Yngre Læger: Private forsikringer nedbryder velfærdssamfundet

REPLIK: Private forsikrings- og pensionsordninger nedbryder opbakningen til et offentligt system, og det vil føre til et Danmark i to hastigheder, skriver formand for Yngre Læger Helga Schultz til Forsikring & Pension.

Af Helga Schultz
Formand, Yngre Læger

Tak til Karina Ransby, underdirektør i Forsikring & Pension, der har svaret på mit blogindlæg i Altinget, hvor jeg blandt andet skrev, at sundhedsforsikringer er med til at øge uligheden i sundhed.

Det er Karina Ransby ikke enig i, og det er måske ikke så overraskende; sundhedsforsikringer er en god forretning for forsikringsselskaberne, og underdirektøren skal naturligvis forsvare sine medlemmers brancheområde.

Karina Ransby afliver ikke myter
Og det gør Karina Ransby ved at forsøge, som hun skriver, at aflive tre myter vedrørende sundhedsforsikringer. I dette indlæg vil jeg se på de tre myter og Ransbys forsøg på aflivning:

Myte 1: Hvem har sundhedsforsikringer? Jeg skrev, at det er chefkonsulenten i Rungsted og ikke førtidspensionisten i Nordvest, der er dækket af sundhedsforsikringer.

Det får Ransby til at skrive, at den ufaglærte i Nordvest har sundhedsforsikring på lige fod som chefkonsulenten. Måske. Men jeg har ikke nævnt den ufaglærte.

Så førtidspensionisten i NV har stadig ikke forsikring; det er netop folk på arbejdsmarkedet, som dækkes ind, både konsulenten i Rungsted og den ufaglærte, mens mennesker uden for arbejdsmarkedet ikke er dækket. Så Ransby får ikke aflivet ’myten’ om de skæve forsikringsdækninger.

Myte 2: Stjæler sundhedsforsikringer kapacitet i det offentlige sundhedsvæsen? Ifølge Karina Ransby er det også en myte, at sundhedsforsikringer stjæler kapaciteten i sundhedsvæsnet, fordi folk, der anvender forsikring, giver plads i det offentlige til andre.

Men der bliver jo ikke flere læger i det offentlige af, at folk går til privathospitaler – for lægerne er de samme, og når de arbejder i det private, arbejder de ikke i det offentlige.  

Mon ikke de ude i de egne, hvor der er stor lægemangel, ville ønske, at det offentlige leverer læger hertil fremfor til privathospitalerne? Der er altså stadig tale om ulighed, fordi udvalgte grupper kan springe køen over. Så heller ikke her får underdirektøren aflivet ’myten’.

Myte 3: Betyder bedre velfærd for nogle automatisk dårligere velfærd for andre? Sidste ’myte’, som Ransby vil aflive er, at udbredelsen af sundhedsforsikringer ikke forringer ydelsen for dem, som behandles i det offentlige.

Hun nævner som eksempel, at arbejdsmarkedspensioner i sig selv ikke forringer folkepensionen.

Det offentlige system svækkes
Men på sundhedsområdet kan man frygte, at opbakningen til et offentligt system på sigt svækkes, når en stor gruppe kan købe sig til det samme i privat regi.

Vi har brug for, at alle ønsker et stærkt og godt offentligt sundhedsvæsen – og vokser de private forsikrings- og pensionsordninger, kan vi ende et sted uden et offentligt velfærdssamfund, der bygger på lighed. I stedet får vi et A- og et B-hold. Så den ’myte’ blev heller ikke aflivet.

 

 

 

Forrige artikel Apotekerforening: Fordel medicintilskud over hele året Apotekerforening: Fordel medicintilskud over hele året Næste artikel Ergoterapeuter: Forebyggelse handler også om menneskelige fællesskaber Ergoterapeuter: Forebyggelse handler også om menneskelige fællesskaber
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.