I kølvandet på Ellemanns våbensag: Partier savner muligheder for at kigge regeringen efter i kortene

"Ansvaret er mit."

Sådan lød det igen og igen fra forsvarsminister og vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen, da han sidste uge et på møde i Forsvarsministeriet stod skoleret overfor sine utilfredse folketingskollegaer og siden det samlede danske pressekorps.

Her skulle han forklare, hvordan det kunne gå til, at Folketinget gentagne gange fik forkerte oplysninger i den proces, der tidligere på året ledte frem til, at politikerne hasteindkøbte et milliarddyrt våbensystem fra den kontroversielle israelske våbenproducent Elbit.

Men selvom Ellemann i ord har taget ansvaret på sig og varslet nye og grundigere undersøgelser af sagen, mener en række af Folketingets partier, at forløbet i sig selv er udtryk for en indbygget politisk uretfærdighed.

{{toplink}}

Det skyldes slet og ret, at en ministerfyring kræver et flertal i Folketinget. Og da Ellemann sidder trygt som vicestatsminister og partileder i en flertalsregering, er der ingen risiko for, at et flertal vil vippe Venstre-formanden af pinden. Det vil i så fald udløse regeringens fald og et enormt politisk kaos.

Kritikken går på, at en flertalsregering de facto kan holde hånden under ministre, der var blevet smidt ud på røv og albuer, hvis deres unoder var blevet begået under en af de mindretalsregeringer, der er normalen i dansk politik.

Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti anser sagen som både special og principiel, fordi den for første gang i denne omgang anskueliggør, hvordan en såkaldt ministerstorm kan udspille sig under en regering, der har sit eget flertal hen over den politiske midte.

På den baggrund argumenterer partierne for nye initiativer, der skal give et mindretal i Folketinget mulighed for at sætte gang i dybdegående undersøgelser af ministre.

Kritikken og den dertilhørende analyse fra oppositionspolitikerne bliver dog ikke delt af alle eksperter og aktører med interesse i folkestyrets finere detaljer.

Enerådig og magtfuldkommen

Til Altinget fortæller Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, at han frygter en "glidebane", hvor regeringen bruger sit flertal til "at holde hånden over en minister".

"Hvis vi kommer til at opleve flere tilfælde, hvor der ikke er nogen konsekvenser, når en minister bryder reglerne, så risikerer vi, at det bliver en ny norm. Disciplinen vil forsvinde, og vi vil opleve mere og mere af den her slags ting," siger Pelle Dragsted.

Han frygter en "enerådighed og en magtfuldkommenhed, som vi ikke har set før".

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er enig og påpeger, at "vi i Folketinget har væltet ministre på mindre forseelser".

"I ministeransvarsloven er forsæt ikke et krav for at blive straffet. Vi ved ikke, om det er tilfældet, men vi ved, at regeringen har mulighed for at sætte en stopper for, om vi finder ud af det. Det er et stort og voksende demokratisk problem," siger han.

Da Konservatives Rasmus Jarlov besøgte DR2-programmet Deadline i sidste uge konstaterede han, at sagen ingen konsekvenser får.

Regeringsflertallet kommer nemlig til at holde hånden under ham, uanset hvad de kommende redegørelser måtte vise, lød det fra Jarlov:

"I Danmark kan regeringer og staten gøre, hvad som helst, så længe den har kontrol over et flertal i Folketinget."

Brikkerne står anderledes

Kritikken og den dertilhørende analyse fra de tre oppositionspolitikere bliver afvist af Jesper Olsen, der er formand for Transparency International.

Han mener ikke, at Ellemanns sag er udtryk for et demokratisk problem, som Dragsted og Messerschmidt hævder.

Han påpeger, at der reelt ikke er forskel på, om en minister sidder i en flertalsregering eller en mindretalsregering, når den politiske vejrudsigt melder om ministerstorm.

I begge tilfælde skal det til enhver tid siddende flertal foretage en politisk vurdering af, hvorvidt en minister skal fyres eller ej. Og derfor er der intet, der tyder på, at ministre i flertalsregeringer nemmere kan slippe udenom konsekvenserne, når de – mere eller mindre ufrivilligt – handler ulovligt eller tilbageholder informationer overfor Folketinget.

{{toplink}}

"Når en minister er i stormvejr, er det et politisk magtspil, uagtet om regeringen har sit eget flertal eller ej. Brikkerne på brættet står bare placeret på en måde, vi ikke er vant til. Jeg er så meget demokrat, at jeg accepterer, at et flertal er et flertal. Vores nuværende regler skal både kunne virke i en situation, hvor vi har en flertalsregering og en mindretalsregering," siger Jesper Olsen, der også er ekstern lektor i offentlig ret på Københavns Universitet.

Som en henvisning til Pelle Dragsteds indspark i debatten siger Jesper Olsen, at Enhedslisten selv holdt hånden under Mette Frederiksen gennem hele minksagen. Dengang var der hverken mangel på argumenter eller lejligheder til at trække tæppet væk under statsministeren og den daværende S-regering, påpeger han.

