Fem år med kommunalreformen - set fra det kommunale miljø

Af Ebbe Møller Olesen 
Chef for Miljø- og Planafdelingen, Næstved

Godt nytår!

I 2004 fik jeg som medlem af panelet den enestående mulighed at skrive en nytårstale her på Altinget. Dengang valgte jeg at spå i en nytårstale fra nytår 2009 ud fra 5 års fiktive erfaringer. Her nytår 2011 har jeg valgt at gentage et sådant tilbageblik over kommunalreformen ved at sammenligne spådommen fra dengang med de seneste 5-7 års virkelige begivenheder - bygget over de samme overskrifter.

1. Vandplaner ambitiøse, men urealistiske
Som bekendt har miljøministeren først i december 2011 (og ikke i 2009) offentliggjort de nye Vandplaner og Natura2000-planer (vore internationale naturområder) for hele landet. For syv år siden spåede jeg, at kvaliteten ville være imponerende. "Der er blevet lagt et stort arbejde i dokumentation, færdiggørelse og layout. Man fornemmer klart, at det er nogle gode organisatoriske enheder og dygtige medarbejdere, der har produceret planerne. Faglige miljøer med god spredning. Men selve målsætningerne er jeg mere i tvivl om. Det er godt nok et højt ambitionsniveau, der er lagt op til - og er der virkelig penge og kræfter til realiseringen? Det bliver en kæmpeopgave for kommunerne at føre planerne ud i livet. I min kommune tror jeg, det vil give os problemer, hvis ikke vandplanernes tidshorisont "inden 2015" kan forlænges."

I 2011 siger jeg, at det godt nok har taget lang tid at få dem færdige, og at netop finansieringen delvis over EU's landdistriktsmidler og opgøret i visse folketingsgrupper har været de væsentligste årsager. Der har derfor ikke været det naturlige og åbenhjertige samarbejde mellem de forskellige parter, men alt for meget er foregået i lukkede cirkler mellem styrelser, ministerier og landbrug. Til gengæld ser det nu ud til, at en del af de mange fejl er blevet rettet, og at kommunerne nu kan komme i gang med at udarbejde vand- og naturhandleplanerne. Angående ambitionerne er der kommet stærkt divergerende meninger her på Altinget, hvor Danmarks Naturfredningsforening mener, at planerne er langt fra målet, mens landbruget frygter, at indsatsen er alt for ambitiøs og vil koste både job og eksport.

Den nøgterne sandhed er vel, at ambitionsniveauet ikke er så højt som oprindeligt, og at der er sket tilpasninger og foretaget kompromisser under vejs. Naturstyrelsen har lovet, at der ud fra erfaringerne vil ske en betydelig større involvering, så processen fremover er mere åben. Der udestår dog i skrivende stund en række alvorlige økonomiske forhandlinger omkring valg af finansieringsmodel og de konkrete DUT-forhandlinger, hvor det er KTC's holdning, at der i denne omgang virkelig skal penge på bordet i 2012, hvis kommunerne skal have en lille chance for at udføre de af staten ønskede opgaver. Det er nemlig ikke mere muligt i konkurrence med velfærdsområderne at få flyttet ressourcer til de tekniske områder i kommunerne.

2. Kommuneplaner
For syv år siden spåede jeg: "Vi har også lavet den 1. udgave af de nye kommuneplaner. Her hos os har mine medarbejdere lavet et ganske hæderligt stykke arbejde. Men det er mit klare indtryk, at det ikke er gået lige godt i alle kommuner. Flere små kommuner har ikke kunnet leve op til kravene, og enkelte større kommuner har haft mere travlt med at spille med musklerne end at samarbejde om at få en helhed i planerne. Set med statens øjne må det især være utilfredsstillende, at man ikke har ønsket at tage hensyn til de grænseoverskridende sammenhænge. Mit personlige gæt er, at det vil resultere i en endnu strammere statsstyring af processen både nu og fremover."

I 2011 siger jeg, at vi netop har fået vedtaget 2. G af kommuneplanstrategierne og nu så småt er i gang med 2. G af de nye kommuneplaner. I mange kommuner blev den første kommuneplan meget indadskuende for at sikre sammenhængen på tværs af den nye storkommune på det strategiske niveau og det geografiske. Harmonisering var vel et key-word. Derimod manglede de fleste kommuneplaner, ganske som jeg spåede, sammenhæng på tværs som for eksempel om mobilitet og stationsnærhedprincipper på Sjælland. Et emne som staten i mellemtiden tog initiativer til at få ændret i Østjyllands- og Sjællandsprojekterne. Jo, staten spiller en stadig større rolle på planområdet. Femern Bælt-projektet og andre grænseoverskridende emner skal med i den næste udgave, men både politisk og faglig set er det vel også strengt taget i de flestes interesse.

3. Jordskredssejr til oppositionen
For syv år siden spåede jeg, at valget ville give en overraskende jordskredssejr til oppositionen. "Som I alle husker, var borgernes interesse i starten fokuseret på de nye storkommuner og legen med "hvad skal barnet hedde", og hvor skal rådhuset ligge. Men det blev snart klart, at man ikke fik det, som det var blevet lovet. 5-6 eksempler: Lovsjusk, rådhuse, IT, job og placeringen af landsdelscentre, miljøcentre m.m."

