Biokemiker: 100-års hændelser viser, at det er nødvendigt at øge kapaciteten på rensningsanlæg

Af Suzanne Ekelund
Cand. scient. (Biokemi)

For at gavne vandmiljøet bør vi øge rensningsanlæggenes kapacitet både med hensyn til mængder og til rensningseffektivitet nu.

I KL er man glade for det nye ministerium for grøn trepart, og formanden for KL's klima- og miljøudvalg fokuserer især på kvælstofudledning og arealomlægning i sit debatindlæg her i Altinget.

Det er selvfølgelig godt med overordnet enighed om at passe på miljøet.

Men alt for mange har ensidigt fokus på landbrug: Det virker til tider som om, vi skal nedlægge det meste af vort landbrug for at sætte et bureaukratisk flueben i et dokument og føle os som dukse i verdensklasse.

Selvfølgelig skal landbruget være bæredygtigt, men man bør også se på andre ting, der påvirker vandmiljøet.

For eksempel spildevand og de seneste års mange såkaldte 100-årshændelser og få øjnene op for alle de andre ting, der er absolut nødvendige for at mindske klimaeffekterne af vor levevis.

Det kunne være kapaciteten af vore rensningsanlæg – både med hensyn til de mængder, de kan håndtere, og til hvad de kan rense for.

Usikkerhed om udledninger

Hvert år løber mange milliarder liter urenset spildevand med blandt andet urin og afføring direkte ud i vandmiljøet.

Spildevand udledes fra kloakkerne til havet, hver gang det regner meget, og kloaknettet overbelastes.

Det kaldes overløb og sker for at forhindre spildevand i huse og gader. Spildevand udledes også direkte i havet, når mængden overstiger kapaciteten af rensningsanlægget.

Så pumpes spildevandet direkte ud i havet. Det kaldes bypass.

{{toplink}}

Miljøministeriet fokuserer i beregninger på spildevands bidrag med hensyn til næringsstoffer, men burde også se på bidrag af for eksempel giftstoffer, medicinrester og hormoner.

Ministeriet udgav 2023 et notat om usikkerhed på data om overløb af urenset spildevand.  Citater fra notatet:

• "De målinger, man foretager, er behæftet med en usikkerhed på op til 55 procent",
• "Den samlede vægtede usikkerhed på opgørelserne af udledningen af næringsstoffer med videre fra overløbsbygværkerne er af Aalborg Universitet og konsulentfirmaet Envidan beregnet til cirka 110 procent",
• "Renseanlæggene har en usikkerhed på 30 procent på deres samlede udledninger". 

Tallene er fra 2016-18, og antallet af 100-årshændelser er steget støt siden.

Stigende udledninger

Store nedbørsmængder i 2023 gav stor stigning i overløb og bypass til vandmiljøet i og omkring hovedstadsområdet, og udledninger som var de højeste i ti år.

Høje udledninger skete blandt andre hos Hofor, Biofos og Novafos, der håndterer store dele af hovedstadsområdets samt Nordsjællands spildevand. 

Hofors overløb til Københavns havneområder fra Svanemøllen til Valby var tæt på en seksdobling.

Landets største spildevandsselskab, Biofos, udledte i 2023 cirka 75 procent mere spildevand fra Renseanlæg Damhusåen i forhold til i 2022.

Novafos melder om "en fordobling af overløbsmængder i forhold til året før".

COWI skrev i 2021 en analyse om medicinrester i spildevand og vandmiljø.

Der er desværre ikke metoder til at måle alle relevante medicinrester, men COWIs analyse har blandt andet en liste over en del medikamenter, hvis koncentration selv efter rensning i rensningsanlæg er i et niveau, hvor der vil være påvirkning af vandmiljøet (vand/sediment/levende organismer).

Vi taler om adskillige typer medikamenter, blandt andet antibiotika. Antibiotikaresistens er en trussel for alle.

Årsagerne til resistens er mange, en af dem er vandmiljøet og den manglende rensning.

Hospitalsspildevand kan separeres 

Miljøministeriet udgav i 2019 en vejledende udtalelse vedrørende hospitalsspildevand, hvis overordnede konklusion er, at kommunerne på baggrund af en konkret vurdering afgør om hospitalsspildevand skal renses separat inden sammenblanding med husspildevand.

Et argument for separat rensning af hospitalsspildevand er, at visse lægemidler i spildevandet kan genaktiveres ved reaktion med andre kemiske stoffer, og at antibiotika kan forårsage resistente bakterier.

{{toplink}}

Men patienter behandles jo ikke kun få hospitaler, men i høj grad også hjemme, hvor urin og afføring ender i husspildevandet.

Det giver mulighed for resistente bakterier til fare for både kloakarbejdere og for dyr i vandmiljøet.  

Derfor bør vi øge rensningsanlæggenes kapacitet både med hensyn til mængder og til rensningseffektivitet nu for at gøre noget godt for vandmiljøet.

debat@altinget.dk