"Til gengæld valgte Enhedslisten at trække stikket på en lille fisk som transportminister Benny Engelbrecht (S) for en sag, der i sin substans var langt mindre alvorlig. Det understreger, at ministerfyringer altid har et element af magt og egennytte, uanset om man bruger juridiske argumenter hentet i ministeransvarsloven," siger Jesper Olsen.

Loyale støttepartier 

Pernille Boye Koch er tidligere lektor i offentlig ret og i dag forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder, hvor hun forsker i embedsmandsnormer og god regeringsførelse.

Hun påpeger, at der ikke hersker nogen højere retfærdighed, når det kommer til ministeransvar og spørgsmålet om, hvem der bliver fyret, og hvem der bliver fredet.

"Det er en ren politisk vurdering dikteret af mandaternes logik, uanset om regeringen sidder på sit eget flertal eller er afhængige af støttepartier," siger Pernille Boye Koch.

Ministre i flertalsregeringer kan ikke nødvendigvis komme afsted med mere uden konsekvenser sammenlignet med ministre i mindretalsregeringer, vurderer hun.

Som et eksempel fremhæver hun, hvordan Dansk Folkeparti som støtteparti beskyttede den daværende Venstre-minister Inger Støjberg, da sagen om den ulovlige adskillelse af unge asylpar sprang i luften i 2016. I 2021 blev Inger Støjberg dømt til 60 dages ubetinget fængsel i Rigsretten for brud på ministeransvarsloven.

"Vi har set mange situationer, hvor regeringer bliver bakket op af meget, meget loyale støttepartier. I et sådant billede kan man jo være næsten lige så parlamentarisk sikret som under en flertalsregering," siger Pernille Boye Koch.

DF vil have forfatningsråd

Pelle Dragsted anerkender blankt, at "ministre i mindretalsregeringer kan slippe afsted med dårlige sager, hvis de har et parlamentarisk grundlag, der er parat til at se igennem fingre med det".

"Men regeringen kan ikke selv. Den er nødt til at henvende sig til nogen uden for egen kreds for at redde en minister, der har forbrudt sig mod reglerne, og det synes jeg er den afgørende forskel," siger Pelle Dragsted.

Han mener, at Folketinget har brug for flere redskaber i kampen for at kontrollere regeringen – især hvis flertalsregeringer bliver et nyt normal i dansk politik.

I hans øjne skal det for eksempel være muligt for "et stort mindretal i Folketinget at igangsætte undersøgelser", hvor "ministre og ledende embedsfolk kan blive afhørt under vidneansvar".

"Nu skal vi lige have afsluttet den her sag, men jeg synes, vi skal begynde at diskutere det nu," siger han.

Med de nuværende regler kan Folketinget beslutte sig for at nedsætte en såkaldt Granskningskommission, hvis ikke et flertal modsætter sig.

Også Morten Messerschmidt mener, at der bør sættes nye skibe i søen. Selv foreslår han et uafhængigt "forfatningsråd" efter svensk forbillede.

Hans forslag går på, at et mindretal – han foreslår selv 60 mandater – skal kunne bede rådet om vejledning i konkrete politiske sager. Herefter skal rådet komme med en retlig vurdering til Folketinget i sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt en minister har brudt loven eller ej.

"Herefter skal det selvfølgelig være en politisk afgørelse, om der skal ske noget eller ej. I dag er det en politisk afgørelse, om ting overhovedet skal undersøges, og det er en kæmpe svaghed i vores system," siger han.

En ny normal

Pernille Boye Koch er enig med Dragsted og Messerschmidt i, at det i "sagens natur er sværere for Folketinget at føre kontrol med regeringen ved for eksempel at nedsætte en undersøgelseskommission eller en rigsret under en flertalsregering".

Begge ting kræver som udgangspunkt et flertal i Folketinget.

{{toplink}}

Hun påpeger videre, at vi slet ikke har "så mange parlamentariske mindretalsgarantier, som vi tror".

"I mange lande har man sikret, at et kvalificeret mindretal i et parlament kan igangsætte en uafhængig undersøgelse, hvis man har en mistanke om, at der er noget galt. Det kan være en at gå, hvis flertalsregeringer begynder at blive mere normalt i dansk politik."

Ellemann har jo selv sat gang i en undersøgelse af sagen. Er det ikke et eksempel på, at ministre godt kan finde ud af at undersøge sig selv, selvom de sidder på et solidt og loyalt flertal?

"I nogle sager reagerer systemet helt fornuftigt, og så er der ikke noget problem. Men vi har også set mange situationer, hvor det slet ikke fungerer, og det skal vi overveje at tage højde for."

I Jesper Olsen i øjne understreger våbensagen først og fremmest, at især Statsrevisorerne bør styrkes, ligesom han kalder Messerschmidts forslag om et forfatningsråd for "en god idé".

Endelig foreslår han, at den nuværende ministeransvarslov bør afskaffes eller ændres.

"Politikerne skal ikke kunne gemme sig bag undskyldninger om jura, detaljer og procesfejl, når de fjerner eller freder en minister. I stedet skal de hoste op med en tydelig og substantiel forklaring på, hvorfor en given sag er så politisk alvorlig, at ministeren skal fyres."

{{toplink}}

malte@altinget.dk, ffs@altinget.dk