Nyt udspil fra KL: Vi er klar til flere opgaver, men vi mangler en plan

NÆRT: Kommunerne kan løfte opgaver for borgere med en række lidelser lige fra KOL og diabetes til kræft og hjerte-kar-sygdomme. Men det kræver en national plan og bedre mulighed for at trække på almen praksis og regioner, lyder det i et nyt KL-udspil om det nære sundhedsvæsen.

Flere kommunale ydelser for patienter med KOL, diabetes, hjerte-kar-sygdommen, muskel-skelet-lidelser og kræft. Tættere tilknytning mellem kommuner og almen praksis. Og bedre mulighed for at købe rådgivning hos det regionale sundhedsvæsen.

Det er nogle af hovedpunkterne i et nyt udspil fra KL om det nære sundhedsvæsen. Med udspillet under overskriften "Styrk det nære sundhedsvæsen" vil kommunerne nu samle bolden op igen, efter at 20 anbefalinger fra Sundhedsministeriets udvalg for det nære sundhedsvæsen i sommer blev særdeles lunkent modtaget af næsten alle aktører.

KL definerer med udspillet fem principper for det nære sundhedsvæsen og efterspørger samtidig, at Sundhedsministeriet snart spiller ud med den nationale plan, som længe har været lovet fra regeringen.

Login