Chefarkitekt til udligning: Reform løser intet

Det er ikke udligningssystemet, men derimod de kommunale skatteregler, der trænger til en reform.

Det mener tidligere afdelingschef i Indenrigsministeriet og ophavsmand til udligningssystemet, Jørgen Lotz, som i dette interview med Altinget | Kommunal forklarer, hvorfor han mener, at regeringens reformudspil ikke tager hånd om det grundlæggende problem med overforbrug i landets fattigste kommuner.

Målet med udligningsprincippet er at sikre, at forskelle i kommunale skatteprocenter svarer til forskelle i kommunernes serviceniveauer. Altså at fattige kommuner ikke tvinges til at hæve skatten for at yde en service, der tilsvarer niveauet i de rige kommuner.

Tager man afsæt i de Kommunale Nøgletal fremgår det, at mens skatteniveauet i 2011 var 1,8 procent højere i de fattige end i de rige kommuner, brugte de 10 armeste kommuner samtidig 4 procent flere penge på offentlig service.

Nu lægger regeringen med reformen op til at flytte yderligere 400 millioner kroner fra de rige til de fattige, og fred være med det, siger Jørgen Lotz, hvis det betød, at bidragsmodtagerne satte skatten tilsvarende ned. Men her springer kæden for ham at se af.

"Næsten ingen kommuner tør ændre deres skatteprocent. De fattige kommuner er bange for, at de ikke får lov at sætte skatten op igen, mens rige kommuner ikke kan hæve skatten som følge af politiske sanktioner," siger han og konkluderer, at reformen dermed vil føre til yderligere øgning af de fattiges overforbrug.

Udligningsreformer som epidemier
Heldigvis, mener Lotz, er der en løsning, men før den pensionerede topembedsmand tager fat på at skitsere denne, beder Altinget | Kommunal ham først uddybe, hvad han ser som konsekvenserne af den fremlagte reform.

"De hyppige reformer af udligningssystemet breder sig som en epidemi. Enhver kommune med respekt for sig selv hyrer udligningseksperter, som på tværs af kommunerne diskuterer, hvordan de kan dreje systemet, så de får flest penge ud af det. Man laver udligningsreformer, som hver gang ødelægger den kommunale planlægning. En kommune kan ikke lave en fireårig budgetplan, fordi der konstant kommer udligningsændringer og vælter den," siger Jørgen Lotz.

"Jeg så Margrethe Vestager i Debatten på DR2 fægte for, at man skulle gøre noget for udsatte børn. Og Trøjborg og Barfoed, som var imod reformen, blev hængt ud som nogle, der ikke ville støtte kommuners indsats mod udsatte børn. Det er jo en giftig udlægning af, at man lægger lidt mere vægt på nomadefamilier at sige, at kommuner ikke kan gøre noget for udsatte børn, uden at man laver den udligning."

Mener du så, at der ikke er rimelighed i den kritik, som kommunerne har fremført af de eksisterende kriterier?

"Man kan gå ned i detaljer og pinde det mere og mere ud. Men kan finde gamle udlejningsejendomme, hvor der bor akademikere og sige, at de ikke må tælle med. Men så risikerer man at miste fokus på det store billede."

"Der er høj statistisk sammenhæng mellem eksempelvis antallet af enlige forsøgere og sociale problemer. Og for at fange de sociale problemer er man nødt til at se på såsanne indirekte ting. Man kan altid vende tilbage og sige, at så er der nogle børn af enlige forsøgere, hvor moderen er professor eller vicedirektør i Nationalbanken. Det er ikke et spørgsmål, om kritikerne helt nede i detaljen har ret. Derimod er det et spørgmål om, hvor tit man skal lave systemet om."

Høj skat skaber misundelse
Hvad borgmestrenes frygt for at pille ved skatteprocenterne angår, mener Lotz, at vi i dag er endt i en situation, hvor kommuner, der har en høj skat, misundes af de øvrige kommuner. Afgifterne, som gør, at kommuner, der uden tilladelse hæver skattetrykket, straffes af staten, betyder, at kommunerne føler sig i et jerngreb.

