Mail rykker våbenløgn ind i Forsvarsministeriets top

Nye oplysninger tyder på, at toppen af Forsvarsministeriet kan have haft større ansvar for vildledningen af Folketinget i våbensagen end hidtil antaget. 

Den korrekte deadline på et israelsk tilbud om at levere nye våben for 1,7 milliarder kroner var nemlig kendt i Forsvarsministeriets top, inden Folketinget fik forkerte oplysninger om deadline. 

For direktør Kasper Høeg-Jensen modtog 17. januar en mail med et centralt notat, hvori den korrekte dato indgik. Også en kontorchef og en række fagmedarbejdere modtog mailen.

Det viser en aktindsigt i en såkaldt fremsendelsesmail, som blev sendt fra Forsvarskommandoen til Forsvarsministeriet.

Altinget har tidligere afsløret, at det pågældende notat var blevet sendt til Forsvarsministeriet. Men det er først nu, at det kommer frem, hvem der modtog notatet.

De nye oplysninger viser dermed, at ledelseslaget lige under forsvarsministeren var orienteret om, at svarfristen for indkøbet var i juni og ikke i januar, som Folketinget ellers fejlagtigt blev oplyst, da medlemmerne i al hast blev bedt om at godkende våbenkøbet. 

Alligevel skriver ministeriets embedsfolk i flere omgange til Folketinget en forkert dato. Endda kun få dage efter, man var orienteret om den korrekte dato. 

Det var netop Forsvarsministeriet, der udarbejdede det første udkast til de omstridte aktstykker, hvor medlemmerne af Finansudvalget – i en uset forhastet proces – 26. januar blev bedt om at godkende købet, især fordi israelernes deadline ifølge aktstykket var 31. januar.  

Forsvarsministeriet stod også bag det ministerbrev, der blev sendt til Finansudvalget sammen med aktstykkerne. Her stod der direkte, at "tilbuddet fra leverandøren udløber ved udgangen af januar".  

{{toplink}}

Skærpende, vild oplysning og en stinker  

Det er en "vild oplysning, og det stinker," siger Enhedslistens forsvarsordfører, Trine Pertou Mach.

"Det gør det endnu mere ærgerligt, at Jakob Ellemann-Jensen ikke skal svare på spørgsmål på samrådet (torsdag, red.). For hvad vidste han? Enten er det blevet bevidst forholdt ministeren. Eller også har han vidst det, men stoppet de rigtige informationer i at nå frem." 

"Uanset hvilken af de to ting, der glæder, er det et kæmpe demokratisk problem," siger hun. 

De nye oplysninger understreger, at "der er et behov for at få vendt alle sten i denne sag," mener Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach.  

"Det er skærpende for alvorligheden, at det ikke bare var yngste fuldmægtige, men at man på det allerøverste niveau har kendt den rigtige deadline," siger forsvarsordfører Dennis Flytkjær fra Danmarksdemokraterne.

Både torsdag og fredag skal den nyudnævnte forsvarsminister Troels Lund Poulsen i samråd om sagen i henholdsvis Finans- og Forsvarsudvalget. 

{{toplink}}

Central person i våbensag 

Kasper Høeg-Jensen er stadig en del af Forsvarsministeriets direktion, der ifølge ministeriet selv "fungerer som et ledelseskollektiv".  

Direktøren har spillet en central rolle i den indkøbsproces, som skulle hastes igennem, fordi Danmark akut havde valgt at donere sine 19 CAESAR-kanoner til Ukraine, og derfor havde "et kritisk kapacitetshul i Forsvaret", som skulle udfyldes. Kasper Høeg-Jensen er nemlig direktør for Center for Sikkerhed og Operationer, der har haft ansvaret for Forsvarsministeriets Ukraine-indsats. 

4. januar er Kasper Høeg-Jensen, der også har været kabinetchef i NATO for daværende generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, med på et møde, hvor i hvert fald også daværende departementschef Morten Bæk, chef for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) Kim Jesper Jørgensen og forsvarschef Flemming Lentfer er med.  

Det fremgår af bilag til redegørelserne fra både Forsvarsministeriet og FMI i den våbensag, som for alvor begyndte at rulle, da Altinget i maj kunne afsløre, at Folketinget netop havde fået en forkert deadline for Elbit-tilbuddet.  

På mødet blev det besluttet, at FMI skal foretage den markedsundersøgelse, som FMI selv efterfølgende har karakteriseret som "forceret", fordi man reelt kun fik knap fem dage til at foretage den.

"Beklager den korte frist," skrev Kasper Høeg-Jensen 4. januar i en mail, der opsummerer mødet.

{{toplink}}

Handlede om hurtig levering 

Den nu tidligere departementschef Morten Bæk blev 11. august hjemsendt af den nu også tidligere forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V). Det skete, fordi ministeren havde mistet tilliden til sin departementschef, efter at det var kommet frem på bagkant af ministeriets egen redegørelse, at det var ministeriet selv, der havde lavet det første udkast til aktstykket: 

"Altså indeholdt redegørelsen om forkerte oplysninger forkerte oplysninger," sagde Jakob Ellemann-Jensen, der om sin egen rolle i våbensagen har sagt, at han blot har videregivet de oplysninger, som han har fået af sit departement.  

Forsvaret – og senere i forløbet også Elbit Systems – har forklaret, at den reelle deadline var i slutningen af januar, fordi israelerne havde brug for svar inden da, hvis man skulle nå at rykke ordren fra Danmark helt frem på produktionsbåndet. Derimod var juni-deadline mere en slags juridisk deadline, lyder forklaringen.  

Hverken Forsvarsministeriet eller Forsvarskommandoen har ønsket at kommentere sagen.  

Men 6. september skal ordførerne for partierne bag forsvarsforliget mødes med Troels Lund Poulsen for at diskutere, hvordan en kommende og uvildig undersøgelse skal se ud.  

"Som bekendt ser jeg behov for en uafhængig undersøgelse. Hvordan en sådan undersøgelse bedst tilrettelægges, vil jeg drøfte med partierne. Og det har jeg i mandags inviteret partierne til i den kommende uge," skriver Troels Lund Poulsen i en mail til Altinget. 

{{toplink}}

kafr@altinget.dk, katrine@altinget.dk, ak@altinget.dk