheden forbedres.

Men der ligger uden tvivl også et potentiale i de enkelte aktørers respektive dele af sundhedsvæsenet, som vi sammen kan finde bedre måder at udnytte på til gavn for den enkelte patient.

Apotekerne er det eneste sted i sundhedssektoren, hvor borgeren kan komme ind fra gaden uden tidsbestilling og møde højt kvalificeret sundhedsfagligt personale. Vi er i kontakt med 94 procent af befolkningen hvert år. Kun fantasien sætter grænser for de muligheder, der ligger i den kombination af nem adgang og høj faglighed.

Vi er godt i gang på flere områder.

Et af områderne er medicinrelaterede problemer. Vi har i årevis hjulpet kommuner med medicinsikkerhed i for eksempel ældreplejen og på botilbud, og vi tilbyder nu også medicinsamtaler til nye kronikere på landets apoteker.

4.000 nydiagnosticerede kronikere tog i 2016 imod tilbuddet om en samtale med en farmaceut, som klæder dem på til at være faste medicinbrugere. Det er i øvrigt et tilbud, vi mener alle kronikere bør have, hvilket vi da også har foreslået i Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Vi giver dem redskaber til at håndtere medicinen og de spørgsmål, som uvægerligt dukker op. Vi klæder dem på til selv at kunne være en aktiv del af indsatsen for eget helbred og sundhed, fordi borgeren selv er en afgørende brik i mødet med de udfordringer, sundhedsvæsenet står over for.

Resultatet er opnået uden store kampagner. Vi har primært brugt vores tætte kontakt med borgerne til at gøre opmærksom på et tilbud, som de kan have stor gavn af.

Brug fantasien til løsninger

Samme vilje til at gå nye veje er en nødvendighed i hele sundhedsvæsenet, hvis vi skal indfri de store ambitioner, som blev luftet, da Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen blev nedsat.

Så medicinsamtale og apotekets øvrige muligheder for at sætte ind over for medicinfejl er bare et eksempel: Når vi har dialogen med borgeren i skranken, hvor fokus allerede er på deres helbred og trivsel, kan vi med stor naturlighed tage en dialog om andre aspekter af deres sundhed.

Man siger, at generaler ofte begår den fejl – at de forbereder sig på den forrige krig, når de er på vej ud i den næste. Den fejl må vi ikke begå i sundhedsvæsenet. Vi skal forberede os på, at udfordringerne er anderledes og sværere, end vi har set før.

Min udgangsreplik i denne debatserie er derfor en opfordring til ikke bare at bruge apotekerne bedre, men at bruge fantasien bedre til at finde nye løsninger overalt, hvor vi møder udfordringerne på sundhedsområdet.

Min dør står åben til en snak om, hvordan vores store berøringsflade til befolkningen kan udnyttes bedre. Til gengæld lytter jeg gerne til forslag om, hvordan vi også andre steder i sundhedsvæsenet kan tænke nyt.

debat@altinget.dk