Undskyld, undskyld, undskyld – departementschefens brev til Ellemann er et opsigtvækkende indblik i embedsværket

Mailen blev sendt fra Forsvarsministeriets departement onsdag 4. januar klokken 17.34.

Selv om de to mænd lige havde holdt et møde sammen, skrev den ene nu en kortfattet mail til den anden og bad ”som netop drøftet” om at få et tilbud på nye våben. En potentiel milliardordre.

Ministeriet skulle have svar senest mandag. Altså tre hverdage senere.

Mailen sluttede sådan her: ”Den korte frist beklages.”

{{toplink}}

Skal man forstå sagen om indkøb af israelske våben, så er de fire ord en vigtig nøgle. Der var ekstremt kort tid til at træffe ekstremt store beslutninger. Og så skete der fejl. Nøjagtig som det skete i minksagen.

De to sager minder også om hinanden på en anden måde: Selv om det i høj grad var ministeren og hans nærmeste medarbejder, nemlig departementschef Morten Bæk, der udstak det høje tempo og krævede øjeblikkelig handling, så er det ikke nødvendigvis dem, der tager skraldet.

Opdatering: Efter offentliggørelsen af denne artikel besluttede forsvarsminister Jakob Elleman-Jensen (V) at fyre departementschef Morten Bæk.

Tværtimod sendte Bæk tirsdag et højst usædvanligt og opsigtsvækkende brev til sin minister, hvor han beklagede, at ministeren i mindst fire tilfælde havde givet Folketinget forkerte oplysninger – men hvor han samtidig placerede hovedansvaret længere nede i systemet hos de folk, der skulle levere løsninger under enormt tidspres.

Morten Bæks brev er på den måde et symbol på de problemer, der blev beskrevet i detaljer, da det såkaldte Dybvad-udvalg fremlagde sin rapport i marts 2023. Det måske mest opsigtsvækkende budskab fra udvalget var, at næsten hver anden embedsmand i Danmark har svært ved at leve op til pligterne for god og lovlig embedsførelse, når betjener ministeren under stort tidspres.

Hektisk kapløb mod uret

Tilbage til Forsvarsministeriet. Mandag morgen 9. januar klokken 8.12 kom svaret fra FMI, Forsvarsministeriets Indkøbs- og Materielstyrelse: Ja, der var mulighed for at købe nye kanoner i Israel.

Nu begyndte et hektisk kapløb mod uret for at få købet på plads.

Blot 16 dage senere gav Forsvarsministeriet grønt lys til at købe våben for 1,7 milliarder kroner hos det israelske firma ELBIT – uden nogen form for udbud.

I mellemtiden fik Folketinget mindst tre gange forkerte oplysninger om købet. Og sideløbende med det hele forsøgte både en fransk og en koreansk våbenproducent desperat at få lov til at komme med et tilbud, men de blev ignoreret på afgørende skæringsdatoer. Heller ikke det fik Folketinget at vide.

Som om det ikke var nok, fik Folketinget heller ikke at vide, at Forsvaret samtidig indgik forlig i en årelang retslig tvist med netop det israelske våbenfirma, ELBIT, som altså nu skulle levere våben for 1,7 milliarder kroner.

Mange ministre er i tidens løb faldet for mindre.

"En forceret proces"

Også her minder våbensagen om minksagen. Regeringen stod i en pludseligt opstået krise med både nationale og internationale aspekter. Nu skulle der handles hurtigt for at sikre danske interesser, og derfor satte regeringen sit system til at finde løsninger i det, den selv kalder ”en forceret proces” med ”et betydeligt tidspres”. Det førte til en lang række alvorlige fejl helt ude på kanten af ministeransvarlighedsloven.

Nøjagtig som i minksagen mener departementschefen i dag, at fejlen langt hen ad vejen er de andres skyld.

Det fremgår af det yderst opsigtsvækkende åbne følgebrev, som departementschef Morten Bæk tirsdag lagde frem. I brevet bebuder departementschef Morten Bæk yderligere undersøgelser af forholdene i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, lige som han annoncerer ”mere tid til kvalitetssikring” og ”større klarhed om ansvarsfordelingen” i komplicerede sager.

Mange vil nok mene, at det er nemt at placere ansvaret for at sikre, at en minister ikke uforvarende kommer til at lyve for Folketinget. Det ansvar ligger hos departementschefen. Det gælder også for oplysninger, der stammer fra ministeriets egne styrelser.

Den gennemgående tone i Morten Bæks åbne brev er, at fejlene skyldes fortielser samt uklare eller direkte forkerte oplysninger fra især FMI. Men dykker man ned i redegørelserne, tegner sig et andet billede. Og det gælder på alle de tre fejl, som Altinget har afsløret i løbet af foråret.

Markedsundersøgelsen

Den første fejl i sagen er, at Forsvarsministeriet gav indtryk af, at der var rettet henvendelse til alle potentielle leverandører. Det var der ikke – FMI handlede på baggrund af deres baggrundsviden, og det eneste firma, der reelt blev kontaktet, var det israelske firma ELBIT.

I Morten Bæks brev står: ”Jeg finder det naturligvis kritisabelt, at FMI gav ufuldstændige oplysninger om markedsafdækningens omfang til departementet”.

Men realiteten er, at det var departementet selv, der instruerede FMI i at komme med en løsning på mindre end tre hverdage. Og det fremgår af redegørelsen, at FMI allerede på mødet 4. januar har luftet muligheden for i en fart at få nye våben leveret fra det israelske firma.

{{toplink}}

Set i det lys burde Forsvarsministeriet måske selv have studset over oplysningen om, at andre leverandører var kontaktet. I stedet viderebragte departementet blot oplysningen til Folketinget.

