Nyt snit af målinger: Dansk Folkeparti er faretruende tæt på spærregrænsen
Dansk Folkeparti er "trods alt på den rigtige side af spærregrænsen", lyder det fra næstformand René Christensen, efter at et nyt snit af målinger tildeler partiet bare 2,2 procent af stemmerne.
Højt at flyve, dybt at falde.
Det ordsprog kan Dansk Folkeparti efterhånden nikke genkendende til.
Som det ser ud nu, er det borgerlige parti – der ved forrige valg blev blå bloks største – nemlig faretruende tæt på spærregrænsen og står til at få bare 2,2 procent af stemmerne til det kommende folketingsvalg.
Hvis det viser sig at holde stik, står Dansk Folkeparti overfor en markant tilbagegang siden forrige folketingsvalg, hvor partiet fik 8,7 procent af stemmerne. Endnu værre står det til, hvis man sammenligner med folketingsvalget i 2015, hvor partiet nåede sit foreløbige højdepunkt og fik lidt over 21 procent af alle stemmerne.
De adskillige dårlige meningsmålinger de seneste år har fået os til at glemme, hvor historisk det er, at Dansk Folkeparti nu står på kanten til at ryge ud af Folketinget. Sådan lyder vurderingen fra Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring.
"Dansk Folkeparti dominerede dansk politik i 20 år, og nu slås partiet for sin fortsatte parlamentariske eksistens og hænger kun lige akkurat i med neglene,” siger han.
{{toplink}}
“Dansk Folkeparti skal nok komme igen”
René Christensen, der er politisk næstformand i Dansk Folkeparti, har dog ikke mistet modet på partiets vegne.
“Vi er trods alt på den rigtige side af spærregrænsen. Man finder jo ud af at glæde sig over de mindre ting,” siger han.
Han forklarer samtidig, at partiet vil kæmpe for at holde sig på den rigtige side af spærregrænsen ved at “holde fast i det, vi står for”, og “friske det op for de danskere, der har glemt det”.
“Vi bliver ikke et kæmpe parti. Det er bare vigtigt, at vi er der, og så skal Dansk Folkeparti nok komme igen. Det er jeg slet ikke i tvivl om,” siger han.
Ifølge Esben Schjørring handler partiets tab af stemmer dog om noget mere grundlæggende. Dansk Folkeparti har nemlig misforstået deres rolle i dansk politik, siger han.
“Man troede, at man var et magtparti på linje med Venstre eller Socialdemokratiet. Men man var et protestparti, hvis væsentligste rolle var at råbe det politiske etablissement op. Da det lykkedes, blev partiets mission tilendebragt.”
Hvad skal der så til, for at DF vinder nogle af de tabte stemmer tilbage?
"Som protestparti er din skæbne, at du er meget afhængig af dine omgivelser. Når årsagen til din protest forsvinder, forsvinder du også. Partiets bedste chance er lige nu topkandidaternes kendisfaktor,” siger Esben Schjørring.
Interne uenigheder og medlemsflugt
Partiets placering tæt på spærregrænsen kommer ovenpå et år præget af interne uenigheder.
Efter et katastrofalt kommunalvalg for Dansk Folkeparti meldte daværende formand Kristian Thulesen Dahl, at han trådte tilbage fra formandsposten og herefter begyndte en kamp om formandsposten præget af splid på tværs af partiet.
Valget af Morten Messerschmidt som ny formand gav ikke umiddelbart mere ro, og i februar valgte fem DF-medlemmer at forlade partiet i protest over Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard. Sidenhen er flere smuttet fra folketingsgruppen til fordel for Inger Støjbergs parti, Danmarksdemokraterne.
René Christensen anerkender da også, at den seneste tids uroligheder har haft betydning for deres position tæt på spærregrænsen i dag.
“Det har været et parti i frit fald med en dårlig ledelse. Det er vi heldigvis kommet væk fra nu.”
Men er i reelt kommet væk fra de problemer nu?
“Ja. De, som var med til at skabe problemerne, er jo ikke medlem af Dansk Folkeparti mere.”
Kan du forstå, hvis mange af jeres vælgere er søgt mod andre partier som konsekvens af de interne uenigheder i partiet og en medlemsflugt, der har mere end halveret jeres folketingsgruppe?
“Både ja og nej. For man får jo ikke Dansk Folkepartis politik andre steder. Så de, der er gået, må også have skiftet holdning, for der er ikke noget, der har ændret sig hos os, og der er ikke noget, der er magen til Dansk Folkeparti.”
Selvom partiets storhedstid ser ud til at være svundet hen, vurderer Altingets politiske redaktør alligevel, at Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard kan “trække partiet ind over målstregen” og sikre en plads i Folketinget.
"Spørgsmålene trænger sig til gengæld på efter valget. Det handler både om Messerschmidts retssag om svindel med EU-midler, og lige så farligt er det, at partiet er på vej til total irrelevans. Især hvis statsministeren igen hedder Mette Frederiksen,” siger Esben Schjørring.
17 organisationer klar med fælles naturkrav til en ny regering
Dagens overblik: Mette Frederiksen holder åbningstale. Men udskriver hun også valg?
