Det store flertal søger fattighjælp

SÆRTILSKUD: Borgmestrene flokkes om millionpuljer, som egentlig er tiltænkt de særligt fattige kommuner. I år har to ud af tre kommuner søgt om fattighjælp fra puljerne, der aldrig har været større. "Det kan da være, de vil give os en million eller fem," lyder det fra Allerød.

I år har hele 69 borgmestre lagt billet ind på særpuljerne, der med en størrelse på 800 mio. kr. aldrig har indeholdt flere penge end i år. I alt er der i år givet 24 tilskud - det højeste antal siden kommunalreformen, viser en opgørelse som Økonomi- og Indenrigsministeriet har foretaget for Altinget | Kommunal.

"Særpuljerne kan afværge et egentlig sammenbrud, hvor kommuner bliver sat under administration. Men de kan også få en betydelig negativ effekt, fordi det kan svække kommunernes opmærksomhed på, at de altså bliver nødt til at holde orden i deres økonomi," siger Henrik Christoffersen, forskningschef hos CEPOS, ekstern lektor i offentlig udgiftspolitik ved Københavns Universitet og tidligere mangeårig forskningsleder hos Anvendt Kommunalforskning.

Henrik Christoffersen har gransket, hvilke kommuner der sidste år endte med at modtage støtte fra særpuljerne. Han konkluderer, at modtagerne enten er pressede pga. stigende sociale udgifter eller har problemer med at styre deres økonomi, hvilket viser sig i form af budgetoverskridelser og lavvande i kassebeholdningen.

Login