Særlige familieprogrammer styrker familier

DEBAT: Familieprogrammer forbedrer og effektiviserer samarbejdet mellem behandlere og familier. Det skriver leder af Familiecenter Sønderborg Mads Randal-Lund.

Af Mads Randal-Lund
Leder af Familiecenter Sønderborg

Lad mig først slå fast, at det, at en metode er evidensbaseret, ikke nødvendigvis blåstempler brugen af den.

Med det mener jeg, at vi konstant som behandlere står med den overvejelse, om vi vil implementere eller gøre brug af et behandlingsprogram eller en metode, der er evidens for virker.

Vil vi kunne implementere denne metode i vores praksis? Hvad vil den betyde for familien, børnene, unge og netværket omkring dem? Kan de personer, der ønskes behandlet eller støttet, indgå i målgruppebeskrivelsen for den aktuelle metode eller program? Samt en lang række andre spørgsmål.

Er der bare ét nej i denne række, må vi gøre brug af "best practice" - og det gør vi.
Med "best pratice" mener jeg det, vi plejer at gøre.

Ja, til evidens 
Men når Manu Sareen og forgængere opfordrer til mere evidensbaseret tilgang samtykker jeg. På familieområdet er vi som terapeuter og behandlere ofte i daglig omgang med familier, børn og unge med multiple problemstillinger.

Her oplever jeg, at familieprogrammerne er med til at strukturere og fokusere for både borgere og behandlere.

Men at beskrive os behandlere som robotter, der læser op af en manual, er en myte. Med forældreprogrammerne får den enkelte behandler en kontinuerlig vejledning og støtte i forhold til at kunne analysere og effektuere.

Når vi tager programmer hjem fra eksempelvis USA, analyserer vi og reflekterer naturligvis over, hvordan de kan implementeres i vores lokalitet, kultur og organisation. En essens i dette arbejde er netop at sikre, at behandleren har en fleksibilitet i arbejdet.

Metoden sikrer, at det sker inden for en given ramme, og her kan jeg se, at forældreprogrammerne i mange tilfælde har en fordel.

En effektiv tilgang 
Fordelen består i, at vi i behandlingssystemet på familieområdet er præget af termer og forholdemåder, der skotter på effektivitet. Det er normen, at familien henvises med henblik på, at der er en adfærd ved barnet, eller en problemstilling ved nogle forældre, der skal behandles eller beskrives.

Nogle af disse familier er i behandlingssystemet i årevis, og for nogle er det måden, de kommer igennem livet på, medens de har børn hjemme. Men for mange af disse familier kan vi se, at vi igennem programmerne opnår en større og hurtigere effekt på problematikkerne og derfor er langt mere effektive.

Disse metoder og programmer er derfor et kærkomment alternativ, som gør op med den enkelte behandlers autonomi, som kan resultere i årelange behandlingskontakter med borgere. Og hvor de evidensbaserede tilgange vil være et langt bedre alternativ.

Jeg kan se i min egen og kollegaers praksis, at vi er blevet bedre til at effektivisere vores "best practice". Derfor har familieprogrammerne ikke alene en gavnlig effekt i sig selv, men også på vores "best practice".

Forrige artikel K: Frivillige opfylder ældres sociale behov K: Frivillige opfylder ældres sociale behov Næste artikel SAND: Evidensmetoder virker ikke på hjemløseområdet