V i Jammerbugt genvælger borgmesterkandidat
Venstre i Jammerbugt Kommune har genvalgt siddende borgmester, Mogens Gade, som partiets borgmesterkandidat.
Mogens Gade (V) kan muligvis fortsætte i borgmesterstolen efter kommunalvalget. Venstre i Jammerbugt Kommune har genvalgt Gade som partiets borgmesterkandidat. Det offentliggør partiet på Facebook.
56-årige Mogens Gade har været borgmester i Jammerbugt siden 2007. Forinden var han borgmester i den hedengangne Brovst Kommune.
Siden 1990 har Mogens Gade været involveret i kommunalpolitik, da han blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Brovst.
Mogens Gade er uddannet lærer. Han blev i 2015 udnævnt til Ridder af Dannebrog.