34 folketingskandidater i opråb: Religion og stat bør adskilles
Danmark har brug for en klar, sekulær politik fri for lappeløsninger, og hvor ingen religion favoriseres fra statens side, skriver Anders Stjernholm og 34 folketingskandidater.
Af Anders Stjernholm, Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Stinus Lindgreen (R) m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen længere nede i artiklen
Selvom spørgsmålet om kirke og stat er blevet så politisk umoderne, at det knapt stilles i nogen kandidattest, er vi stadig nogle kandidater på stemmesedlen, der mener, at spørgsmålet om statens forhold til religion er blandt de vigtigste værdimæssige problemstillinger i udformningen af fremtidens Danmark.
Nogle af os er fra sekulære partier, mens andre er imod deres respektive partiers linje. Nogle er ateister, andre har en religiøs tro. Men fælles for os er, at vi ønsker mere lighed.
Vi lever i en tid med stigende religiøs magtudøvelse og uro. Både på verdensplan og lokalt her i Danmark.
I USA er kvinders ret til abort under hårdt angreb fra konservative kristne, og i vores naboland Polen har den katolske regering også taget den råderet fra vores søstre.
I Rusland taler Putin om hellig krig bakket op af den ortodokse kirke, i Indien er konflikten mellem hinduer og muslimer eskaleret til faretruende niveauer, og rundt om i Europa betyder mødet mellem islam og kristendom spændinger i nærmest alle lande.
Derfor kan det undre, at vi i Danmark stadig understøtter religiøse foreninger økonomisk. Vi har kirker og moskeer, hvorfra ligestillingen sættes under pres, og mange af disse nyder skattefordele. Det er jo paradoksalt, at nogle politikere overvejer et forbud imod tørklæder i skolen, mens de vil fortsætte med at understøtte moskeer økonomisk.
Om unge piger skal gå med hijab er som udgangspunkt ikke noget, vi mener statens skal blande sig i, men staten bør heller ikke give penge til andre, der blander sig. Derfor ønsker vi skattefordele til religiøse foreninger afskaffet og i samme ombæring at kirkeskatten droppes. Folkekirken bør selv inddrive sine medlemskontingenter – ligesom alle andre foreninger gør.
Sekulære kandidater er stadig på stemmesedlen
Ét sted hvor vi, der har underskrevet dette indlæg, ønsker at staten blander sig, er i spørgsmålet om omskæring af drengebørn. Vi mener, at barnets religionsfrihed bør have førsteprioritet, og at der derfor bør indføres en mindstealder for indgrebet på 18 år.
Danske børn lever i et komplekst, multikulturelt samfund, som kræver mere end gammel overtro at navigere i. Derfor ønsker vi, at kristendomsundervisningen i folkeskolen udskiftes med et bredere og mere balanceret filosofisk fag, der kan klæde børnene på til at forstå den moderne kulturelle og politiske verden.
Overordnet set ønsker vi en klar og ligestillende sekulær linje, hvor alle behandles ens, i stedet for lappeløsninger og symbolpolitik, der skubber befolkningsgrupper længere fra hinanden. En politik, hvor ingen religion favoriseres fra statens side, og hvor alle, der ønsker hjælp med at bryde ud af religiøs social kontrol – om den så er kristen, islamisk eller noget tredje – kan få den hjælp.
Der er noget uklædeligt over, at Danmark anno 2022 stadig rummer forskelsbehandling, hvor sekulære livssyn ikke har samme rettigheder som religiøse, og hvor ikke-troende betaler til organisationer, der udøver og promoverer en diskriminerende moral, som går imod den ligestilling, vi ellers politisk kæmper for.
Vi ønsker i mindre grad en samtale om kristne værdier og i højere grad en om demokratiske principper. Et vigtigt af sådanne er sekularisme. Den findes stadig på din stemmeseddel.
{{toplink}}
Forskere: Økonomisk model forudså valget i 2019. Kan den gøre det igen?
Borgmester i hårdt valgopråb: Københavner-bashingen er stukket fuldstændig af
