Ung S-profil har arrangeret fakkeloptog og kastet sig iltert ind i danske jøders sag: "Jødehadet er ekstremt stærkt i vores land"
Antallet af antisemitiske hændelser er på det seneste eksploderet i Danmark og resten af Europa. Det har fået et socialdemokratisk folketingsmedlem til at iværksætte en stor kampagne for at sætte fokus på danske jøders tryghed og sikkerhed. Han langer ud efter en tendens til at relativisere jødernes trusselsniveau.
Årsdagen for Krystalnatten var i år ganske speciel.
Siden Hamas' angreb på Israel 7. oktober har antisemitismen igen skudt frem som ukrudt i den vestlige verden.
Jøder i europæiske lande har berettet om ubehagelige oplevelser.
Om frygten for at begive sig ud i det offentlige rum med kalot. Om frygten for at bære davidsstjerner. Om frygten for offentligt at tale hebraisk.
Også i Danmark har borgere med jødisk baggrund fortalt om chikane, trusler og en generel følelse af utryghed.
Derfor var der til årets krystalnatsmarkering i København mødt mange flere mennesker op end sædvanligt. Op til 4.000 mennesker gik om aftenen 9. november den ene kilometer, der er fra synagogen til Christiansborg.
Med fakler i hånden lyste optoget først Københavns Synagoge op, siden Strøget og til sidst Rigsdagsgården.
På den lille plads ved Christiansborg, hvor der var indrettet en interimistisk scene foran indgangen, udtrykte statsministeren, udenrigsministeren, Folketingets formand og formanden for Det Jødiske Samfund støtte til danske jøder.
Arrangørerne havde frabedt sig kampråb og symboler. Derfor foregik det hele i et langsomt og afdæmpet tempo. Men selvom man hverken bruger slagsange eller skilte, kan man alligevel sende et klart signal om, at danske jøder har en plads i det danske samfund.
Bag det hele var et ungt socialdemokratisk folketingsmedlem, der havde hjulpet med at finde talere, planlægge rute og skaffe de nødvendige økonomiske midler.
Eksplosion i hændelser
Frederik Vad har nemlig kastet sig helhjertet ind i kampen for danske jøders beskyttelse og tryghed.
"Jødehadet er ekstremt stærkt i vores land. Og ekstremt stærkt i Europa. Meget stærkere, end det måske nogensinde har været siden 1940'erne," fortæller han, da Altinget møder ham på Christiansborg en uge før fakkeloptoget.
Frederik Vads fornemmelse af antisemitismens omfang bliver bakket op af diverse beretninger fra hele den vestlige verden.
Regeringer, politi og jødiske organisationer på tværs af Europa har berettet om et usædvanligt højt niveau af had og trusler mod jøder.
Også EU-Kommissionen har advaret om en eksplosion i antallet af antisemitiske hændelser.
Den eskalerende situation fik Københavns Politi til at stille med et større politiopbud end sædvanligt, da Krystalnatten blev markeret med fakkeloptoget i København.
Frederik Vad forklarer, at de mange uhyggelige historier har fået ham til at bruge tid og ressourcer på at arrangere fakkeloptoget.
"Som en borger, der er optaget af frihed, fred, sameksistens og ordentlighed, og som socialdemokrat, der går ind for retfærdighed, kan jeg ikke lade være med at blive provokeret og forfærdet over, at der er en gruppe mennesker – der ikke begår anden forbrydelse end at være dem, de er – som er truet på deres eksistens," siger Frederik Vad.
Det er uforståeligt, at en krig i Mellemøsten har indflydelse på danske jøders sikkerhed, mener han.
"Det har intet med Danmark at gøre. Det har intet med danske borgere at gøre. Alligevel giver det anledning til, at nogle mennesker tusindvis af kilometer nordpå frygter for deres liv. Det er meget mærkeligt."
Løkkes dialogmission
Heldigvis forløb fakkeloptoget og de efterfølgende taler i Rigsdagsgården stille og roligt.
