Plads til vild natur i Danmark?
DEBAT: Hvis vi på en omkostningseffektiv måde skal stoppe tilbagegangen i biodiversiteten skal vi give plads til mere vild natur i vores velfriserede byer og landskaber, mener biolog Hans Henrik Bruun.
Biolog, Københavns Universitet
Er der plads til vild natur i Danmark? Spørgsmålet affærdiges ofte i den danske debat med et argument om, at al natur i Danmark er voldsomt menneskepåvirket - om ikke ligefrem menneskeskabt - og at Danmark er for tæt befolket til at rumme vild natur. Derved kommer debatten aldrig i luften. Det er en skam, for spørgsmålet er uomgængeligt, hvis vi på en omkostningseffektiv måde skal standse tabet at biologisk mangfoldighed.
Men hvad er vild natur? Ja, hvad er natur overhovedet? På dansk har vi vendingen at "naturen går over optugtelsen" - som vi bruger, når nogen instinktivt og uden selvkontrol tager det største stykke kage på fadet, selvom god opdragelse siger, at man skal tage det mindste eller det nærmeste. Dette ukontrollable og selvgroede er også en vigtig egenskab ved rigtig natur. Det er ikke enten eller, men mere eller mindre. På den måde er al natur vild, men noget natur er vildere end anden. Masser af steder i det danske landskab kunne vi sagtens give mere plads til naturen blot ved at lade dyr og planter komme af sig selv i stedet for at plante træer, så græs osv.
Tålmodighed giver gratis natur
De fleste områder i Danmark, der overlades til sig selv, vil før eller senere springe i skov. Ved skovrejsning koster selve træplantningen typisk 40.000 kroner per hektar for løvtræer som bøg og eg. Med lidt tålmodighed kunne man få en mere varieret og mere naturlig skov ganske gratis, hvis man lod den vokse op af sig selv.
Ved anlæg af veje og broer og ved efterbehandling af råstofgrave sås og plantes der rutinemæssigt efter at et lag muldjord er lagt på. Hvis man i stedet lod den rå mineraljord være og lod dyr og planter selv indvandre, ville man både spare penge og give lidt mere plads til det ukontrollable og "vilde". Næringsfattig jordbund er i det hele taget en mangelvare for naturen i det velgødskede danske landskab.
I byernes parker bliver der også klippet mere græs og hæk og støvsuget mere vissent løv end strengt nødvendigt. Faktisk er de samlede udgifter i alle landets kommuner til drift af grønne områder - idrætsanlæg og kirkegårde ikke medregnet - over 1 milliard kroner (2010-tal), mens det tilsvarende beløb for pleje af naturområder er cirka 75 millioner kroner (se her). Det ville gavne biodiversiteten, hvis der i parkerne var lidt flere "glemte" hjørner, hvor uorden kunne få plads i form af en kvasbunke, en formuldende træstamme, lidt højt græs eller lignende. Helt omvendt, så er den artsrige lysåbne natur ude i landskabet - enge, heder osv. - næsten overalt ved at gro til på grund af mangel på græsning og luftbåren næringsberigelse. Og tilgroningen er jo i grunden ikke så mærkelig, når man ser på størrelsen af budgettet til naturpleje.
Skru op for vildhedsknappen
MEN det, jeg foreslår ovenfor, er blot at skrue en anelse op for "vildhedsknappen" og give lidt mere plads til "vild" natur i vores velfriserede byer og landskaber. Det vil give mere jordnær hverdagsnatur, men der er også brug for intakte økosystemer, hvor alle de elementer, som er vigtige for systemets funktion, er til stede. Vi kan næppe standse tabet af biologisk mangfoldighed i Danmark inden år 2020, som forudsat i Rio-konventionen, uden at afsætte større sammenhængende arealer, hvor vi skruer helt op for det "vilde".
Det indebærer for eksempel frit omvandrende flokke af vilde græssere såsom okse, hest, kronhjort og måske også vildsvin, elg og europæisk bison (visent). Og disse dyr skal betragtes som netop vilde, altså ikke husdyr. De skal tillades at have deres naturlige adfærd fra vugge til grav: Ingen tilskudsfodring, ingen stalde, ingen medicinering; naturlig død og dermed også et ådsel i ny og næ til glæde for ørne, glenter og ådselsbiller. Vilde græssere er et nøgleelement i et intakt dansk økosystem. Vilde græssere har vi ikke plads til overalt i det danske landskab, men nationalparkerne rummer tilstrækkeligt sammenhængende natur eller kunne komme til det. Med fornuftig langsigtet planlægning, for eksempel for opkøb af landbrugsjord, der kunne binde eksisterende naturområder sammen inden for parkgrænsen, kunne der også blive plads til vildheste, orkidéer, kongeørne, månetorbister, køllesværmere, priksvampe, og hvad de alle sammen ellers hedder.
Om Danmark har plads til dette er alene et valg. Mange lande i verden med større befolkningstæthed end Danmark har afsat nationalparker med vild natur inklusive store pattedyr. For eksempel Sydkorea, Indien, Burundi og Italien, ja selv Holland. Danmark kan naturligvis også.