"Min anbefaling til politikerne er, at man først og fremmest bliver opmærksom på problemet. Og hvis man ikke vil give kommunerne frihed, bør man gribe ind over for merforbruget i de fattige kommuner. Man må tvinge de højtbeskattede kommuner til at sænke skatten, og så må man give de rige kommuner med den lave skat lov til at skatten op uden afgift."

Hvordan kan man tvinge fattige kommuner til at sætte skatten ned?

"Man kan lægge et loft. Man kan sige, at den samlede kommunale indkomstskat ikke må overskride et bestemt niveau, for eksempel 27 procent i det første år, og så kan man med en treårige gaffel sænke niveauet ned til et passende niveau."

Er det realistisk at få et sådan forslag vedtaget politisk?

"Riget fattes penge, og der er et overforbrug i de fattige kommuner. Hvis man ikke gør noget, kan man komme i en situation, hvor de rige kommuner tvinges til at reducere serviceniveauet. Og samtidig vil vi se, at de fattige kommuner vil blive i stand til at bruge endnu flere penge."

Tvang nemmere end at skabe tillid
"Men jeg vurderer, at det vil være endnu sværere at lave en reform, som genskaber det kommunale selvstyre. For at gøre det skulle man sige, at der ikke kun skal afgift til skatteforhøjelser, men også tilskud til skattenedsættelser. Hvis man skal bibeholde sanktionerne, skal de i bedste tilfælde være symmetriske."

"Og så lad os lave en fireårig plan for kommunernes økonomi, som i modsætning til budgetloven ikke forholder sig til udgifterne, men til finansieringen. Problemet med en budgetlov er, at man først i foråret 2013 ved, hvordan kommunerne har klaret sig i 2012, og at man derfor står til at skulle straffe nogen på et tidspunkt, hvor deres situation måske har ændret sig fuldstændigt, og sanktioner derfor bliver vanskelige at gennemføre. Endelig har vi brug for en lovpause på udligningsordningen, så kommunerne får en planlægningshorisont."

Margrethe Vestager har sagt, at hun håber, at reformen kan være med til at rydde op i mængden af kommunale udligningsordninger. Tidligere har Altinget | Kommunal påvist, at 69 ud af 98 har søgt om særpuljer. Er det for dig at se realistisk mål?

"Nej. Kommunerne er under pres. De har meget svært ved at holde den lave stigningstakt på udgifterne, som det forventes af dem. Borgmestrene gennemfører besparelser, som de ikke bryder sig om, og de kigger sig så omkring for at se, hvordan de kan komme ud af den klemme. Regeringen har været alt for eftergivende over for individuelle kommuner, og kommunestyret ville have det bedre, hvis borgmestrene i højere grad fik lov at mærke og agere på de økonomiske stød fra virkeligheden."

Tror ikke på ændringer i udspil
Nu er det op til partierne at forhandle sig frem til et forlig. Tror du, at der bliver lavet mærkbart om på det forslag, som regeringen har lagt frem?

"Det ville være meget svært for regeringen. Man har lovet en hel masse kommuner guld og grønne skove, og man har forårsaget en række kommuner tab. Hvis man nu lytter til kritikken og giver de fattige lidt mindre og tager lidt mindre fra de rige, så vil dem, der før var glade for udligningsreformen, også blive sure, fordi de ikke fik det, som de oprindeligt var lovet. Det er næsten ikke til at røre ved uden at skabe yderligere ballade."

"Jeg vil sige det sådan, at dem, som man fratager penge, er sure, fordi man tager deres penge, og dem, som man så giver pengene til, er sure, fordi de ikke får så meget, som de havde ventet."

Men hvis det er logikken, er det så ikke politisk selvmord at bevæge sig ud i en reform af udligningssystemet, fordi det altid kun kan blive en tabersag?

"Jo, og især når det er så små beløb, som det drejer sig om, og når kommunerne samtidig er så klemt økonomisk, at selv små ændringer i udligningen skaber problemer."

red@altinget.dk