Eksperter: Regionsrådsformand fjernede sin regionsdirektør i strid med reglerne
Det skulle have været behandlet i Regionsrådet, før formandsskabet i Region Sjælland fritog deres regionsdirektør for tjeneste i september, vurderer to eksperter. Regionen selv afviser at have brudt egne regler.
Den politiske topledelse i Region Sjælland har formentlig brudt egne regler, da man i september ville af med deres nyansatte regionsdirektør.
I stedet for at spørge Regionsrådet om lov valgte formand Heino Knudsen (S) og regionens to næstformænd nemlig selv at tjenestefritage den tidligere regionsdirektør, Annemarie Zacho-Broe.
Og det er et brud på regionens egne kompetenceregler, vurderer to eksperter overfor Altinget.
"Jeg kan ikke komme frem til andet, end at det her er i strid med reglerne," siger professor i forvaltningsret Sten Bønsing til Altinget.
Samme vurdering kommer kommunalforsker og forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch frem til.
I regelsættet fremgår det nemlig, at det er Regionsrådet, som beslutter, om en regionsdirektør skal hyres, fyres eller tjenestefritages.
Men da regionen mandag den 18. september først tjenestefritog regionsdirektør Annemarie Zacho-Broe og senere udsendte en pressemeddelelse herom, var det ikke blevet besluttet politisk i regionsrådet.
Først da en gensidig fratrædelsesaftale mellem Zacho-Broe og regionen skulle godkendes, blev sagen behandlet på et ekstraordinært regionsrådsmøde torsdag - fire dage efter, at Annemarie Zacho-Broe var blevet sendt hjem.
Det oplyser regionen til Altinget.
Men i Region Sjælland mener man, at alt er foregået efter bogen.
"Regionsrådsformanden er øverste ansvarlige for administrationen. Det ligger således inden for regionsrådsformandens ledelseskompetence at sætte rammerne for regionsdirektørens daglige arbejde," lyder det i et skriftligt svar fra regionen.
{{toplink}}
Regler gælder kun i nogle tilfælde
Ifølge regionen er det nemlig ikke i alle tilfælde af tjenestefritagelse af en regionsdirektør, at Regionsrådet skal ind over.
Når der som i Annemarie Zacho-Broes tilfælde er tale om en "midlertidig fritagelse under en sagsforberedelse", behøver regionsformanden ikke spørge Regionsrådet om lov.
"Hvis der derimod havde været tale om en tjenestefritagelse som en afgørelse i en disciplinær sag med løn- eller ansættelsesretlige konsekvenser for regionsdirektøren, ville kompetencen ligge hos Regionsrådet," skriver man.
Men Sten Bønsing mener ikke, at det argument holder.
"Jeg mener ikke, at de har ret i den der udlægning."
I kompetencereglerne står der, at "beslutninger af væsentlig betydning for udviklingen/organiseringen af regionen" altid skal forelægges Regionsrådet.
"Når vi taler om hjemsendelse af den øverste administrative leder, så er det jo et stort og principielt spørgsmål. Jeg tolker kompetencereglerne, og altså loven, sådan, at den beslutning skal behandles politisk," siger han.
Roger Buch deler den vurdering. Han kalder det "alvorligt", at formandskabet har tjenestefritaget regionens øverste administrative chef uden at skulle overbevise et flertal i regionsrådet om det først.
"Regionsrådet ansætter, og regionsrådet afskediger. Så hvis regionsrådsformanden kan hjemsende og forberede en afskedigelse uden at inddrage rådet, bliver deres kompetence reelt undergravet," siger han.
{{toplink}}
Ændrer forklaring
Og kompetencereglerne er ikke det eneste, der har været uklarhed omkring i sagen om tjenestefritagelsen og senere fratrædelsen af Annemarie Zacho-Broe.
Først sendte Region Sjælland mandag den 18. september en nyhed ud på regionens intranet om, at man havde indgået en gensidig fratrædelsesaftale med regionsdirektøren. Nyheden var dog en fejl, oplyser Region Sjælland, og den blev da også hurtigt fjernet igen.
I stedet sendte man en time efter en pressemeddelelse ud om, at regionens formandskab havde orienteret forretningsudvalget om, at man havde fritaget regionsdirektøren for tjeneste, og at der ville blive indledt en personaleproces.
Men dagen efter – tirsdag den 19. september - beskrev regionens næstformand, Anne Møller Ronex (R), dog til TV2 Kosmopol beslutningen som et "ledelsesskift".
Og efter Regionsrådet torsdag aften godkendte en gensidig fratrædelsesaftale mellem parterne, udtalte Heino Knudsen til Altinget, at man først valgte at tjenestefritage regionsdirektøren, fordi det ikke var muligt at lave en gensidig aftale i første omgang.
Den forklaring medgiver regionen overfor Altinget er ukorrekt.
"Regionsdirektøren bliver den 18. september fra morgenstunden fritaget fra tjeneste og får oplyst, at der indledes en personaleproces. Det er derfor heller ikke en manglende fratrædelsesaftale, som er årsag til, at regionsdirektøren blev fritaget for tjeneste," skriver de.
Rækkefølgen betyder noget
Ifølge Roger Buch betyder rækkefølgen af begivenhederne noget. For når først en regionsdirektør er blevet tjenestefritaget, og det er meldt ud, er det svært for et Regionsråd at modsætte sig en afskedigelse:
"Det gør det meget vanskeligt at nå til en anden konklusion," siger han.
Sten Bønsing hæfter sig særligt ved næstformandens udtalelser dagen efter tjenestefritagelsen, men inden fratrædelsesaftalen. For ham understreger det, at formandskabet ikke blot har besluttet sig for at sende regionsdirektøren hjem som begyndelsen på en personalesag, men om reelt at afskedige hende:
"Den tvivl jeg så måske kunne have haft, bliver affærdiget, når næstformanden går ud og siger, at de har besluttet at afskedige hende," siger han.
Hvorfor er det væsentligt med de her kompetenceregler? Hvad er det man vil beskytte?
"Den øverste ledelse i en region er Regionsrådet. En regionsrådsformand er ikke sådan en slags chef for det hele. Det er regionsrådet, der er den øverste myndighed, og hvis ikke der står noget andet nogen steder, så er det der, det ligger."
Ny alkoholgrænse og dyrere nikotin: Her er aftalen, der skal mindske unges forbrug af alkohol og tobak
Ung S-profil har arrangeret fakkeloptog og kastet sig iltert ind i danske jøders sag: "Jødehadet er ekstremt stærkt i vores land"