I hvert fald indtil det var slut.
For lige så snart den sidste tale var afsluttet, og der var sagt farvel, begyndte et par små demonstrationer.
I et hjørne af Rigsdagsgården kunne man således først høre organisationen Danske Patrioter råbe islamkritiske budskaber. Det blev mødt af massive buh-råb fra de fakkeloptogsdeltagere, der var på vej væk fra Christiansborg.
Situationen blev endnu mere speget, da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) med bestemte skridt gik direkte ind i menneskemængden for at starte en dialog med en mand med en megafon fra Danske Patrioter.
Midt i Løkkes dialogforsøg flyttede menneskemængden sig dog, og politi i talstærkt antal kom pludselig løbende ud ad Rigsdagsgården.
På Børsgade mellem Christiansborg og Frederiksholm Kanal havde en lille håndfuld kvinder stillet sig op med Palæstina-flag. Det blev også mødt af buh-råb og ukvemsord fra nogle af dem, der var på vej hjem fra krystalnatsmarkering.
Politiet dannede hurtigt en barriere mellem de propalæstinensiske demonstranter og resten. Pludselig kom Lars Løkke Rasmussen – igen – stille og roligt gående, passerede barrieren og stillede sig op lige foran kvinderne med Palæstina-flaget.
Ordvekslingen mellem Løkke og demonstranterne er siden gået viralt på sociale medier, fordi en ung kvinde siger, at hun er "megaglad for, at Hamas tog den beslutning 7. oktober", hvorefter Løkke svarer, at "det er så der, filmen knækker for dig".
For Frederik Vad er den scene et godt eksempel på, hvor man effektivt kan sætte ind for at dæmme op for antisemitismen.
"Det, hun siger, er ikke bare forkert og sindssygt. Det er også ulovligt. Man må hverken opfordre til terror eller billige terror. Det sidste gjorde hun sig i hvert fald skyldig i," siger Frederik Vad, da Altinget fanger ham dagen efter fakkeloptoget.
Er planen en fiasko?
Generelt mener det socialdemokratiske folketingsmedlem, at politikerne skal gøre mere for at bekæmpe jødehadet.
Alt for mange ignorerer problemets omfang, fastslår han.
"Herhjemme relativiserer vi jødernes frygt og trusselsniveau. Folk, der siger til jøder, der gerne vil vise deres sorg, at den sorg, må du kun vise frem, hvis du også siger noget om muslimer eller palæstinensere. Eller hvis vi beder jøderne om at gemme sig, fordi vi ikke kan beskytte dem," siger Frederik Vad.
{{toplink}}
Det er mindre end to år siden, at S-regeringen præsenterede en storstilet antisemitismeplan med et formål om "at forhindre, at antisemitismen slår rødder i Danmark".
Allerede dengang lød det, at antisemitisme var blevet et større og større problem i samfundet.
Fra talerstolen til markeringen af Krystalnatten sagde formanden for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein, at der skal et kæmpe pædagogisk arbejde til, før effekterne af antisemitismelovgivningen kan måles.
"Alle forsøg på at bekæmpe antisemitisme har været en fiasko," fastslog han.
Frederik Vad vil gerne se på, om antisemitismeplanen skal opgraderes.
Har den antisemitisme-lovgivning, der allerede findes, været en fiasko, siden det ikke er lykkedes at slå hårdere ned på det?
"Det er for tidligt at sige, om det virker. Som Henri Goldstein sagde, er syv ministerier involveret, og den skal jo forankres bredt. Det tager lang tid."
"Vi må bare konstatere, at det siden 1940’erne ikke har været farligere at være jøde i Danmark og Europa, end det er i de her dage. Derfor bliver vi nødt til at tage nogle ekstra forholdsregler. Og nogle yderligere initiativer," siger den unge socialdemokrat.
Konkret foreslår Frederik Vad at tage et særligt kig på undervisnings- og uddannelsesområdet.