I Morten Bæks brev kritiserer han også, at FMI undlod at tage et møde med en potentiel koreansk leverandør, da denne henvendte sig 20. januar.

Men da Morten Bæks eget departement tre dage senere – 23. januar – selv blev kontaktet af koreanerne, reagerede departementet ikke.

Ikke desto mindre konkluderer Morten Bæk i sit brev, at han samlet set må konstatere, ”at ufuldstændige og forkerte oplysninger fra FMI medførte, at forligskredsen ikke fuldt ud blev informeret” om, hvilke leverandører der var kontaktet.

Departementschefen lægger nu op til, at FMI’s ageren i denne del af sagen skal undersøges yderligere.

Tidsfristen

En anden alvorlig fejl i sagen er, at Forsvarsministeriet oplyste Folketinget om, at det israelske tilbud ville udløbe med udgangen af januar.

Her forsøger Morten Bæk igen at placere hovedansvaret hos FMI, der ”ikke var præcis i formuleringerne om tilbuddenes gyldighed”.

Han tilføjer dog, at det samtidig er klart, ”at departementets opfølgende tilføjelser i aktstykkerne var forkerte”.

Nærlæser man redegørelserne, så tegner sig et andet billede. Det var faktisk først under sagsbehandlingen i departementet, at de lidt uklare formuleringer om tidsfristen blev strammet så meget, at de forvandlede sig fra uklarheder til decideret løgn.

Og i en indstilling fra Forsvarskommandoen hedder det direkte, at tilbuddet “vedståelsesfristen for tilbuddet er juni 2023.” 

Alligevel skriver departementet i et såkaldt ministerbrev, der bliver oversendt til Folketinget, at ”tilbuddet fra leverandøren udløber ved udgangen af januar”.

Her har departementschefen altså direkte godkendt oplysninger, som folk i hans ministerium må have vidst var forkerte.

Forliget

En tredje alvorlig fejl i sagen er, at Folketinget aldrig blev informeret om det forlig, som Forsvaret indgik med det israelske våbenfirma nogle få dage før den store ordre på 1,7 milliarder kroner blev afgivet.

Det er ifølge Morten Bæks redegørelse ”beklageligt”, at FMI ikke orienterede departementet om forliget, sådan at departementet kunne have orienteret Folketinget.

Ifølge Kammeradvokatens redegørelse er der ikke meget, der tyder på, at det israelske våbenfirma kunne have vundet sagen. Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse fastholder da også, at der ikke er sammenhæng mellem forlig og kontrakt.

Nærlæser man redegørelserne, kommer flere detaljer frem. Dels fremgår det, at det israelske våbenfirma aktivt forsøgte at påvirke vilkårene i forliget helt frem til få dage før, kontrakten om køb af våben for 1,7 milliarder kroner blev indgået. Hvad israelerne præcist forlangte, kan man ikke se, da de afsnit er overstreget i redegørelsen.

Men måske mere interessant, så fremgår det af redegørelserne, at Forsvarsministeriets departement 7. januar 2023 faktisk blev orienteret om, at to medarbejdere fra FMI dagen efter ville tage på to dages besøg hos det israelske våbenfirma ELBIT i Israel.

{{toplink}}

Og et andet sted i redegørelsen står der: ”Formålet med besøget havde oprindeligt sigte på […] at afslutte et forlig i klagesagen mellem ELBIT Systems og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse”. Emnet blev imidlertid ikke drøftet på mødet i Israel, angiveligt fordi forligsteksten på dette tidspunkt ikke var helt klar. Men forliget blev underskrevet 10. januar – samme dag, som besøget i Israel sluttede.

Set i det lys virker det overraskende, hvis FMI slet ikke har nævnt forliget, for eksempel under orienteringen 7. januar om den kommende rejse til Israel.

Igen vandrer tankerne hen til minksagen. For uanset om FMI havde orienteret om forliget eller ej, så kan det set udefra undre, at der ikke er nogen, der har kigget bordet rundt og spurgt, om der var andre ting, man skulle være opmærksom på.

Der var trods alt tale om, at man på meget få dage besluttede at anvende 1,7 milliarder kroner på nye våben uden om EU’s udbudsregler – og ovenikøbet fra et firma, som flere partier i Folketinget tidligere har modsat sig at købe våben fra.

Hvem har ansvaret?

Ansvaret for at foretage sådan et kvalitetstjek af beslutningen ligger åbenlyst hos departementschefen.

Eller gør det?

Måske er det spørgsmålet, som står tilbage efter de tre store skandalesager i Mette Frederiksens periode som statsminister: FE-sagen, minksagen og våbensagen. I alle tre sager er der reageret med voldsom kraft fra ministeriernes allerøverste chefer. I alle tre sager er der begået alvorlige fejl. Men ser man bort fra Fødevareministeriets departementschef, der skiftede job, har sagerne ikke fået konsekvenser for departementscheferne.

Så spørgsmålet er, hvem der har ansvaret, når tempoet bliver så højt, at der begås fejl?

Er ministrene fortsat ansvarlige for de politiske processer, de sætter i gang? Og er departementscheferne fortsat ansvarlige for en ordentlig og lovlig proces internt i ministerierne – eller er systemet brudt sammen på en måde, så underordnede embedsfolk nu skal berede sig på at tage skraldet, selv når problemerne eksploderer helt tæt på ministeren?

Morten Bæks undskyldning til ministeren tyder på, at departementscheferne ikke længere mener, det er deres ansvar, når forcerede processer fører til fejl.

Opdatering: Efter offentliggørelsen af denne artikel besluttede forsvarsminister Jakob Elleman-Jensen (V) at fyre departementschef Morten Bæk.

{{toplink}}

jn@altinget.dk