Før topmøde: Forholdet mellem EU og Kina er i forvejen sløjt – nu skaber krigen i Ukraine nye sprækker

BRUXELLES: Det er "ikke helt tydeligt", hvor Kina har placeret sig i forhold til krigen i Ukraine. 

Det sagde statsminister Mette Frederiksen i forbindelse med sidste uges EU- og Nato-topmøder i Bruxelles, hvor de vestlige regeringsledere sendte en fælles opfordring til Kina. 

"I vores øjne er der ikke plads til at stille sig andre steder end det rigtige sted i den her krise - nemlig på ukrainernes side imod et Rusland, som invaderer et fredeligt, demokratisk land," lød det fra Mette Frederiksen.

Også den lettiske premierminister Krišjānis Kariņš sendte et klart budskab til de kinesiske ledere.

"Kina står over for et simpelt valg: Sats på Rusland, som fører krig mod Ukraine og bomber kvinder, børn og hospitaler, eller find en måde at arbejde sammen med Europa, USA og vestlige demokratier på," sagde Letlands leder ved sidste uges topmøder.

Måske EU dog snart kan blive klogere på Kinas position.

Efter flere forsinkelser afholder EU og Kina nemlig topmøde for 23. gang, når lederne fra Unionen og verdens folkerigeste land fredag slår computerskærmen op fra hver sin side af jordkloden. Øverst på dagsordenen er – i hvert fald ifølge EU – krigen i Ukraine.

Ekspert: En løftet pegefinger vil næppe gøre nogen forskel

De mange opfordringer fra Vesten, om at Kina skal stille sig på den rigtige side af verdenshistorien, får dog sandsynligvis ikke den store effekt, spår en ekspert.

Andreas Bøje Forsby fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) forsker i Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han mener ikke, at EU kan ændre meget ved Kinas position.

"En løftet pegefinger fredag fra europæisk side vil næppe gøre nogen forskel. De eneste, der virkelig kan presse Kina på en effektiv måde, der gør, at kineserne vil blive bekymrede, er amerikanerne. Det er trods alt i en anden klasse, når amerikanerne siger noget med store bogstaver," siger han.

Han fortæller, at særligt siden 2014 har Rusland og Kina dannet fælles front i opposition til Vesten.

"De to lande deler en række fælles sikkerhedspolitiske bekymringer og ideologiske anskuelser, og Kina har derfor brug for russerne til at danne en eller anden form for modvægt til Vestens dominans på den internationale scene."

For Kina handler det nu om at undlade at provokere Vesten, forklarer Andreas Bøje Forsby.

"Kineserne forsøger at holde lav profil i den her konflikt, som de jo ikke kalder en 'krig'. På et retorisk niveau støtter kineserne op om sin nære partner Rusland og er officielt imod sanktionerne. Men i praksis foretager de sig ikke noget, der underminerer Vestens sanktioner. Kina vil gerne holde sig på sidelinjen for ikke selv at blive inddraget i konflikten," siger han.

Han forklarer, at blandt andet beslutningen om at udelukke russiske banker fra det internationale betalingssystem SWIFT har chokeret Kina i en sådan grad, at landet har mistet al appetit på at foretage sig noget, der kan bringe egne finansielle institutioner i fare.

Mitgegangen, mitgefangen, mitgehangen

I slutningen af 2020 indgik EU og Kina en stor investeringsaftale, som skulle gøre det nemmere for europæiske virksomheder at få adgang til det kinesiske marked. Aftalen havde været syv år undervejs og blev derfor solgt som et stort svendestykke, da den endelig faldt på plads.

Men kort tid efter besluttede EU's medlemslande at sanktionere Kina for brud på menneskerettigheder på grund af systematisk undertrykkelse af de muslimske uighurere i regionen Xinjiang. Kina fulgte lynhurtigt op med sanktioner mod europæiske parlamentsmedlemmer og organisationer – som for eksempel tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens organisation Alliance of Democracies. Det medførte, at investeringsaftalen blev lagt i dybfryseren.

Oven i det formåede Litauen at træde Kina over tæerne ved at lade Taiwan åbne en officiel repræsentation i Litauens hovedstad, Vilnius. Kina anser ikke Taiwan som en selvstændig stat, men derimod en provins i den kinesiske folkerepublik. De diplomatiske bånd mellem Litauen og Taiwan førte til økonomiske sanktioner mod Litauen fra Kina.

Alle de ting gør, at relationerne mellem EU og Kina ifølge formanden for Europa-Parlamentets faste Kina-delegation, Reinhard Bütikofer fra De Grønne, er "mere konfliktfyldte, end de har været i lang tid". Han optræder selv på Kinas EU-sanktionsliste.

Krigen i Ukraine kan forværre relationerne endnu mere, fortalte Reinhard Bütikofer på et pressemøde forud for topmødet.

"Ikke én gang har Kina sagt, at princippet om national suverænitet – som de ellers gennem årtier har fremhævet som et uovervindeligt princip – skal anvendes i det ukrainske tilfælde,” sagde han og uddybede:

"Så logikken i deres holdninger er meget klar: De er på Ruslands side. Hvis vi ikke lægger pres på dem, vil de muligvis yde mere hjælp til Putin. I Tyskland har vi talemåden: Mitgegangen, mitgefangen, mitgehangen."

Talemåden er et udtryk for, at hvis man involverer sig i noget, må man også være klar på at tage konsekvenserne.

Kina er ikke en troværdig konfliktmægler

Forud for fredagens topmøde har EU's udenrigschef, Josep Borrell, holdt møde med Kinas udenrigsminister, Wang Yi.

Ifølge en pressemeddelelse fra Den Europæiske Udenrigstjeneste blev Josep Borrell og Wang Yi enige om, at "freden hurtigst muligt skal vende tilbage til det europæiske kontinent" og understregede samtidig behovet for våbenhvile og etablering af humanitære korridorer "for at forhindre enhver risiko for yderligere eskalering".

Selvsamme Wang Yi havde onsdag besøg af den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, i Kina til forhandlinger om et udvidet samarbejde. Ifølge det russiske udenrigsministerium udtalte Lavrov i den forbindelse:

"Sammen med jer og med alle dem, der sympatiserer med os, vil vi bevæge os i retning af en multipolær, retfærdig og demokratisk verdensorden."

Italiens premierminister Mario Draghi luftede i sidste uge en forhåbning om, at Kina kan spille en central rolle i en eventuel fredsproces.

"Der har ikke været nogen fordømmelse af Kina. Tværtimod er der et håb om, at Kina vil bidrage til en fredsskabende proces," sagde den italienske leder.

Men EU har ikke en kinamands chance for at få Kina til at mægle, mener Andreas Bøje Forsby fra DIIS.

"Kina har traditionelt set ikke haft sådan en rolle på den internationale scene. Det er ikke nogen stor mæglernation, kan man roligt sige. Og så er kineserne relativt tæt på russerne, og derfor er de ikke en troværdig konfliktmægler."

"Kina kunne måske være et af de få lande med den fornødne tyngde til at kunne lægge pres på Rusland for at ændre kurs, men der er ikke meget, der peger i den retning. Tværtimod passer det kineserne fint at holde lav profil – og for en stund forsvinde ud af Vestens kritiske søgelys," siger han.

pin@altinget.dk