"De ledere, vi har i uddannelsesinstitutionerne og i folkeskolerne, skal være i stand til at klæde deres personale på til at skabe tryghed for jødiske børn. De undervisere, der står i klasser, hvor der er mange, der hader Israel ... kan de gennemføre en undervisning i Holocaust, som afvikles på en tryg måde?"
Intet kontroversielt
Siden Frederik Vad kastede sig ind i debatten om antisemitisme, har omkring 500 personer med jødisk baggrund henvendt sig til ham for at fortælle deres historie.
"De fortæller om et jødisk hverdagsliv, der er et liv i en underverden, som hr. og fru kakkelbord i Danmark har svært ved helt at fatte. Jødiske børn, der får klippet deres hår af i skolen. Der får ridset hagekors på deres skrivebord. Jøder, som får hagekors og davidsstjerner malet på deres postkasser eller deres dør. Som bliver råbt af på gaden. Dødstrusler."
Frederiks Vads engagement i debatten – særligt på sociale medier – har også ført til massiv kritik af socialdemokraten fra folk, der anklager ham for at være ensidet og ikke særlig progressiv.
Men det er en forfejlet kritik, mener han.
"Jeg har intet sagt, der er kontroversielt. Jeg har ovenikøbet, når jeg har fremlagt mine vidnesbyrd på Instagram, slettet ting, der kunne provokere folk. For at få en ren fortælling."
Statsministeren har også fået kritik for at være ensidet. For eksempel da hun efter at have fået et spørgsmål om civile palæstinensere, kaldte spørgsmålet "dybt bekymrende og aldeles historieløst". Var det et fair svar?
"Jeg kan godt forstå, at hun bliver provokeret. Det er for mig at se et udtryk for historieløshed."
"Hvis Mette Frederiksen havde skrevet efter det her drab på jøder: ’Mine tanker går til alle de civile i Gaza, som lige om lidt vil blive bombet på grund af Israels modsvar.’ Så havde hun nok fået lidt røg fra de få jøder og folk, der godt ville kunne se, at det er helt skudt i hovedet at sige sådan på det tidspunkt. Men majoriteten af influencere, kommentatorer, journalister og meningsdannere ville have sagt, at det var nuanceret. Og det er skræmmende."
Særligt venstrefløjen får hug af Frederik Vad.
Den danske venstrefløjs "brudte løfte til jøderne" bunder ifølge Vad i to forklaringer:
For det første fordi Palæstina altid har været et venstreorienteret projekt. For det andet fordi Danmark har et af de største palæstinensiske mindretal i Europa.
"Mange på venstrefløjen – efter arbejderklassen var blevet frisat i det 20. århundrede og havde fået magt og penge – ledte sig om efter andre, man kunne have solidaritet med. Og så var der muslimerne. Det er, som om mennesker med muslimsk baggrund nyder en større solidaritet fra venstrefløjen end mange andre," siger Frederik Vad.
Tendensen er et symbol på en helt forfejlet tilgang og en manglende anerkendelse af, at jøder er den mest udsatte religiøse, kulturelle gruppe i Danmark, lyder det.
"I det her land kan vi ikke acceptere racisme mod muslimer eller mørke mennesker. Vi kan ikke acceptere homofobi. Vi kan ikke acceptere et klamt kvindesyn. Men antisemitisme – det kan vi godt leve med. Folk kan slippe af sted med at sige langt mere, hvis det handler om jøder, end hvis det handler om alle mulige andre borgere."
På vej videre fra krystalnatsmarkeringen oplevede overrabbiner Jair Melchior at blive spyttet efter og skubbet på i toget.
Inden da havde han indledt fakkeloptoget med en tale foran synagogen. Her høstede han store bifald for ikke at lade sig kue af truslerne.
"Vi går ikke, fordi vi er truet. Vi går, fordi Danmark er vores hjem."
{{toplink}}
Eksperter: Regionsrådsformand fjernede sin regionsdirektør i strid med reglerne
Politianmeldt EL-medlem nægter dokumentfalsk: Jeg var i min gode ret til at sende de breve