I 2011 indrømmer jeg blankt, at jeg dengang troede at kommunalreformen kom til at spille en langt større rolle i folks bevidshed, end det viste sig i virkeligheden. Der er ikke mange stemmer i ændret bureaukrati. Bortset fra dem, der blev direkte berørt. Angående de 5 dotter, så blev det ikke kommunerne, der blev de store bygherrer og imperiebyggere. Det blev vandsektorlovenes nye store selvstændige forsyningsselskaber, de fusionerende affaldsselskaber samt statens styrelser. Natur- og miljøopgaverne blev derimod løst stille og roligt rundt omkring i de nye enheder, hvor kun §3-registreringen af den beskyttede natur og her fra sommeren 2011 oversvømmelserne langs bredfyldte åer har givet offentlige knubs i pressen. Timingen med krav om nedsat vandløbsvedligeholdelse er lige nu elendig. Samlet set er det vel fair at sige, at jeg skød galt med hensyn til emners aktualitet og havde dengang ikke øje for eksempelvis områder og emner som CO2, klima og klimatilpasning, som siden har fyldt utrolig meget. Det bliver spændende at se, hvordan samspillet bliver her mellem vandsektoren, kommunerne og staten. Et par kolde isvintre efter COP15-mødet i København kom også bag på mange - blandt andet vejfolk, klimaforskere og kommunale budgetlæggere.

4. Effektiviteten udeblev
Jeg spåede: "Det altoverskyggende problem er dog, at borgerne føler, at de lovede forbedringer er udeblevet. Vi fik ikke større effektivitet, men kun en omlægning af bureaukratiet, og borgerne fik ikke den entydige adgang til det offentlige, som var lovet. Der er stadig for mange opgaver, der skal koordineres mellem mange flere myndigheder og aktører. På for eksempel grundvandsområdet og ved administrationen af svinefarmene er der stadig uklarhed omkring opgavedeling, samarbejde og kompetence. I alt for mange tilfælde skal mindst tre myndigheder involveres løbende i de daglige sager. De nye regioners rolle omkring udvikling, regionale sigtelinjer samt indspil til statens planlægning er også uklar." Virkeligheden har vist, at man taler med to tunger omkring én indgang til det offentlige: Da man forsøgte at flytte byggesagerne væk fra lokale rådhuse, og nu samler en del af den kommunale borgerservice og Udbetaling Danmark i store fælleskommunale centre. Det er stadig vigtigt for borgerne kun at have én indgang, og for eksempel i Næstved Kommune forsøger vi i 2012 at gøre noget tilsvarende for erhvervslivet - en enstrenget erhvervsservice. Nej, det der mangler er stadig en forenklet lovgivning uden de mange knopskydninger.

Miljølovgivningen er simpelthen blevet for kompliceret for menigmand. Vi har heller mere råd til at have et så veludviklet bureaukrati i dette land, men svaret er ikke længere yderligere nedskæringer end de 20-30 procent, der allerede er sket og krav om stadig større effektivitet i form af flere sager pr. tidsenhed. Nej svaret er enklere regler og mod til at afregulere områder, hvor der ikke bør skal være dispensationsmulighed i loven, eller hvor krav om yderligere kontrolfunktioner bare ikke er rimelige - på trods af pressen og folketingspolitikernes forkærlighed for enkeltsager.

I november 2011 skrev Næstveds kommunaldirektør, Jens Christian Birch, i Information på baggrund af en undersøgelse: "Enkeltsager, der konstant fører til nye regler, er den største barriere for afbureaukratisering."

Ifølge en ny undersøgelse, har folketingspolitikerne selv en stor del af skylden, for at blanketter, detailstyring og regler tager alt for megen af de offentligt ansattes tid. Den faglige hovedorganisation FTF har spurgt 45 kommunaldirektører fra hele landet, og her er konklusionen klar: Politikernes og mediernes fokus på enkeltsager fører konstant til nye regler og procedurer og er dermed den væsentligste barriere for afbureaukratiseringsarbejdet. Således mener kommunaldirektørerne, at enkeltsagerne eksempelvis er et større bureaukratisk problem end "den manglende vilje fra staten til at forenkle reglerne". Og ifølge Jens Christian Birch, kommunaldirektør i Næstved og næstformand i foreningen af kommunaldirektører, bør undersøgelsens resultater få folketingets politikere og regeringens ministre til at spærre øjnene op.

5. Omkostninger og konklusion
I 2004 spåede jeg her på Altinget: "Desuden er omkostningerne ved reformen blevet alt for store. Men ved nytårstid skal man jo se fremad, og jeg tror, at vi er ovre det værste. Tingene er trods alt begyndt at fungere, og de første positive resultater har som sagt vist sig. De love, der gav flest problemer, er blevet rettet til. De nye storkommuner er kommet for at blive. Unge, friske kræfter er kommet til, selvom vi er blevet færre tilbage. Vi må bare endnu en gang konstatere, at reformer ikke klares i en håndevending. I hvert fald ikke, hvis de skal kunne fungere helt fra starten!"

I 2011 siger jeg, at omkostningerne blev store, samt at en evaluering af kommunalreformen og den nuværende arbejdsdeling mellem kommuner, regioner og stat på blandt andet miljøområdet og den regionale udvikling kan forekomme noget tidligt blot 5 år efter starten på Danmarkshistoriens største administrative omlægning.

Men ved nytårstid skal man jo se fremad, og jeg tror, at vi for længst er ovre det værste. Tingene er trods alt begyndt at fungere, og de første mange positive resultater har vist sig.

debat@altinget.dk