Våbensagen får nye konsekvenser: Forsvaret henter hjælp udefra til at kulegrave egne våbenindkøbere
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses skal ses efter i sømmene af eksterne konsulenter. Det sker som en konsekvens af våbensagen.
Som en direkte konsekvens af våbensagen skal Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) undersøges.
I de kommende måneder skal eksterne konsulenter nemlig "som opfølgning på forløbet" i våbensagen lave en analyse af FMI’s organisation, processer og ressourcer.
Det fremgår af et kommissorium for analysearbejdet, som Altinget er i besiddelse af.
"De foreløbige erfaringer fra sagens forløb viser, at udfordringer i forløbet blandt andet har en sammenhæng til, at FMI’s organisation har været under pres i en længere periode,” lyder det i starten af kommissoriet.
Det er forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der har beordret analysen sat i gang. Dermed er det anden gang inden for få dage, at ministeren rykker på en undersøgelse af Forsvaret i kølvandet på sagen.
I sidste uge anbefalede ministeren, at Folketingets partier valgte advokatfirmaet Bruun & Hjejle til at kulegrave forløbet i sagen på tværs af ministeriet og flere styrelser.
{{toplink}}
Våbensagen, som Altinget har afdækket, handler blandt andet om vildledning af Folketinget i forbindelse med hasteanskaffelsen af artilleri og raketkastere for 1,7 milliarder kroner fra den israelske våbenproducent Elbit Systems tilbage i januar i år.
Altinget har blandt andet også afsløret, at Forsvarets våbenindkøbere reelt ikke havde spurgt andre leverandører end israelerne. Desuden har Altinget afsløret, at der var et forlig mellem Elbit Systems og FMI, som faldt næsten samtidigt med milliardindkøbet, og som Forsvarsministeriet ikke blev oplyst om.
Får vokseværk
Det er blandt andet de massive donationer af materiel til Ukraine, som har medført et stort arbejdspres i FMI-hovedkvarteret i Ballerup. Både selve donationerne og anskaffelsen af erstatningsmateriel til det danske forsvar.
Anskaffelsen af artilleri og raketkastere fra Elbit Systems for 1,74 milliarder kroner var en såkaldt genanskaffelse, efter at regeringen havde besluttet at donere alle Hærens 19 CAESAR-artillerikanoner til Ukraine.
{{toplink}}
Øgede it- og cyberforsvarsopgaver samt afskaffelsen af forsvarsforbeholdet og regeringens ønske om øget samarbejde mellem Forsvaret og industrien har også givet mere arbejde hos de omkring 2.500 ansatte i FMI.
Som Forsvarets indkøbsenhed kommer FMI til at spille en helt central rolle, når forsvarsbudgettet i de kommende år vokser med 143 milliarder kroner.
Derfor skal analysen bruges til, at politikerne kan sikre sig, at Forsvarets indkøbere bliver gearet til at tage på powershopping efter det nye materiel, som politikerne beslutter, at Forsvaret skal have i fremtiden.
"Analysen har til formål at understøtte, at FMI er rustet til nuværende og fremtidig opgaveløsning, herunder blandt andet i forhold til FMI’s rolle i at understøtte Forsvarets vækst i de næste 10 år," oplyser Forsvarsministeriet til Altinget.
Parallelt med Elbit-undersøgelse
Opgaven med at lave analysen er sendt i udbud via SKI med frist for udbuddet 13. december. Forsvarsministeriet forventer, at konsulenterne kan gå i gang i starten af det nye år.
Det er umiddelbart planen, at de eksterne konsulenter kan præsentere analysen for partierne bag forsvarsforliget i løbet af foråret næste år.
Arbejdet med at analysere FMI kommer til at foregå parallelt med en uvildig advokatundersøgelse af Elbit-sagen, som gerne skal være klar senest 1. april.
Desuden er det planen at etablere et permanent ekspertudvalg, der skal fokusere på at rådgive politikerne om økonomisk styring, organisering og ledelsesstruktur i Forsvarsministeriets samlede koncern samt effektiv drift.
{{toplink}}
Konservative drømmer om magten i København: Det ville være pligtforsømmelse ikke at påtage os ansvaret
SVM skrotter S-regeringens politiske målsætninger for verdensmålene
